Stilhed…

…er der virkelig meget af i sommerhusland. Det er så rart, at kunne stikke af fra storbyens larm og bilos og rykke her op i sommerhuset, hvor det eneste man kan høre er vinden der blæser. Det er virkelig afstressende!
Jeg havde aldrig troet, at jeg ville blive sommerhusejer. I min egene barndom boede vi i hus på landet og sommerferien gik på kør-selv-ferie til Italien eller Spanien. Så det der med, at have et sommerhus i familien, som vi altid kunne besøge, det har jeg aldrig prøvet. Det er først efter, jeg har lært Jonas at kende, at sommerhuslivet er kommet helt tæt på, og det er virkelig krybet langt ind under huden på mig, for jeg elsker at tage herop, nyde stilheden og bare tage tingene som de kommer, stille og roligt. Bare være os og nyde hinanden.

Vores eget sommerhus er ikke færdigt endnu, så vi har boet i mine svigerforældres hus den seneste uge, mens Jonas (endelig!) har haft sommerferie.
I weekenden havde vi besøg af min mor, min mors mand og min farfar. De havde meldt sig til tjeneste til at få vores hus malet udvendigt. Virkelig sødt af dem og en helt uvurderlig stor hjælp! TUSIND TAK!
Huset er nu blevet malet overalt en enkelt gang og alle karme omkring vinduerne har fået første lag maling. Selve huset skal have en omgang mere og vinduerne bør nok få to lag maling mere, MEN det bliver nok først en gang til foråret, at vi får det gjort. Nu har huset fået den vigtigste første omgang og så bliver næste projekt, at få malet huset indvendigt.

Lige nu, er det træfarvet overalt, krydret med lidt fodspor hist og her fra håndværkerne, så vi vil virkelig gerne have det hele malet hvidt henover vinteren og gerne før. Det ligner mest af alt en høstak indvendigt – ikke pænt!
Badeværelset skal under alle omstændigheder males helt færdigt i weekenden, da det skal males med en højglansmaling, før vi kan tage bruseren i brug, så det er et ret vigtigt punkt på dagsordenen. Dernæst må det blive værelserne der skal stå for tur. Der er to værelser i huset og de er mikro mikro små. Ca. 200 cm x 220 cm, så det er ikke meget plads, der er at boltre sig på. Og pga. den lille plads i soveværelset håber vi også, at vi kan få det malet inden sengen skal samles og sættes derind.
Nu må vi se… Ønskescenariet er, at soveværelse og badeværelse kan males denne weekend. Det vigtigste er, at det går fremad og det gør det i hvert fald!

Der har heldigvis været tid til andet end malerarbejde. Altså jeg har ikke kunnet male særlig meget, fordi jeg naturligvis har passet Julius, men Jonas har malet rigtig meget, så efter vores familier tog hjem i søndags har vi taget os tid til også at hygge lidt heroppe. I går var vi en tur i Melbylejren, hvor vi gik tur i skydeterrænet. Jonas har altid rigtig mange historier, og det gjorde sig naturligvis også gældende her. Som barn brugte han virkelig meget tid på at lege soldat, samle brugte patronhylstre ind og ellers bare udforske området! Det var faktisk lidt hyggeligt at forestille sig, hvordan han som lille krøltop (ja, han havde krøller som barn!) listede rundt og udforskede skydeterrænet.
Udover gåture, så er vi startet med at se TV-serien LOST! Oh my god en vild serie! Jeg kan huske, at have set et par enkelte afsnit, da det kørte på TV, men jeg fik aldrig rigtig set mere. Nu er vi begge fuldstændig hooket på serien og skal helt sikkert have set alle seks sæsoner, hvis vi kan finde tid til det.

I skrivende stund, er vi på vej hjem fra sommerhuset. Det bliver nu også dejligt at komme hjem, sove i sin egen seng og være i sit eget hjem!

Der er ret pænt i sommerhusland!

