Julius 3 måneder

Stilhed…

…er der virkelig meget af i sommerhusland. Det er så rart, at kunne stikke af fra storbyens larm og bilos og rykke her op i sommerhuset, hvor det eneste man kan høre er vinden der blæser. Det er virkelig afstressende!
Jeg havde aldrig troet, at jeg ville blive sommerhusejer. I min egene barndom boede vi i hus på landet og sommerferien gik på kør-selv-ferie til Italien eller Spanien. Så det der med, at have et sommerhus i familien, som vi altid kunne besøge, det har jeg aldrig prøvet. Det er først efter, jeg har lært Jonas at kende, at sommerhuslivet er kommet helt tæt på, og det er virkelig krybet langt ind under huden på mig, for jeg elsker at tage herop, nyde stilheden og bare tage tingene som de kommer, stille og roligt. Bare være os og nyde hinanden.

Vores eget sommerhus er ikke færdigt endnu, så vi har boet i mine svigerforældres hus den seneste uge, mens Jonas (endelig!) har haft sommerferie.
I weekenden havde vi besøg af min mor, min mors mand og min farfar. De havde meldt sig til tjeneste til at få vores hus malet udvendigt. Virkelig sødt af dem og en helt uvurderlig stor hjælp! TUSIND TAK!
Huset er nu blevet malet overalt en enkelt gang og alle karme omkring vinduerne har fået første lag maling. Selve huset skal have en omgang mere og vinduerne bør nok få to lag maling mere, MEN det bliver nok først en gang til foråret, at vi får det gjort. Nu har huset fået den vigtigste første omgang og så bliver næste projekt, at få malet huset indvendigt.

Lige nu, er det træfarvet overalt, krydret med lidt fodspor hist og her fra håndværkerne, så vi vil virkelig gerne have det hele malet hvidt henover vinteren og gerne før. Det ligner mest af alt en høstak indvendigt – ikke pænt!
Badeværelset skal under alle omstændigheder males helt færdigt i weekenden, da det skal males med en højglansmaling, før vi kan tage bruseren i brug, så det er et ret vigtigt punkt på dagsordenen. Dernæst må det blive værelserne der skal stå for tur. Der er to værelser i huset og de er mikro mikro små. Ca. 200 cm x 220 cm, så det er ikke meget plads, der er at boltre sig på. Og pga. den lille plads i soveværelset håber vi også, at vi kan få det malet inden sengen skal samles og sættes derind.
Nu må vi se… Ønskescenariet er, at soveværelse og badeværelse kan males denne weekend. Det vigtigste er, at det går fremad og det gør det i hvert fald!

Der har heldigvis været tid til andet end malerarbejde. Altså jeg har ikke kunnet male særlig meget, fordi jeg naturligvis har passet Julius, men Jonas har malet rigtig meget, så efter vores familier tog hjem i søndags har vi taget os tid til også at hygge lidt heroppe. I går var vi en tur i Melbylejren, hvor vi gik tur i skydeterrænet. Jonas har altid rigtig mange historier, og det gjorde sig naturligvis også gældende her. Som barn brugte han virkelig meget tid på at lege soldat, samle brugte patronhylstre ind og ellers bare udforske området! Det var faktisk lidt hyggeligt at forestille sig, hvordan han som lille krøltop (ja, han havde krøller som barn!) listede rundt og udforskede skydeterrænet.
Udover gåture, så er vi startet med at se TV-serien LOST! Oh my god en vild serie! Jeg kan huske, at have set et par enkelte afsnit, da det kørte på TV, men jeg fik aldrig rigtig set mere. Nu er vi begge fuldstændig hooket på serien og skal helt sikkert have set alle seks sæsoner, hvis vi kan finde tid til det.

I skrivende stund, er vi på vej hjem fra sommerhuset. Det bliver nu også dejligt at komme hjem, sove i sin egen seng og være i sit eget hjem!

Der er ret pænt i sommerhusland!

Her er udsigten fra min løbetur i mandags:
 photo 76433284-E590-41C1-B0CC-D67A8EC18068_zpstvjkxyue.jpg

Julius og jeg er ude at gå:
 photo IMG_6389_zpsb5ca1c82.jpg

Se lige hvad der skete med den samme svamp over tre dage:
 photo IMG_6365_zps4e9480ac.jpg
 photo C48BA06E-822E-49A5-B22C-9B8786141F8C_zpsrayanqpp.jpg
 photo 83D76B2C-E05E-4D59-B668-CECDFA98B69D_zpsfnfbdwhd.jpg

Efteråret kommer snigende:
 photo 25F7782F-49E2-4F09-840D-E2D1F8805C8F_zpstroq1ggo.jpg

En lille gåtur ned til ‘vores’ strand:
 photo IMG_6375_zpsb53a295f.jpg
 photo E453F746-C5B8-4945-A11E-A99D6EA59B5D_zpskaib2dsx.jpg
 photo IMG_6371_zps26c70136.jpg

Mere strand – her ved skydeterrænet:
 photo IMG_6438_zpsdd720a6f.jpg

Find Julius:
 photo 7D950E4B-EE27-475F-95F1-E5BC4A0F72F6_zpspjcr7jny.jpg

En lille strand-selfie:
 photo BC5897A2-038A-413C-BF46-E2EEAAACDD7E_zpssi60wbte.jpg

Risiko for bomber i skydeterrænet – mon dog:
 photo IMG_6451_zps19dcc0b1.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julius 3 måneder