Boller op, boller ned...

I dag er det officielt forår…

Det synes jeg dog ikke man kan mærke på vejret. Puha hvor er der stadig koldt. Så koldt, at jeg endnu render rundt i min vinterjakke. Jeg glæder mig til, at der bliver lidt lunere i vejret!

I dag er vi kommet et skridt nærmere tilværelsen som lille familie. Vores lille fikse, hurtige og lækre BMW er skiftet ud med en rigtig familiebil; En Nissan Qasqhai. Halli hallo! Jeg synes faktisk den er ret fræk af en Nissan at være. Jeg tror vi bliver super glade for den.
Jeg er i bund og grund ret ked af, at vi skal af med Bimmeren, men den er bare ikke særlig familievenlig, når der skal autostol og barnevogn ud og ind. Der tror jeg vi bliver en del gladere for en høj bil.
Det tegner i hvert fald godt allerede og den er skøn at køre i!

I eftermiddags var jeg en tur i hallen, for at heppe på tøserne, der spillede kamp – og selvfølgelig vandt!!

Nu står den på lørdagshygge, når Jonas er blevet færdig med lektierne.

Her er lidt små glimt fra de seneste par uger…

De lækreste fastelavnsboller, som jeg kan takke min søde mor for. Opskrift her.
 photo 3350a907-2983-421f-b44d-5f6a2ecd18e8_zps233e8012.jpg

Den smukkeste buket roser, som jeg fik af Jonas på vores treårsdag.
 photo _DSC6026_zps4ab296e5.jpg

Lækker læsning og forberedelse til nogle dages ferie i Byernes By.
 photo _DSC6070_zpsb4576dc6.jpg

Skøn udsalgsshopping til Junior fra Stella McCartney Kids.
 photo _DSC5943_zps9fb267ed.jpg

At vi er gået ind i marts måned og altså også lig med, at jeg snart har fødselsdag. Juhuuu! Jeg bliver ALDRIG for gammel til at glæde mig til min fødselsdag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boller op, boller ned...