Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville blive hende der aflyste en aftale fordi jeg ikke orkede at komme ud af døren! Men det skete i dag, hvor jeg skulle mødes med nogle andre nybagte mødre.
Sen sidste uges tid har virkelig været hård! De har ret, når de siger, at det er hårdt at blive mor. Og når jeg synes det er hårdt, så er det udelukkende den manglende søvns skyld!!
Jeg har altid sovet rigtig meget! I mine teenageår kunne jeg snildt sove 12 timer i streg! Og de seneste år har jeg skullet bruge 2-3 dage på at komme oven på, hvis jeg havde været ude to dage i streg. Også en af årsagerne til jeg sjældent gik ud to dage i træk. I hvert fald ikke på den store druktur! Den anden grund er at jeg skal ligge i fosterstilling til minimum kl 18, hvis jeg har fået for meget indenbords. Og det er ikke kønt.
Nå, tilbage til den der manglende søvn.. Det er virkelig frygteligt hvad søvnmangel kan gøre ved mig. Lunten bliver kortere og små banale ting, skal pludselig diskuteres. Jeg bliver seriøst fysisk udmattet. I morges, da jeg stort set ikke havde sovet hele natten, fordi Julius var pylret og døjede med maven, kunne jeg sket ikke hænge fysisk sammen. Jeg kunne nærmest ikke overskue hvordan jeg skulle kunne løfte ham op og give ham mad..
Men alligevel så finder man bare nogle superkræfter, man slet ikke anede fandtes. Man klarer den, fordi det jo handler om at det skønneste lille væsen skal have det godt! Så er det sgu lige meget, om man er bagud med 7 ugers konstant manglende søvn! Det går jo til et godt formål…
Og ja, jeg skal sørge for at sove når han sover, men nogle gange har jeg virkelig bare brug for at stene ved computeren (læs: netshoppe) eller ordne lidt praktiske ting i hjemmet eller bare få et dejligt bad eller bare kigge tomt ud i luften!
Det er hårdt at blive mor, men når jeg også tænker på ALLE de dejlige ting ved at blive mor, så glemmer man det jo! Det er jo også derfor at folk får 2, 3 eller 4 børn eller et helt fodboldhold!
Vi skal ikke have et fodboldhold – det er sikkert og vist!
Se lige vores skønne charmetrold! Han er virkelig blevet frisk, vågen og nysgerrig på det seneste. Det er så skønt at se!
Her er lidt billeder fra en virkelig dejlig mandag aften hos Jonas’ kusine og familie. De har lige købt hus i Gentofte. Super lækkert!
Dagens tip: Apropos shopping så har jeg set, at www.houseofkids.dk har udsalg, og hvis du anvender koden SLUTSPURT ved betaling, får du yderligere 15%. Win win! Og jeg er vist kommet til at købe lidt lækkerier til Julius. Hvad der er sparet er tjent!
.. Den ryger fuldstændig fløjtens, når der kommer et spædbarn ind i hjemmet. Det vidste vi jo godt, men jeg var alligevel så naiv, at jeg troede det bare handlede om planlægning. Men det gør det jo ikke, har jeg måttet sande. Eller jo det gør det, bare ikke MIN planlægning, men Julius’ planlægning. Det handler om hvornår Julius er sulten, hvornår han sover og hvordan hans humør er, når han er vågen.
Nogle gange stemmer hans tidsplan skide godt med vores planer og andre gange går det helt ad h……. til.
I weekenden er det gået fra den ene yderlighed til den anden..
Vi har været i Jylland og besøge min familie. Desuden Julius’ første besøg hos mormor og bedstefar.
Jonas tog fri fredag og søndag, så vi bestilte færge med afgang torsdag aften og hjemkomst søndag eftermiddag. At jeg så fredag måtte erfare, at jeg havde bestilt hjemkomst fredag i stedet for søndag, det taler vi ikke om! Vi køber da bare en ny billet. Grr…
Julius var et pragteksemplar torsdag aften. Han blev ammet inden vi kørte mod Sjællands Odde (en køretur på knap to timer), så fik han lidt igen, da vi holdte i kø til at køre ombord på Molslinien. Kom bar do! Og så fik han et måltid da vi nåede endestationen 2,5 time senere. Pisse godt min dreng!!
Fredag fik vi et lille besøg af min veninde og hendes kæreste om formiddagen – endda på hendes fødselsdag. Hun var bl.a en af grundene til, at vi var hjemme i weekenden, for hun havde inviteret til fødselsdagsfest lørdag aften.
Resten af fredagen brugte vi i Blokhus, hvor vi besøgte nogle venner, der var på ferie. Super hyggeligt med en tur på stranden og pizza på terrassen om aftenen.
