Lykken er…

… De små ting i hverdagen. De små glimt, der får glædesbarometeret op i et højere leje og bare gør glad.

Den sidste uges tid har vi oplevet flere skønne ting.

 photo IMG_4686_zpsda81157a.jpg

 photo IMG_4640_zps893f326f.jpg

Aftensmad på Cafe de Fire Årstider, da vi fejrede, at Jonas havde afsluttet sin eksamen

 photo _DSC6889_zpsb2466dc2.jpg

Yndlingsblomsten på sofabordet

 photo _DSC6894_zpsb12f449f.jpg

Juniors babydyne – nu med sengetøj på

 photo IMG_4441_zps5a69f932.jpg

IS fra Frederiksberg Chokolade – jeg har spist MANGE is på det seneste…

 photo IMG_4715_zpse2e1987b.jpg

Alkoholfrie øl til de gravide – også på Cafe de Fire Årstider, til Distortion i torsdags

Maj måneds insta-moments

Jeg er blevet ret stor fan af instagram og følger selv ret mange brugere derinde. Synes det er et skønt sted at følge med i folks daglige øjeblikke og ellers bare få en masse inspiration.
Jeg har tænkt lidt på, at jeg i fremtiden vil lave et lille tilbageblik på måneden der er gået her på bloggen. Det er ret hyggeligt, at mindes de gode oplevelser vi har haft.

Maj måned bød på nogle virkelig rare ting, men har også været en ret hård måned. Jonas skal til eksamen i erhvervsjura i dag (kryds gerne fingre for, at det går godt) og de sidste uger har stået på ret intensiv eksamenslæsning for hans vedkommende. Jeg har tullet rundt herhjemme, passet på min krop og bygget rede, så vi praktisk er klar til Juniors ankomst lige om lige!

Men indimellem har der jo altså også været plads til hygge og gode oplevelser!

 photo 1F8A78E7-2EAB-499F-A73D-A39B7B4B82B5_zpsxlpg4kxq.jpg

I starten af maj, var vi til konfirmation i det nordjyske. Det var også her jeg for sidste gang i denne graviditet havde hæl på skoene (!) og også her, hvor jeg så småt blev ramt af væske i kroppen. Super fedt!
Mine skønne veninder havde arrangeret babyshower-surprise for mig, hvor vi bare råhyggede med brunch, kage en masse og jeg – eller Junior er det jo – fik nogle virkelig gode gaver! Jeg er en heldig een!
Vi var til gallapremiere på den danske Western-film ‘The Salvation’ med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Total cowboyderfilm, som jeg normalvist ikke gider at se, men hvem vil ikke gerne se Mads Mikkelsen folde sig ud!? Den var faktisk ret god, hård, men god!
Jeg var en tur på Sticks’n’sushi med tøserne mens Jonas endnu engang læste til eksamen en FREDAG aften! Det var en virkelig dejlig aften og det fik mig faktisk til at savne at komme lidt mere ud. Det bliver godt, når vi om nogle måneder forhåbentligt kan gentage successen. Regner ikke med, at jeg skal være buret inde til amning og lortebleer hele tiden!
Vi sluttede en dejlig måned af med et skønt mini-ophold på Ystad Saltsjöbad, hvor der blev tanket godt og grundigt op på velvære- og kærlighedskontoen. Det kan klart anbefales at besøge dette sted!
Derudover har vi spist tonsvis af koldskål, is og kager og jeg nærmer mig en ret dårlig samvittighed over for Junior. Er bange for, at der kommer en tyk sukkerfyldt baby ud, fordi jeg er gået lidt for meget all-in på de søde sager den sidste tid. Trøster mig dog med, at sukkerindtaget er suppleret med havregryn, rugbrød og aftensmad fra Årstiderne. Så går det nok, ikk?!