Her er udsigten fra min løbetur i mandags:
 photo 76433284-E590-41C1-B0CC-D67A8EC18068_zpstvjkxyue.jpg

Julius og jeg er ude at gå:
 photo IMG_6389_zpsb5ca1c82.jpg

Se lige hvad der skete med den samme svamp over tre dage:
 photo IMG_6365_zps4e9480ac.jpg
 photo C48BA06E-822E-49A5-B22C-9B8786141F8C_zpsrayanqpp.jpg
 photo 83D76B2C-E05E-4D59-B668-CECDFA98B69D_zpsfnfbdwhd.jpg

Efteråret kommer snigende:
 photo 25F7782F-49E2-4F09-840D-E2D1F8805C8F_zpstroq1ggo.jpg

En lille gåtur ned til ‘vores’ strand:
 photo IMG_6375_zpsb53a295f.jpg
 photo E453F746-C5B8-4945-A11E-A99D6EA59B5D_zpskaib2dsx.jpg
 photo IMG_6371_zps26c70136.jpg

Mere strand – her ved skydeterrænet:
 photo IMG_6438_zpsdd720a6f.jpg

Find Julius:
 photo 7D950E4B-EE27-475F-95F1-E5BC4A0F72F6_zpspjcr7jny.jpg

En lille strand-selfie:
 photo BC5897A2-038A-413C-BF46-E2EEAAACDD7E_zpssi60wbte.jpg

Risiko for bomber i skydeterrænet – mon dog:
 photo IMG_6451_zps19dcc0b1.jpg

Gode veninder er guld værd

Det ved vi jo egentlig godt alle sammen, men når man er så presset, som vi har været de seneste 2-3 uger, bliver man lige mindet om, hvor meget de der søde tøser skal værdsættes!

I weekenden har vi fredag og lørdag måttet melde afbud til to fester i sidste time! Jeg hader at melde afbud i sidste øjeblik, og føler mig som verdens dårligste veninde, når det sker. Men samtidig messer jeg hele tiden for mig selv D.E.T. E.R. E.N. P.E.R.I.O.D.E! Og det er det jo. Julius er to måneder gammel og jeg kan jo ikke bare forvente, at jeg kan fræse rundt fra det ene arrangement til det andet. Særligt ikke når han er dybt afhængig af, at mælkebaren er lige i nærheden!

Fredag aften ville vi egentlig bare have taget ham med, fordi vi skulle besøge gode venner i deres nye lejlighed og størrelsen på selskabet var til at overskue i forhold til at tage Julius med. Men vi måtte blive hjemme, fordi det lille pus var blevet frygtelig forkølet og derfor sover super dårligt og er urolig. Hvordan får man i øvrigt sådan en forkølelse til at s….. tilbage til hvor den kom fra?! Samtidig er Jonas blevet ramt at den slemmeste mandeinfluenza længe. Det hjælper bestemt ikke på situationen.
At vores venner så oven i købet annoncerede, at de blev gift selv samme dag, det kunne jeg slet ikke klare ikke at være med til at høre, så jeg sad her hjemme i sofaen og havde pisse ondt at mig selv over jeg ikke kunne være der!

I går var vi inviteret til 40 års fødselsdag hos en veninde fra mit håndboldhold. En ret stor fest, så at medbringe Julius synes vi ikke lige vi kunne forsvare over for os selv. Og Jonas havde ikke lige mod på at være alene med Julius en helt aften, hvilket er helt fair, da han er syg og det jo er mig der har madpakken i nærheden. Han ville stå helt magtesløs, hvis Julius forlangte et måltid mens jeg var afsted.

Begge afbud blev mødt med et: “Det er helt ok og fuldt forståeligt”. Det er altså helt forståeligt at være utilregnelig som nybagt familie… Hmm.. Håber dog at der snart kommer lidt mere rytme i dagen, mere overskud ind på kontoen og mindre aftenskrigeri fra Julius. Så bør det være muligt at komme afsted til arrangementer.

I stedet er weekenden stået på mandeinfluenza (en meget slem en af slagsen), selvmedlidenhed, en forkølet babydreng, Ben & Jerrys is og House of Cards på Netflix. Ikke den weekend jeg havde forudset, men en weekend sammen med mine aller yndlings personer!

