Babysvømning

Som jeg nævnte her, så går Julius og jeg til babysvømning. Vi er afsted hver onsdag kl. 11.30 i en halv time. Det siges, at børnene får et trygt og afslappet forhold til vandet, hvis de har gået til babysvømning og det skulle samtidig være godt for motorikken. Om det er rigtigt, det ved jeg ikke, men det er hyggeligt og jeg kan se, at Julius nyder det.

Den aller første gang, var IKKE en succes, men det var udelukkende min egen skyld. Vi går til babysvømning fra 11.30 – 12.00. Jeg ankom til svømmehallen en time før, så der var godt tid til lige at finde en rytme, give ham lidt at spise og bare tage det stille og roligt, men det gik HELT galt!
Lige inden vi skulle afsted, var Julius faldet i søvn i sin lift og han havde ikke fået nogen formiddagslur, så han var træt, men jeg blev selvfølgelig nødt til at flytte ham over i autostolen. I bilen på vej til svømmehallen faldte han i søvn igen. Drengen var jo træt. Da vi kom op i omklædningen, ville jeg lige give ham lidt at spise, da det var tre timer siden sidst og jeg ikke ville risikere, at han blev sulten og tvær i vandet. MEN, det skulle jeg altså ikke have tilbudt ham, for han blev simpelthen så sur og ked af det og jeg kunne slet ikke få ham til at falde til ro igen. Det var så hårdt og efter 20 min. forsøg på at få ham til at falde til ro, så vi kunne få klædt om, måtte jeg give op og køre hjem. Da vi kom ud i bilen og jeg kørte faldte han stort set til ro med det samme og faldt i søvn. Sølle dreng!

De efterfølgende gange er det til gengæld gået super godt! Når bare han har fået sin formiddagslur inden afgang og lidt at spise, så kører det bare.

En decideret vandhund vil jeg ikke kalde ham, men han ligner alligevel en der virkelig nyder det varme vand og den vægtløse følelse. Vi laver sanglege, får vand i hovedet, svinger fra side til side i vandet, flyder på ryggen og laver dyk, hvor han får hele hovedet under vand. Første gang var virkelig en prøvelse for mig. Jeg kunne slet ikke få mig til at gøre det og det gik heller ikke så godt. Jeg var alt for hurtig, så han blev ret forskrækket over det. Efterfølgende har jeg jo så lært, at det bare skal gå stille og roligt, og at de jo lukker helt af for luftvejene, når de får hovedet under vand. Jeg synes simpelthen det er imponerende, at det kan lade sig gøre. Jeg ville ønske jeg havde samme evne!
Der er en af pigerne på holdet, der så vild med vandet, at hun altid plasker løs og stikker tungen ned i vandet. Det ser så sjovt og sødt ud. Sådan er Julius bestemt ikke, men det ser ud til, at han hygger sig.

Jonas havde fri en dag, hvor han tog med, så han kunne tage lidt billeder og være i vandet sammen med os. På billederne ser da vist godt nok lidt mut ud, men det er han altså ikke, når vi er afsted.
I går i mødregruppen fandt jeg ud af, at man kan tage ind i DGI-byen og få taget undervandsfotos. Det vil jeg rigtig gerne prøve.

Jonas og jeg har flere gange snakket om, at tage over i Frederiksberg Svømmehal i en weekend og bare prøve det os tre sammen. Det kunne være hyggeligt!
Nu er vi i hvert fald ved at finde ud af hvordan det fungerer.

 photo _DSC7831_zpsa09f31c5.jpg

 photo _DSC7832_zps43f4bdde.jpg

 photo _DSC7835_zpse43deb84.jpg

 photo _DSC7843_zps5ed4c33f.jpg

Maj måneds insta-moments

Jeg er blevet ret stor fan af instagram og følger selv ret mange brugere derinde. Synes det er et skønt sted at følge med i folks daglige øjeblikke og ellers bare få en masse inspiration.
Jeg har tænkt lidt på, at jeg i fremtiden vil lave et lille tilbageblik på måneden der er gået her på bloggen. Det er ret hyggeligt, at mindes de gode oplevelser vi har haft.

Maj måned bød på nogle virkelig rare ting, men har også været en ret hård måned. Jonas skal til eksamen i erhvervsjura i dag (kryds gerne fingre for, at det går godt) og de sidste uger har stået på ret intensiv eksamenslæsning for hans vedkommende. Jeg har tullet rundt herhjemme, passet på min krop og bygget rede, så vi praktisk er klar til Juniors ankomst lige om lige!