 photo AE192D7D-C3D9-4CD2-9EF9-FA4CAA2516BE_zpslikin1xe.jpg

Ovenstående billeder er alle fra den 17. maj, (Jonas’ fødselsdag) hvor vi havde en super hyggelig dag. Jagtsæsonen gik ind den 16. maj, så der sendte jeg Jonas på jagt med ordren om, at han ikke skulle komme hjem før han havde skudt en buk! Det gjorde han heldigvis om aftenen samme dag. Det betød, at vi kunne fejre hans fødselsdag den 17. maj i god ro og orden, uden stress over en manglende nedlagt buk! Helt genialt!
Vi startede dagen med dejlig morgenmad, pandekager en masse og ret mange gaver. Jonas var godt tilfreds med alle gaverne. Han fik en rejsetaske fra Filson, fluebindersæt, skjorte fra Ralph Lauren, ‘far’-krus fra Liebe og penge til nye solbriller. Mon han passer bedre på de nye end de gamle, der forsvandt!?
Den 17. maj er Norges nationaldag og vi mødte en stor flok norske jenter, som gerne ville stå op til foto sammen med fødselaren. De skulle tydeligvis ud og feste!
Om eftermiddagen var vi til bryllup hjemme hos nogle gode venner. De blev viet i deres egen have, hvor der efterfølgende var budt på bryllupskage og champagne. En super hyggelig eftermiddag!
Om aftenen var vi på Sticks’n’Sushi i Hellerup med Jonas’ lillebror og svigerinde, for lige at fejre fødselaren endnu mere.
En virkelig dejlig dag!

Nu står juni måned for døren og vi ved allerede, at den byder på en meget stor oplevelse! Vi skal være forældre, og vi glæder os helt ubeskriveligt meget, til at møde det lille vidunder og lære ham at kende!

Follow on Bloglovin

Sol og bare tæer..

I weekenden havde jeg for første gang i år “bare tæer” i sandalerne! LÆKKERT! Sikke et overdådigt lækkert vejr der har været og weekenden har budt på flere rare oplevelser!

Lørdag eftermiddag var vi til fødselsdag et par timer. Nøj, hvor er det hårdt at sidde i et fællesrum, når kroppen skriger efter at komme ud i solen og de vinterblege ben i den grad trænger til solen!
Men hyggeligt var det og selvfølgelig med masser af god mad og KAGE!
Da vi kom hjem slentrede vi ned i Landbohøjskolens have og nød solens stråler og fregnerne buldrer nu frem på næsetippen.
Lørdag aften nød vi i selskab med vores fantastiske naboer, med god mad – som sædvanligt.

Søndag stod i halvmarathonens tegn. For mit vedkommende naturligvis kun som hepper og det endda en kedelig een, for min veninde og jeg kørte til Rundforbi stadion hvor målfeltet var, smed os på et tæppe og ventede så på, at Jonas kom over målstregen.. Lige til at holde til :-) Glæder mig til, at kroppen igen er med mig, så jeg trods alt også kan heppe rundt på ruten.

Billeder fra weekenden er der stort set ingen af. Jeg skal godt nok blive bedre til at huske det kamera og få blitzet nogle billeder afsted.

Jeg fik dog taget lidt telefonbilleder af de SMUKKE magnoliatræer i Landbohøjskolens Have. Når og hvis jeg engang få have, så skal jeg helt klart have et lyserødt magnoliatræ. De er simpelthen så smukke, selvom glæden varer kort!

Her, lidt billedspam:

 photo 9B6A1E49-36A5-447A-80C1-16AAC6C6E915_zpssoh1vqyy.jpg

 photo BBE7A27D-ACA0-48F8-888E-2A070E12319F_zpszfqpgrbe.jpg

 photo 055E6156-FB30-4743-8880-D90FCC710F96_zpso6cnuhev.jpg

 photo DCECD11C-4B35-4D16-AD56-E5339574911B_zpsdlovktqw.jpg

 photo E21B9C1C-C251-4BC5-9A83-11880A43FB27_zpslw2tnj9q.jpg

 photo 4EAE6B7C-CC9F-4C2E-85AA-89B659EB4D67_zpsz1y9meky.jpg

I aften skal vi til fødselsforberedelse for 2. gang. Det er jeg spændt på!

