Babysvømning

Som jeg nævnte her, så går Julius og jeg til babysvømning. Vi er afsted hver onsdag kl. 11.30 i en halv time. Det siges, at børnene får et trygt og afslappet forhold til vandet, hvis de har gået til babysvømning og det skulle samtidig være godt for motorikken. Om det er rigtigt, det ved jeg ikke, men det er hyggeligt og jeg kan se, at Julius nyder det.

Den aller første gang, var IKKE en succes, men det var udelukkende min egen skyld. Vi går til babysvømning fra 11.30 – 12.00. Jeg ankom til svømmehallen en time før, så der var godt tid til lige at finde en rytme, give ham lidt at spise og bare tage det stille og roligt, men det gik HELT galt!
Lige inden vi skulle afsted, var Julius faldet i søvn i sin lift og han havde ikke fået nogen formiddagslur, så han var træt, men jeg blev selvfølgelig nødt til at flytte ham over i autostolen. I bilen på vej til svømmehallen faldte han i søvn igen. Drengen var jo træt. Da vi kom op i omklædningen, ville jeg lige give ham lidt at spise, da det var tre timer siden sidst og jeg ikke ville risikere, at han blev sulten og tvær i vandet. MEN, det skulle jeg altså ikke have tilbudt ham, for han blev simpelthen så sur og ked af det og jeg kunne slet ikke få ham til at falde til ro igen. Det var så hårdt og efter 20 min. forsøg på at få ham til at falde til ro, så vi kunne få klædt om, måtte jeg give op og køre hjem. Da vi kom ud i bilen og jeg kørte faldte han stort set til ro med det samme og faldt i søvn. Sølle dreng!

De efterfølgende gange er det til gengæld gået super godt! Når bare han har fået sin formiddagslur inden afgang og lidt at spise, så kører det bare.

En decideret vandhund vil jeg ikke kalde ham, men han ligner alligevel en der virkelig nyder det varme vand og den vægtløse følelse. Vi laver sanglege, får vand i hovedet, svinger fra side til side i vandet, flyder på ryggen og laver dyk, hvor han får hele hovedet under vand. Første gang var virkelig en prøvelse for mig. Jeg kunne slet ikke få mig til at gøre det og det gik heller ikke så godt. Jeg var alt for hurtig, så han blev ret forskrækket over det. Efterfølgende har jeg jo så lært, at det bare skal gå stille og roligt, og at de jo lukker helt af for luftvejene, når de får hovedet under vand. Jeg synes simpelthen det er imponerende, at det kan lade sig gøre. Jeg ville ønske jeg havde samme evne!
Der er en af pigerne på holdet, der så vild med vandet, at hun altid plasker løs og stikker tungen ned i vandet. Det ser så sjovt og sødt ud. Sådan er Julius bestemt ikke, men det ser ud til, at han hygger sig.

Jonas havde fri en dag, hvor han tog med, så han kunne tage lidt billeder og være i vandet sammen med os. På billederne ser da vist godt nok lidt mut ud, men det er han altså ikke, når vi er afsted.
I går i mødregruppen fandt jeg ud af, at man kan tage ind i DGI-byen og få taget undervandsfotos. Det vil jeg rigtig gerne prøve.

Jonas og jeg har flere gange snakket om, at tage over i Frederiksberg Svømmehal i en weekend og bare prøve det os tre sammen. Det kunne være hyggeligt!
Nu er vi i hvert fald ved at finde ud af hvordan det fungerer.

 photo _DSC7831_zpsa09f31c5.jpg

 photo _DSC7832_zps43f4bdde.jpg

 photo _DSC7835_zpse43deb84.jpg

 photo _DSC7843_zps5ed4c33f.jpg

Barsel – et fuldtidsjob…

Jeg så dette billede på nettet i går:

 photo mother_zpsb9937f05.jpg

Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at trække på smilebåndet, for synes det er meget godt ramt!

