Babyshower-surprise...

Gravidmassage…

Jeg har længe ønsket mig en omgang gravidmassage – den stod på ønskelisten både til jul og til min fødselsdag, men ingen af gangene var jeg heldig, at få et gavekort til det..

Så måtte jeg jo selv tage action på det og det gjorde jeg i sidste uge, hvor jeg bestilte tid til dagens omgang gravidmassage!
Havde virkelig glædet mig til at få kroppen ordnet! Og til at ligge på maven igen for første gang i mange måneder!
Briksen til gravidmassage er specialdesignet med tre huller; et til mavsen og to mindre til barmen ;-)
Det var ret mærkeligt at ligge på maven og jeg tænkte flere gange om Junior nu blev kvalt af hele min kropsvægt! Jeg har heldigvis fået adskillige spark her til aften, så han har det helt sikkert stadig godt!

Men den der massage – den var virkelig god! Massøren gav sig virkelig god tid til at løsne hele kroppen op og især de steder hvor jeg var ekstra øm! Nøj, hvor var jeg smadret i skuldre og nakke! Det var virkelig rart at blive løsnet op!

Jeg var blevet anbefalet Thorben hos Massagecentret af en anden gravid og kom altså kun af med 550,- for HALVANDEN times massage. Det var virkelig hver en øre værd, for her var der altså ikke tale om en sløset wellnessmassage, men en god gedigen massage af ømme muskler!
Lige hvad jeg havde brug for!

Er dog lidt spændt på hvordan skroget har det i morgen…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babyshower-surprise...