Den der tidsplan..

Hedebølge….

NØJ, HVOR ER DER VARMT! Og det ville jeg normalvist elske, men lige den her sommer, er det ærlig talt ikke særlig sjovt, og lige nu forbander jeg solen hen hvor pebret gror!
Julius har det SÅ varmt og kan slet ikke finde ud af det. Efter en ren ble, mad og kærlighed, kan han alligevel være ked af det. Og jeg giver udelukkende varmen skylden!

Jeg tror seriøst aldrig, jeg har brugt så mange timer i skyggen mens solen bare har brændt igennem!

I tirsdags tog vi igen en hurtig beslutning og stak af mod sommerhuslandet. Vi var ved at brænde fuldstændig sammen inde i byen. Jonas var lige på arbejde onsdag, men tog fri torsdag og fredag, så vi har udelukkende været udenfor i de fire dage, kun afbrudt af nætterne i mine svigerforældres gæstehus.

På de fire dage lærte vi alle skyggekroge at kende og ved nu, at det er bag huset ved bagdøren, der er bedst at være med en lille baby Julius.
Selvom det var det køligste sted på grunden viste babyalarmen alligevel 30 (fucking) grader. Jeg kan sgu godt forstå han har været ked af det! But, what to do!?

Dagene har budt på mange hyggelige ting; Julius’ første strandtur, solbadning i haven med svigermors ‘Alt for damerne’ i hænderne, udendørs bad til Julius, en MASSE god mad (min svigerfar mener, at svigermor lider af forsyningsangst. HAHA!) og et par gåture i området, hvor vi naturligvis har lagt vejen forbi grunden.

Det har været nogle virkelig skønne dage, og mest af alt dejligt, at kunne være udenfor, men jeg synes det er hårdt at se, hvordan det lille menneske slet ikke kan kapere varmen!

 photo _DSC7452_zps1e2e5e2c.jpg

 photo _DSC7461_zpsccb0fe5d.jpg

 photo _DSC7442_zpsc7d28276.jpg

Julius’ første strandtur gik super godt! Jeg smed mig med ham under parasollen og så lå vi bare der og nød det. Han fik ikke dyppet fødderne i Kattegat i denne omgang. Det må vente til næste år, hvor hans hud ikke er lige så sart som nu.
Vi var også vidne til øvelse af redningsaktioner. Det var ret spændende at se og jeg synes det er fantastisk, at vi i Danmark har muligheden for, at en helikopter kan rykke ud med det samme til et ulykkessted.
Og så havde vi naturligvis vores fantastiske pusletaske var Ida Ising med på stranden. Det er intet mindre en genial og virkelig et godt køb!

 photo F3E79399-2D85-4681-B9DF-FE77DC0923E8_zps5sbyqlmv.jpg

Mig der nød solen mens Julius sov. Det gjorde han desværre ikke særlig længe af gangen pga. varmen, men lidt mor-tid blev der tid til og jeg fik mig da også en fin tan i løbet af dagene – trods masser af skyggehygge.

 photo 20F09DF7-B71F-46D2-8D32-F15DAF1AD6D8_zpsebefz2wn.jpg

 photo 3852BE18-525D-464F-9C8A-B45DBAECFB0D_zpsiswyv6ad.jpg

Skyggehygge bag huset, hvor der var køligst. Eller køligt kan man ikke ligefrem sige, men dog det sted hvor graderne var lavest.

 photo _DSC7471_zpsb7950ec7.jpg

 photo _DSC7477_zps6572ed0c.jpg

Når der er så varmt som der har været de seneste dage, hjælper det at bade Julius, så hans kropstemperatur lige bliver ‘nulstillet’. Han elsker at være i bad og det er bare så skide hyggeligt!
Det er ikke lige hver dag, der er mulighed for at bade ham udendørs!

 photo _DSC7519_zps43db66e9.jpg

 photo _DSC7513_zpsce9d077a.jpg

Det skrider virkelig fremad med grunden. Det er så skønt at se. I næste uge skulle de gerne gå i gang med at støbe fundamentet, så det kan nå at tørre inden huset bliver leveret i uge 34. UH hvor vi glæder os!

Jeg håber i nyder det gode vejr!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der tidsplan..