Mig og min hat
Så er vi kommet til Blokhus strand – flyvende reklame. Haha.
Og endnu et skørt indslag – en løs elefant på stranden
Lørdag stod i fødselsdagsfesternes tegn. Min bonus-søsters 25 års fødselsdag om eftermiddagen og min venindes om aftenen. Her er det så, at planlægningen fuckede helt op! Vi havde jo satset på, at vi kunne starte til min søsters fødselsdag og om aftenen tage videre til min venindes fødselsdag. Sådan gik det ikke.
Vi startede med at komme for sent fordi Julius skulle spise midt i det hele og fordi vi måtte vende bilen igen, da gaven var glemt i huset. Der var mindre kaos da vi ankom, for Julius var ikke helt tilfreds og så er det jo, at moderen her bliver helt fraværende. Jeg fik slet ikke sagt goddag til halvdelen af selskabet. Sorry!
Jonas gik en tur med ham, så han faldte til ro. En time senere blev det åbenbart spisetid for Julius og jeg parkerede mig på en havestol i skyggen bag huset, og her sad jeg så til kl 18, før jeg kunne lægge Julius fra mig og sove. Fed eftermiddag! Så kan man altså snakke om, at det godt kan være lidt ensomt at amme!
Jeg måtte ringe til min veninde og fortælle, at han lige var faldet i søvn, så jeg vidste ikke hvornår vi kunne komme afsted til hendes fødselsdagsfest. Nøj, hvor havde jeg dårlig samvittighed!
Tre timer senere sov han stadig. Trods larm fra en vild fodboldkamp i haven. Fire timer senere sov han fortsat og jeg begyndte og blive lidt urolig. Var han mon ved at dehydrere i varmen?! Jeg tjekkede ham mange gange i løbet af de fire timer. Kl 22 nedlagde jeg veto og bestemte, at nu skulle vi hjem. Jeg ville helst ikke vække ham, men han havde ikke fået mad i 6 timer, havde sovet i fire og jeg var selv mega træt, så det var vist ok at komme hjem. Det sene tidspunkt betød så også, at vi brændte min venindes fødselsdagsfest af. Jeg har stadig dårlig samvittighed, men håber den forsvinder! Og mon ikke der var fin forståelse for det..
Jeg ser hende bare ikke så tit, så havde glædet mig til nogle hyggelige timer!
Nå, men sådan blev det..
Kameraet lå nærmest stille lørdag, så det blev ikke til andet end et billede af mit tøj, hvor jeg endelig fik min nye nederdel på..
Søndag slappede vi af og gik en tur for at få en is, inden vi vendte bilen mod Aarhus og Molslinien..
En af yndlingsblomsterne – de smukkeste hortensiaer i mine forældres have
Pt sidder jeg indendørs i lejligheden i noget der føles som 40 graders varme med et meget pyldret barn i armene, som bare ikke vil overgive sig til søvnen med mindre han er klynget til mig.
Farvel til min egen middagslur…
I går var er det præcis EN MÅNED siden, at vores lille lækre Julius kom til verden og fejede benene fuldstændig væk under os!
Han er bare det bedste, der nogensinde er sket os. Det er fantastisk, at man kan elske så lille et menneske så meget. Særligt når man tænker på, at vi kun har kendt ham i en måned og han kun stille og roligt er ved at bygge sin egen lille personlighed op. Som vi ovenikøbet skal hjælpe ham med. Sikke et ansvar!
Han er en lille temperamentsfuld herre, der godt kan blive ret hidsig. Især hvis jeg er lidt for lang tid om at gøre mælkebaren klar til ham! Det er altså lidt sjovt at se hvor hysterisk han bliver og hvordan han af ren arrigskab ikke kan finde det rette sted hen!
Han er den sidste uges tid blevet mere vågen i løbet af dagen og er begyndt at smile til os. Jeg bilder mig selv ind, at han er begyndt at gengælde vores smil, men er ikke helt sikker på om det stadig bare er reflekser.
De første uger synes jeg al tiden gik med at Julius sov og spiste. Synes det er rart, at han bliver mere og mere vågen, så vi kan dikke-dikke med han.
Det er i grunden utroligt, hvor dum man lyder og ser ud, når man forsøger at kommunikere med et spædbarn. Og sikke dumme spørgsmål: ‘Glæder du dig til far kommer hjem?’ ‘Er du sulten?’ ‘Hvorfor er du ked af det?’ ‘Må mor få et smil?’ og ‘Er du mor og fars lille skat?’ Altså hvad f….. Forventer jeg, et svar retur?! :-)
Apropros flere vågne timer, så vil jeg gerne indrømme, at det er kommet bag på mig, at man rent faktisk godt kan komme igennem dagen med 4-5 timers nattesøvn, masser af kærlighed og kildevand! Jeg har altid haft det bedst, hvis jeg fik mine 8-9 timers søvn om natten, så en af mine største bekymringer ved at blive mor, var den manglende nattesøvn! Jo, det er pisse hårdt at få så lidt nattesøvn, men af en eller anden årsag, står vi begge fortsat oprejst.