SØVN er virkelig en by i Rusland. Jeg har haft 1 nat i de sidste fire måneder, hvor jeg har sovet hele natten. Det var dagen efter Julius’ barnedåb. Man vænner sig til det – den manglende søvn. Det var faktisk noget af det jeg frygtede aller mest ved at blive mor, fordi jeg altid har været dybt afhængig af 8-9 timers søvn, for at være oprejst. Men utroligt nok, så har jeg vænnet mig til det, for det er bare ikke altid en mulighed, at få en lur midt på dagen.
Jonas har flere gange sagt, at jeg jo bare skal sørge for at sove, når Julius sover. Ja, det ville jeg virkelig også gerne, men hans lure i løbet af dagen, er sgu ret utilregnelige. I går sov han TRE timers formiddagslur. Det var åbenbart tiltrængt, men det er virkelig længe siden, han har gjort det, så da der var gået en time og jeg var godt i gang med diverse praktiske ting i hjemmet, tænkte jeg jo automatisk, at det var dumt at tage en lur, når han alligevel snart ville vågne. Det gjorde han bare først kl. 12.00! Til gengæld fik jeg styr på en del papirnusseri mm.
I dag har han så kun sovet 1,5 times lur I ALT hele dagen og det er alt alt for lidt. Det resulterede så også i, at han var ret pyldret og besværlig fra kl. 16-18. Kl. 18.05 overgav han sig dog og faldte i søvn.

Inden jeg gik på barsel havde jeg udset forskellige projekter, som jeg gerne ville nå i løbet af min barsel. Oprydning i vores loftrum, oprydning og udsmidning i lejligheden, sælge ud af mit overfyldte klædeskab, lave barnets bog, sortere billeder og bestille fotobøger til fremkaldelse og sikkert mange flere ting, som jeg lykkeligt har glemt. Jeg har endnu ikke nået en eneste af projekterne. Eller nej, det passer jeg ikke. Jeg er gået i gang med barnets bog, så lidt har jeg da fået lavet.
Nogle gange ville jeg ønske, at der var lidt flere timer i døgnet, hvor Julius sov et par timer mere i løbet af dagen, så jeg kunne nå at sove lidt, rydde op, gøre rent, vaske tøj, vaske op, skrive i ‘barnets bog’ og komme i gang med mange af de projekter jeg gerne vil ordne i løbet af min barsel. Det er bare ved at gå op for mig, at det nok ikke lige kommer til at ske foreløbigt, at jeg når alt det jeg gerne vil.

Men en barsel handler jo ikke om at nå projekter. Det handler jo om at passe vores dyrebare søn og gøre en masse godt for ham og mig. Og det er helt fantastisk. Det er så dejligt at se hver eneste lille udvikling han tager. Hvordan han er i konstant udvikling og nærmest dagligt viser nye sider af sig selv. Han kan NÆSTEN komme fra ryg til mave, han pludrer på livet løs og han bliver mere og mere bevidst om hvad der sker omkring ham.
Vi kan få ham til at kluk-grine på den sødeste skønneste måde, hvis vi kilder ham, eller kysser ham eller bare griner af ham. Det er så dejligt!

Vi har en masse skønne og hyggelige aftaler hver uge. Lige nu er mødregruppe og babysvømning på tapetet hver uge. Vi har også overvejet at starte til babysalmesang, da det skulle være godt for børnenes motorik. Og mon ikke, at vi starter op på et nyt svømmehold, når denne sæson slutter den 17. december?!

Lige nu priser jeg mig lykkelig for, at der kun er gået fire måneder af min barsel og jeg glæder mig til at se hvordan de næste 8 måneder kommer til at gå. Vi har i hvert fald masser af ting vi kan tage os til.

Nu er kl. 22.25. Jeg er TRÆT. Jonas er lige kommet hjem efter en lang arbejdsdag. Jeg havde besluttet mig for at gå tidligt i seng, men computeren sprang på mig og det fortryder jeg sikkert i morgen tidlig kl. lort, når Julius vågner.

Godnat!

Julius 2 måneder

Ja, så gik der sørme TO måneder. Hvor blev tiden af?! I lørdags blev Julius to måneder gammel.

Selvom tiden er fløjet afsted, synes jeg alligevel, at der er sket sindssygt meget på to måneder. Men i godt selskab går tiden stærkt, ikk?