Hav en dejlig mandag…

Lykken er…

.. et uhåndgribeligt begreb. En af mine favoritbloggere Cathrine har for nyligt postet dette indlæg, som efterfølgende har givet en del debat på hendes side. Det er ret interessant at følge med i, for lykken er lige præcis IKKE målbar og man kan da aldrig blive for lykkelig! Det er i hvert fald min holdning…

Jeg vil egentlig ikke skrive noget dybere med dette indlæg, men blot dele lidt glimt fra den seneste tid med ting, der gør mig glad og lykkelig.

 photo _DSC6547_zps96b4fc98.jpg
Skøn veninde, der allerede ÆLSKER lille Junior

 photo d081647d-d178-43db-a9e1-1f975a5b4096_zpsd302a217.jpg
Billige kobberfund fra Søstrene Grene, der kan forskønne vindueskarmen

 photo foto-4_zpsfc0ef51d.jpg
Blomster fra søde kollegaer, der bekymrer sig om mig

 photo _DSC6524_zps49011247.jpg
Virkeligheden som kommende familie på 3 kommer pludselig ret tæt på, men hvor gør det mig bare glad helt ind i sjælen, at vaske det lille bitte tøj

 photo _DSC6517_zpsb52daa17.jpg
Lækker frokost – Stenbidderrogn fra den lokale fiskemand på hjemmelavet blinis (opskrift her)

 photo _DSC6497_zps8c49921f.jpg
Mine hænder er stadig oppe, over den lækreste fødselsdagsgave!

Hvad gør jer lykkelige?

Postkort fra Paris <3

I lørdags kom vi hjem fra fire fantastiske dage i Paris! Vi fløj derned onsdag morgen og hjem igen lørdag aften. Helt tilpas!
Jeg forelskede mig virkelig i byen sidst vi var afsted, så da Jonas foreslog en ny tur igen i år var jeg ikke længe om at sige ja tak!
Kan ikke rigtigt finde ud af, hvad det er der gør Paris så skøn. Tror det er det generelle liv i byen, de lækre shoppingmuligheder, de smukke parker, de store flotte bygninger og ja, bare det hele!

Hvad brugte vi så tiden på?
Onsdag stod naturligvis på indcheckning på hotellet. Herefter gik vi en tur i Luxembourghaven, som er den største park i Paris. Der er altid propfyldt med mennesker. De parisiske parker, er kendt for de grønne stole, som er frit tilgængelige for alle. Her slappede vi af en times tid, mens vi spiste en sandwich til frokost.
Senere på eftermiddagen tog vi en tur ind til øen Ile de la Cite, for at hoppe på en kanalrundfart – kulturelle mens vi kunne slappe af – total win win! Det blev stort set det eneste kulturelle vi fik oplevet i løbet af dagene i Paris. Vi ville egentligt gerne have været oppe i Eiffeltårnet, men ingen af os magtede den KÆMPE lange kø. Så det blev til en oplevelse af Eiffeltårnet mm. på afstand fra kanalrundfarten. Det var egentligt også meget fint, for vi havde set de fleste ting da vi var afsted sidste år.

Ellers blev dagene brugt på en masse hyggelige ting; klassisk fransk morgenmad i kraft af cafe au lait til Jonas og kakao til mig, croissanter, og brød med marmelade til os begge. Vi fik gået gaderne tynde med shopping og når plukkeveerne tog til blev det til afslapning på den nærliggende cafe.
Vi nød det virkelig i fulde drag uden alt for mange planer. Det vigtigste for os, var nogle gode fridage med masser af kærlighed og møsser!

Her lidt glimt fra nogle virkelig skønne dage i Paris:

Afslapning i Jardin du Luxembourg
 photo _DSC6134_zpsf21dfca4.jpg

En af mine utallige is – utroligt som is altid gør mig glad :-)
 photo _DSC6152_zpsfa5fac23.jpg

Velfortjent shoppingpause på Champs-Élysées
 photo _DSC6261_zps7c302583.jpg

Mig i min nye frakke fra Zara og med ny dejlig taske fra Marc By Marc Jacobs. Begge naturligvis købt i Paris
 photo IMG_5358_zps4098e1b2.jpg

Frokost i Jardin du Luxembourg
 photo _DSC6273_zpsde1a9c84.jpg

Gåtur i Jardin du Palais-Royal
 photo _DSC6294_zpsd4c355c4.jpg