Og jeg tror, at vi har været forholdsvist heldige med Julius’ søvnmønster, for han sover med 3-4 timers mellemrum om natten, så han får lige lidt at spise omkring midnat, igen ved 3 tiden og så ved 7 tiden. RUNDT REGNET. Men det er sgu da meget godt?! Natten til i går fik jeg sågar FEM timer i streg. Jeg vågnede selvfølgelig med et sæt og var bange for, at han ikke træk vejret! Det gjorde han heldigvis.
Hvis jeg var bekymret inden jeg blev mor (og det er der flere, der kan skrive under på, at jeg var) så er jeg det 1.000 gange mere nu. De første par uger tjekkede vi konstant om han trak vejret og om han var for kold eller for varm. Han må være så træt af, at blive mærket i nakken! Nu er vi heldigvis blevet lidt mere rolige omkring det, men frygten for at miste ham, kan vel aldrig helt slippes. Det er jo bare en del af kærligheden!
Jeg har været meget i tvivl om, om jeg skulle poste en fødselsberetning eller ej. Jeg har dog valgt at gøre det, fordi jeg gerne selv vil have det skrevet ned sort på hvidt og beholde som et varigt minde..
Og så kan det jo være, at der er nogle ude i cyperspace der står i samme situation..
Julius lå jo som bekendt i såkaldt underkropsstilling – numsen ned i mit bækken og hovedet oppe under min ribben. Det er ikke den mest optimale stilling for en vaginal fødsel.
Vendingsforsøget i uge 36 lykkedes ikke, så der var nu to muligheder; sædefødsel eller kejsersnit. Den beslutning traf Jonas og jeg forholdsvist hurtigt, for ingen af os turde forsøge en sædefødsel. Særligt ikke, fordi lægen på Hvidovre fortalte os, at hvis jeg kom ind med veer og Jordemoderen der modtog os ikke var stærk i sædefødsler, ville det alligevel blive et kejsersnit uden forsøg på at føde vaginalt.
Vi fik derfor en dato for det planlagte kejsersnit: Tirsdag den 10. juni.
Det blev dog ikke den 10. Juni, der blev vores søns fødselsdag, men den 9. Juni.
Søndag den 8. juni kørte vi op til Jonas’ forældre i sommerhuset og var samtidig forbi vores egen sommerhusgrund.
Om aftenen fik Jonas sat hylder op på Julius’ værelse og jeg gik og ordnede lidt praktiske ting, så det bare lige var tasken der skulle pakkes helt endeligt om mandagen.
Når jeg tænker tilbage på den søndag, havde jeg faktisk rigtig mange plukkeveer, men det havde jeg jo døjet en del med i løbet af graviditeten, så tænkte ikke rigtigt videre over det.
Inden Jonas og jeg lagde os til at sove ved halv tolv tiden snakkede vi om, at nu var det jo egentlig bare lang ventetid. Vi var klar til at Julius kunne komme, så nu kunne han bare melde sin ankomst!
Om han havde hørt det, det ved jeg ikke, for halvanden time senere kl 1.05 vågnede vi begge med et sæt! Jeg fik en fornemmelse af, at jeg lækkede en lille smule. Jonas kiggede bare forskrækket og sagde: ‘Hvad sker der?!’ Mig: ‘Det ved jeg ikke, jeg går lige på toilettet’..
Efter jeg havde været på toilettet synes jeg, at jeg lækkede mere og fik en stærk fornemmelse af, at det var vandet, der var ved at gå. Jeg kaldte Jonas nedenunder, lagde mig på sofaen og ringede til fødegangen. De ville gerne se mig herinde og hun beordrede mig til at lægge mig ned og så ville der komme en ambulance for at hente mig.
Ambulancen med de søde Falck-reddere kom 5-10 min senere (har Jonas fortalt – jeg følte, at der gik meeeget længere tid).
Vi var på Hospitalet ved 2-tiden og Jonas ankom før mig i ambulancen (!?).
Vi blev modtaget af en sød jordemoder, der straks lagde nogle målere på min mave, for at tjekke Julius’ hjertelyd. Den var helt fin, så det var dejligt. Hun tjekkede desuden også, om han stadig lå med numsen ned og hvordan han lå i mit bækken. Han lå fortsat med numsen nede og denne godt placeret i mit bækken, så der var ingen risiko for, at navlestrengen kunne falde ned i mit bækken og lukke for hans ilttilførsel. Det var rigtig godt! Hvis alt fortsat gik stille og roligt og jeg ikke begyndte at få veer, skulle vi forvente, at kejsersnittet blev lavet mandag formiddag.