De sidste to-tre uger har Julius udviklet sig rigtig meget! Han er blevet mere opmærksom på sine omgivelser og virker til at være en meget nysgerrig dreng. Mon han ligner sin mor. Han laver de vildeste store øjne, når han ser noget spændende!
Lige for tiden er det Lamaze-blomsten Tommy (som vi har døbt den) der hitter. Og bladene på træerne er sindssygt spændende. Han er endda begyndt at slå lidt ud med armene, når han ligger under sit aktivitetsstativ. Ja ja, her sker der store ting.
Alting er bare blevet mere interessant og det aller bedste; han er begyndt at smile helt bevidst tilbage til os. Det er nu meget rart, så man ikke føler sig som en komplet idiot, når man står og laver ansigter til ham. Der er bare ikke noget bedre end et smil retur fra ham. Mit hjerte smelter!

At han er så glad og veltilpas om morgenen er virkelig dejligt at se. Især når man tænker på, hvordan aftenerne har været de sidste to-tre uger. Jeg ved simpelthen ikke hvad det er der sker, men ved 19.30-tiden er det som om der er en djævel, der tager fat i ham. Han bliver dybt ulykkelig og de værste aftener vi har haft, har han grædt stort set uafbrudt i 2-3 timer, hvorefter han falder i søvn og sover 6-7 timer. Jo, det er rart at han sover mange timer om natten, men når det er oven på sådan en aften, er det faktisk ikke særligt betryggende!
Man skulle jo tro at mad, en ren ble og en masse kærlighed burde være nok, men det har desværre ikke været tilfældet. Han er bundulykkelig og det er simpelthen så hårdt at være vidne til. Jeg synes efterhånden vi har prøvet ALT! Nogle gange virker det vi prøver og andre gange slet ikke!
Vi har svøbt ham og travet rundt i lejligheden med ham. Vi har sunget sange for ham. Vi har “cyklet” med benene, så der kan komme gang i maven og hver gang, er det noget forskelligt der virker.
Vi har endda været så paniske, at vi har købt en slyngevugge på Den Blå Avis. Alle roserne den til skyerne og lover nærmest, at den kan få ham til at slappe af. Den virker for det meste, men desværre ikke altid. Vi har desuden også været ude at investere i en vikle, så han kan sidde tæt på mig og dermed få noget tryghed. Slyngevuggen og viklen skulle gerne give ham en omsluttende fornemmelse, lidt ligesom at være inde i maven igen.

De sidste par dage har været bedre, så jeg håber det begynder at gå den rigtige vej. Jeg bilder mig ind, at det er maven der driller ham. Nogle gange skriger han ekstra højt i det øjeblik, der bliver listet en fis ud. Det er så synd for ham!

Når han ikke er ked af det, ser han sådan her ud:

 photo Untitled-1_zpsdf5c5376.jpg

 photo _DSC7593_zps90588b70.jpg

Vi har haft besøg af sundhedsplejersken i dag og han vejer nu 5.840 gram og er 58 cm lang. Han vil fremad i livet!

Nøj, hvor jeg elsker det lille menneske over alt på jorden. Han er det bedste der er sket os!

Pusletaskén

Jeg bliver simpelthen nødt til at prale lidt af vores pusletaske fra Ida Ising! Jeg har lige set, at Ida Ising har vundet en Style Award for “Best Changing Bag” af det engelske magasin Baby&me. Det er da ret sejt, eftersom virksomheden startede for kun tre år siden i 2011.

 photo Winner-Logo_IDAISINGai_zps150f22a3.jpg

Vi er sindssygt glade for vores pusletaske, som vi naturligvis har med overalt. Julius er blevet skiftet på stranden, i haven i sommerhuset, på Molslinien og mange andre steder. Det er helt genialt, at der altid er en pusleplads lige ved hånden.

Da jeg var gravid brugte jeg virkelig meget tid på at tænke over, hvilken pusletaske, hvilken seng, hvilket puslebord osv osv osv. vi skulle have til Julius. Jeg havde egentligt forestillet mig, at vi skulle have en Marc Jacobs pusletaske, men det var Jonas altså ikke helt fan af, for han ville ikke bryde sig om, at gå med en Marc Jacobs taske. Og det kunne jeg jo egentlig godt følge ham i. Og heldigvis for det!

Jeg kan desværre ikke huske, hvor jeg stiftede bekendtskab med Ida Ising pusletasken, men under alle omstændigheder er jeg virkelig glad for, at vi ‘opdagede’ den! Den er total unisex venlig. Den er i virkelig god kvalitet. Og den bliver bare flottere og flottere med tiden, jo mere patina den får.