Men tilbage til det der med de gode veninder..
Da jeg fredag aften sad og havde rigtig ondt at mig selv tikkede der den dejligste sms ind fra en helt tredje veninde, der er på ferie i Italien.
Hun skrev:
‘Jeg er lidt ferie fuld, men bare lige så jeg opfrisker det for dig er du den bedste veninde man kan få og jeg elsker at du har lavet så dejlig en lille familie med Jonas & Julius. Og jeg føler mig altid en del af jer! Hvad skulle jeg gøre uden jer! Kys
Den faldt virkelig på det helt rette tidspunkt! TAK sødeste!! Men hvad skulle vi dog gøre uden hende!?

Det betyder så meget for mig, at jeg bliver mødt med forståelsen! Det er da ægte veninder!

Og så skal jeg jo bare huske på: D.E.T. E.R. E.N. P.E.R.I.O.D.E.! Jeg tror egentlig ikke det kan siges nok gange…
Men samtidig er det jo også en periode jeg ikke må glemme, for det går så pokkers stærkt med vores lille skat. Han er vokset ekstremt og har allerede udviklet sig så meget på to måneder! <3

 photo 587585B4-90B8-45CC-A885-5F80026C69EB_zps3bymzok0.jpg

Julius 2 måneder

Ja, så gik der sørme TO måneder. Hvor blev tiden af?! I lørdags blev Julius to måneder gammel.

Selvom tiden er fløjet afsted, synes jeg alligevel, at der er sket sindssygt meget på to måneder. Men i godt selskab går tiden stærkt, ikk?

De sidste to-tre uger har Julius udviklet sig rigtig meget! Han er blevet mere opmærksom på sine omgivelser og virker til at være en meget nysgerrig dreng. Mon han ligner sin mor. Han laver de vildeste store øjne, når han ser noget spændende!
Lige for tiden er det Lamaze-blomsten Tommy (som vi har døbt den) der hitter. Og bladene på træerne er sindssygt spændende. Han er endda begyndt at slå lidt ud med armene, når han ligger under sit aktivitetsstativ. Ja ja, her sker der store ting.
Alting er bare blevet mere interessant og det aller bedste; han er begyndt at smile helt bevidst tilbage til os. Det er nu meget rart, så man ikke føler sig som en komplet idiot, når man står og laver ansigter til ham. Der er bare ikke noget bedre end et smil retur fra ham. Mit hjerte smelter!

At han er så glad og veltilpas om morgenen er virkelig dejligt at se. Især når man tænker på, hvordan aftenerne har været de sidste to-tre uger. Jeg ved simpelthen ikke hvad det er der sker, men ved 19.30-tiden er det som om der er en djævel, der tager fat i ham. Han bliver dybt ulykkelig og de værste aftener vi har haft, har han grædt stort set uafbrudt i 2-3 timer, hvorefter han falder i søvn og sover 6-7 timer. Jo, det er rart at han sover mange timer om natten, men når det er oven på sådan en aften, er det faktisk ikke særligt betryggende!
Man skulle jo tro at mad, en ren ble og en masse kærlighed burde være nok, men det har desværre ikke været tilfældet. Han er bundulykkelig og det er simpelthen så hårdt at være vidne til. Jeg synes efterhånden vi har prøvet ALT! Nogle gange virker det vi prøver og andre gange slet ikke!
Vi har svøbt ham og travet rundt i lejligheden med ham. Vi har sunget sange for ham. Vi har “cyklet” med benene, så der kan komme gang i maven og hver gang, er det noget forskelligt der virker.
Vi har endda været så paniske, at vi har købt en slyngevugge på Den Blå Avis. Alle roserne den til skyerne og lover nærmest, at den kan få ham til at slappe af. Den virker for det meste, men desværre ikke altid. Vi har desuden også været ude at investere i en vikle, så han kan sidde tæt på mig og dermed få noget tryghed. Slyngevuggen og viklen skulle gerne give ham en omsluttende fornemmelse, lidt ligesom at være inde i maven igen.

De sidste par dage har været bedre, så jeg håber det begynder at gå den rigtige vej. Jeg bilder mig ind, at det er maven der driller ham. Nogle gange skriger han ekstra højt i det øjeblik, der bliver listet en fis ud. Det er så synd for ham!

Når han ikke er ked af det, ser han sådan her ud:

 photo Untitled-1_zpsdf5c5376.jpg

 photo _DSC7593_zps90588b70.jpg

Vi har haft besøg af sundhedsplejersken i dag og han vejer nu 5.840 gram og er 58 cm lang. Han vil fremad i livet!