Sådan gik det dog ikke. Jeg kan ikke huske tidspunktet, men kort efter begyndte jeg at få veer. Av for h……! Og det var kun de indledende. Godt jeg slap for de smerter!
Jeg har ingen anelse om, om de var slemme eller ej, men jeg skulle jo ikke rigtigt bruge dem til noget pga kejsersnittet, så jeg ventede egentlig bare på, at de ville gøre klar til operationen om natten, i stedet for at vi skulle vente til næste formiddag!
Vores jordemoder fra vores fødselsforberedelser i løbet af graviditeten var på arbejde den nat og hun stak lige hovedet ind og sagde hej. Jeg ved ikke om hun har haft en finger med i spillet, men en halv times tid senere kom den oprindelige jordemoder ind og fortalte, at jeg ville blive hentet af en portør inden for et kvarters tid og så kørt på operationsstuen. Oh my god – nu kom det tæt på!
På operationsstuen gik alt bare lynhurtigt. Der var så mange mennesker omkring os. Jeg fik drop i begge hænder, en narkoselæge gav mig en spinalbedøvelse (det samme som en epiduralblokade) og alle folk på stuen var i fuldt gang med det de nu skulle. Jeg ved ikke om det var adrenalin eller en form for nervøsitet, for jeg lå bare og rystede på briksen. Jeg kunne slet ikke falde ordentligt til ro. Nu fik jeg jo Junior at se lige om lidt!!
Kort efter, kl 4.16 helt præcis, blev Julius født. Jonas rejste sig op, så han kunne se det, da de trak ham ud af maven på mig. Han skreg med det samme, hvilket fik mig til at være rolig. Det vidste jeg jo, var en form for sundhedstegn, at han selv kunne trække vejret. Vores jordemoder Fie fik Julius i hænderne. Hun gik forbi mig med ham, så jeg lige kunne se ham. Han så så fin ud! Derefter tog hun ham med over på børnebordet, hvor han blev lagt i varme klæder, han blev målt og vejet og hun tjekkede om alt var som det skulle være. Jonas fik lov til at klippe navlestrengen. Efter Julius var tjekket fik Jonas ham i armene og de kom over og satte sig ved siden af mig. Sikke en oplevelse, at vi nu endelig havde vores søn hos os, i god behold!
Jeg ænsede slet ikke hvad der skete på operationsstuen. Jeg kunne kun se på lille lækre Julius. Jonas var pavestolt. Vi var begge pavestolte!
Herefter blev jeg kørt på opvågningen, hvor jeg endelig fik Julius i mine arme. Og jeg slap ham ikke, før maaange timer senere!
Vi havde tre overnatninger på barselsgangen på Hvidovre Hospital og vi havde simpelthen den bedste oplevelse. Alle var super søde og hjælpsomme!
I dag har Junior og jeg været ude at nyde det gode vejr.
Natten var ret hård, så vi stod først op ved 11-tiden (!!) og før vi så er ude af døren, er der hurtigt gået TO timer!
Det er utroligt, at det kan tage så lang tid. Det er virkelig kommet bag på mig, men Junior skal jo lige spises af, have en ren ble, jeg skal have tøj på, måske også lige nå at spise noget og så skal Junior måske have mad og ren ble IGEN. Ja, så er der pludselig gået noget tid!
Vi gik en tur ned til mine kollegaer i banken med en pakke is. Det faldt vist i god jord. Og så var det jo bare skønt lige at se dem igen og sludre lidt. Jeg kan altså godt blive lidt ensom i løbet af dagen, hvis jeg ikke taler med andre voksne mennesker. Det er jo selvsagt rimelig meget envejskommunikation jeg har med Junior, så det var rart at snakke lidt arbejde og hvordan det lige går i banken.
Og en gåtur på Frederiksberg er selvfølgelig også lig med et besøg hos Jonas, nede i butikken. Dog ingen is denne gang ;-)
På vejen hjem gik vi igennem Frederiksberg Have, og det er altså virkelig en skøn lille perle midt i byen. Prøvede at tage nogle billeder, men synes sket ikke de kommer til sin ret i forhold til virkeligheden..
Og ja, der mangler desværre billeder af de kære elefanter, som også er at se i Frederiksberg Have, men de var ikke udendørs i dag og jeg syntes det ville være lidt omsonst, at fotografere en tom elefantlegeplads!
En skøn og dejlig dag i godt vejr! Gid vejret fortsætter i samme dur hele sommeren. Så er det i hvert fald slet ikke så tosset med det der barsel!