Vores taske er den grønne HAWK model. Den kan købes lige her. Nogle vil sikkert mene, at den er dyr, men den er virkelig alle pengene værd. Tasken er lavet i kanvas, har kernelæderremme, lukning med den fineste træknap, Liberty of London inderfoer, fire store lommer til tøj og udstyr, oeko-tex babymadras og oeko-tex frotté lagen. Den er så fin og meget flot i detaljerne! Ud over tasken, får man med i købet et stk. sort barnevognsnet, kernelæder barnevognsremme i natur, en sort vandtæt barnevognstaske og et ekstra oeko-tex frotté lagen i brun.

 photo _DSC7442_zps848f543f.jpg

 photo _DSC7504_zps5eeaed81.jpg

 photo IMG_5505_zps49be5c65.jpg

OBS! Indlægget er ikke sponsoreret, men ren er skær blær!

Den lille sandhed om manglende søvn

Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville blive hende der aflyste en aftale fordi jeg ikke orkede at komme ud af døren! Men det skete i dag, hvor jeg skulle mødes med nogle andre nybagte mødre.
Sen sidste uges tid har virkelig været hård! De har ret, når de siger, at det er hårdt at blive mor. Og når jeg synes det er hårdt, så er det udelukkende den manglende søvns skyld!!

Jeg har altid sovet rigtig meget! I mine teenageår kunne jeg snildt sove 12 timer i streg! Og de seneste år har jeg skullet bruge 2-3 dage på at komme oven på, hvis jeg havde været ude to dage i streg. Også en af årsagerne til jeg sjældent gik ud to dage i træk. I hvert fald ikke på den store druktur! Den anden grund er at jeg skal ligge i fosterstilling til minimum kl 18, hvis jeg har fået for meget indenbords. Og det er ikke kønt.

Nå, tilbage til den der manglende søvn.. Det er virkelig frygteligt hvad søvnmangel kan gøre ved mig. Lunten bliver kortere og små banale ting, skal pludselig diskuteres. Jeg bliver seriøst fysisk udmattet. I morges, da jeg stort set ikke havde sovet hele natten, fordi Julius var pylret og døjede med maven, kunne jeg sket ikke hænge fysisk sammen. Jeg kunne nærmest ikke overskue hvordan jeg skulle kunne løfte ham op og give ham mad..

Men alligevel så finder man bare nogle superkræfter, man slet ikke anede fandtes. Man klarer den, fordi det jo handler om at det skønneste lille væsen skal have det godt! Så er det sgu lige meget, om man er bagud med 7 ugers konstant manglende søvn! Det går jo til et godt formål…

Og ja, jeg skal sørge for at sove når han sover, men nogle gange har jeg virkelig bare brug for at stene ved computeren (læs: netshoppe) eller ordne lidt praktiske ting i hjemmet eller bare få et dejligt bad eller bare kigge tomt ud i luften!

Det er hårdt at blive mor, men når jeg også tænker på ALLE de dejlige ting ved at blive mor, så glemmer man det jo! Det er jo også derfor at folk får 2, 3 eller 4 børn eller et helt fodboldhold!
Vi skal ikke have et fodboldhold – det er sikkert og vist!

Se lige vores skønne charmetrold! Han er virkelig blevet frisk, vågen og nysgerrig på det seneste. Det er så skønt at se!

 photo B901F513-CAA3-4F46-8FD1-1A0B9C7714EF_zpsutvrg0pk.jpg

Her er lidt billeder fra en virkelig dejlig mandag aften hos Jonas’ kusine og familie. De har lige købt hus i Gentofte. Super lækkert!

 photo 8E72A639-67FF-4ACE-A458-48EDABE05AAB_zpsmodiefuo.jpg

 photo 800C5E6F-61F5-4D02-9EC9-9312ED7B0C11_zps6r6opk5p.jpg

 photo D14E2070-F90F-424B-B8A6-24B440417B66_zpsad1mjv0k.jpg

Dagens tip: Apropos shopping så har jeg set, at www.houseofkids.dk har udsalg, og hvis du anvender koden SLUTSPURT ved betaling, får du yderligere 15%. Win win! Og jeg er vist kommet til at købe lidt lækkerier til Julius. Hvad der er sparet er tjent!