Nøj, hvor jeg elsker det lille menneske over alt på jorden. Han er det bedste der er sket os!

Hedebølge….

NØJ, HVOR ER DER VARMT! Og det ville jeg normalvist elske, men lige den her sommer, er det ærlig talt ikke særlig sjovt, og lige nu forbander jeg solen hen hvor pebret gror!
Julius har det SÅ varmt og kan slet ikke finde ud af det. Efter en ren ble, mad og kærlighed, kan han alligevel være ked af det. Og jeg giver udelukkende varmen skylden!

Jeg tror seriøst aldrig, jeg har brugt så mange timer i skyggen mens solen bare har brændt igennem!

I tirsdags tog vi igen en hurtig beslutning og stak af mod sommerhuslandet. Vi var ved at brænde fuldstændig sammen inde i byen. Jonas var lige på arbejde onsdag, men tog fri torsdag og fredag, så vi har udelukkende været udenfor i de fire dage, kun afbrudt af nætterne i mine svigerforældres gæstehus.

På de fire dage lærte vi alle skyggekroge at kende og ved nu, at det er bag huset ved bagdøren, der er bedst at være med en lille baby Julius.
Selvom det var det køligste sted på grunden viste babyalarmen alligevel 30 (fucking) grader. Jeg kan sgu godt forstå han har været ked af det! But, what to do!?

Dagene har budt på mange hyggelige ting; Julius’ første strandtur, solbadning i haven med svigermors ‘Alt for damerne’ i hænderne, udendørs bad til Julius, en MASSE god mad (min svigerfar mener, at svigermor lider af forsyningsangst. HAHA!) og et par gåture i området, hvor vi naturligvis har lagt vejen forbi grunden.

Det har været nogle virkelig skønne dage, og mest af alt dejligt, at kunne være udenfor, men jeg synes det er hårdt at se, hvordan det lille menneske slet ikke kan kapere varmen!

 photo _DSC7452_zps1e2e5e2c.jpg

 photo _DSC7461_zpsccb0fe5d.jpg

 photo _DSC7442_zpsc7d28276.jpg

Julius’ første strandtur gik super godt! Jeg smed mig med ham under parasollen og så lå vi bare der og nød det. Han fik ikke dyppet fødderne i Kattegat i denne omgang. Det må vente til næste år, hvor hans hud ikke er lige så sart som nu.
Vi var også vidne til øvelse af redningsaktioner. Det var ret spændende at se og jeg synes det er fantastisk, at vi i Danmark har muligheden for, at en helikopter kan rykke ud med det samme til et ulykkessted.
Og så havde vi naturligvis vores fantastiske pusletaske var Ida Ising med på stranden. Det er intet mindre en genial og virkelig et godt køb!

 photo F3E79399-2D85-4681-B9DF-FE77DC0923E8_zps5sbyqlmv.jpg

Mig der nød solen mens Julius sov. Det gjorde han desværre ikke særlig længe af gangen pga. varmen, men lidt mor-tid blev der tid til og jeg fik mig da også en fin tan i løbet af dagene – trods masser af skyggehygge.

 photo 20F09DF7-B71F-46D2-8D32-F15DAF1AD6D8_zpsebefz2wn.jpg

 photo 3852BE18-525D-464F-9C8A-B45DBAECFB0D_zpsiswyv6ad.jpg

Skyggehygge bag huset, hvor der var køligst. Eller køligt kan man ikke ligefrem sige, men dog det sted hvor graderne var lavest.

 photo _DSC7471_zpsb7950ec7.jpg

 photo _DSC7477_zps6572ed0c.jpg

Når der er så varmt som der har været de seneste dage, hjælper det at bade Julius, så hans kropstemperatur lige bliver ‘nulstillet’. Han elsker at være i bad og det er bare så skide hyggeligt!
Det er ikke lige hver dag, der er mulighed for at bade ham udendørs!

 photo _DSC7519_zps43db66e9.jpg

 photo _DSC7513_zpsce9d077a.jpg

Det skrider virkelig fremad med grunden. Det er så skønt at se. I næste uge skulle de gerne gå i gang med at støbe fundamentet, så det kan nå at tørre inden huset bliver leveret i uge 34. UH hvor vi glæder os!

Jeg håber i nyder det gode vejr!

Sommerhusidyl og en mislykket sushidate

Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle sige det, og burde nok heller ikke, men tak for regnvejret – seriøst. For hold nu op hvor har der bare været varmt i løbet af ugen. Og jeg troede heller ikke, at ville bede solen om at slappe lidt af!. En cocktail af meget høje grader og et lille spædbarn, er bare ikke særlig rart!

Vores lejlighed har en ok temperatur om formiddagen, men om eftermiddagen, når solen stråler direkte ind i stuen, er der slet ikke til at holde ud at være der, og Julius kan slet ikke finde ud af det. Sveden kan rende af ham, selvom han stort set ikke har tøj på. Årh hvor er det bare synd for ham, og jeg får så dårlig samvittighed, når jeg mærker at han har det for varmt. Han bliver ekstra pyldret i varmen.

Jonas tog fri fredag, så vi stak af fra byen og kørte op til mine svigerforælde i deres sommerhus. Det var tiltrængt og noget mere behageligt end at være i byen, hvor det nærmeste udeareal er Landbohøjskolens Have, som vi dog også har udnyttet en del. Men det er bare ikke det samme som frisk luft i sommerhuset!

Fredag nød vi det gode vejr i haven og jeg fik mig en god lang tiltrængt ‘morfar’, mens Julius også sov.
Sommerhuset ligger i nærheden af Hundested og fredag aften var der ‘Hundested By Night’. Og det skulle vi da til! Så er vi altså kommet til provinsen. Der blev danset linedance til Rasmus Seebach, drukket øl i store mængder og stemningen var på det højeste. En god blanding af lokale folk og turister.

Lørdag var vejret ikke lige så solrigt som fredag og det passede mig fint, så Julius havde lidt nemmere ved at få en god kropstemperatur. Vi var en tur på stranden, for at vise vidunderet frem til alle mine svigerforældres venner og efterfølgende hyggede vi i haven inden turen gik hjem til Frederiksberg.

På vejen hjem fik vi rodet os ud et lille forsøg på at spise ude. På Sticks’n’sushi i Hellerup. Jeg bildte mig ind, at jeg bare lige kunne spise Julius af i bilen, inden vi satte os til bords. Det gik egentlig fint og han lå bare i barnevognen og pludrede til at starte med. Det liiiige indtil maden kom på bordet. Han stak i et hyl vi ikke tidligere har stiftet bekendtskab med og mine normale trøstekneb virkede bare slet ikke. Intet virkede, så jeg endte med at sætte mig ud i bilen igen og gav ham noget mere at spise. Godt man har madpakken lige i nærheden. Imens kunne Jonas så sidde inde i restauranten med vores mad og vente på vi kom retur. Pænt nederen og ret stressende for mig. Efter en halv time i bilen faldt Julius i søvn og jeg fik sneget mig ind til bordet og lagt ham i barnevognen. YES!
Vores rigtig gode venner havde fået samme tanke som os, så da jeg kom tilbage fra bilen, sad de ved et bord lige ved siden af os! Hvad er chancen lige!?

MEN glæden varede kort, for en lille halv time senere, så vågnede Julius igen og var ret ulykkelig. Øv! Vi havde heldigvis fået spist det meste af maden, så der var ikke andet at gøre end at stikke snuden hjem!
Julius bliver 5 uger gammel i morgen, så vi tror at han er midt i et af de dersens tigerspring!

Så næste gang vi skal ud og spise skal det være mindre stressende og ikke være midt i et tigerspring!

 photo IMG_5567_zps1fe9af33.jpg
Annekset som vi bor i, når vi er oppe i sommerhuset

 photo _DSC7314_zps0165792e.jpg
Afslapning i solen – læser faktisk om tigerspringene

 photo _DSC7329_zps960936fa.jpg
Gåtur ned til stranden

 photo _DSC7332_zpsa4271d42.jpg
En vis herre er ret så omsværmet

 photo _DSC7340_zps6f88fca3.jpg
Nogen bader og andre slapper af

 photo IMG_5596_zps0c402c58.jpg
Sticks’n’sushi lige inden det kollapser