Men indimellem har der jo altså også været plads til hygge og gode oplevelser!

 photo 1F8A78E7-2EAB-499F-A73D-A39B7B4B82B5_zpsxlpg4kxq.jpg

I starten af maj, var vi til konfirmation i det nordjyske. Det var også her jeg for sidste gang i denne graviditet havde hæl på skoene (!) og også her, hvor jeg så småt blev ramt af væske i kroppen. Super fedt!
Mine skønne veninder havde arrangeret babyshower-surprise for mig, hvor vi bare råhyggede med brunch, kage en masse og jeg – eller Junior er det jo – fik nogle virkelig gode gaver! Jeg er en heldig een!
Vi var til gallapremiere på den danske Western-film ‘The Salvation’ med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Total cowboyderfilm, som jeg normalvist ikke gider at se, men hvem vil ikke gerne se Mads Mikkelsen folde sig ud!? Den var faktisk ret god, hård, men god!
Jeg var en tur på Sticks’n’sushi med tøserne mens Jonas endnu engang læste til eksamen en FREDAG aften! Det var en virkelig dejlig aften og det fik mig faktisk til at savne at komme lidt mere ud. Det bliver godt, når vi om nogle måneder forhåbentligt kan gentage successen. Regner ikke med, at jeg skal være buret inde til amning og lortebleer hele tiden!
Vi sluttede en dejlig måned af med et skønt mini-ophold på Ystad Saltsjöbad, hvor der blev tanket godt og grundigt op på velvære- og kærlighedskontoen. Det kan klart anbefales at besøge dette sted!
Derudover har vi spist tonsvis af koldskål, is og kager og jeg nærmer mig en ret dårlig samvittighed over for Junior. Er bange for, at der kommer en tyk sukkerfyldt baby ud, fordi jeg er gået lidt for meget all-in på de søde sager den sidste tid. Trøster mig dog med, at sukkerindtaget er suppleret med havregryn, rugbrød og aftensmad fra Årstiderne. Så går det nok, ikk?!

 photo AE192D7D-C3D9-4CD2-9EF9-FA4CAA2516BE_zpslikin1xe.jpg

Ovenstående billeder er alle fra den 17. maj, (Jonas’ fødselsdag) hvor vi havde en super hyggelig dag. Jagtsæsonen gik ind den 16. maj, så der sendte jeg Jonas på jagt med ordren om, at han ikke skulle komme hjem før han havde skudt en buk! Det gjorde han heldigvis om aftenen samme dag. Det betød, at vi kunne fejre hans fødselsdag den 17. maj i god ro og orden, uden stress over en manglende nedlagt buk! Helt genialt!
Vi startede dagen med dejlig morgenmad, pandekager en masse og ret mange gaver. Jonas var godt tilfreds med alle gaverne. Han fik en rejsetaske fra Filson, fluebindersæt, skjorte fra Ralph Lauren, ‘far’-krus fra Liebe og penge til nye solbriller. Mon han passer bedre på de nye end de gamle, der forsvandt!?
Den 17. maj er Norges nationaldag og vi mødte en stor flok norske jenter, som gerne ville stå op til foto sammen med fødselaren. De skulle tydeligvis ud og feste!
Om eftermiddagen var vi til bryllup hjemme hos nogle gode venner. De blev viet i deres egen have, hvor der efterfølgende var budt på bryllupskage og champagne. En super hyggelig eftermiddag!
Om aftenen var vi på Sticks’n’Sushi i Hellerup med Jonas’ lillebror og svigerinde, for lige at fejre fødselaren endnu mere.
En virkelig dejlig dag!

Nu står juni måned for døren og vi ved allerede, at den byder på en meget stor oplevelse! Vi skal være forældre, og vi glæder os helt ubeskriveligt meget, til at møde det lille vidunder og lære ham at kende!

Follow on Bloglovin

Ystad Saltsjöbad

For lææænge siden købte vi en deal på wellnessdeal.dk indeholdende overnatning, 3 retters menu, morgenbuffet og fri adgang til spaafdelingen på Ystad Saltsjöbad. Jeg har af flere omgange hørt rigtig godt om stedet, så da vi kunne få ovenstående for halv pris slog vi til.
Det skulle dog vise sig, at være ret svært at få det hele til at gå op og jeg var faktisk i lang tid i tvivl om, om vi overhovedet ville komme afsted. Dealen skulle bruges senest 30. juni 2014 og for vores vedkommende meget gerne inden udgangen af maj, så vi ikke kom for tæt på min termin. MEN Jonas har været ret meget hængt op med arbejde og studie, så jeg ville ikke lige presse for meget på, da der ikke har været meget fritid på hans konto de seneste måneder.

MEN det skulle vise sig, at vi alligevel kom afsted. For et par uger siden bookede vi opholdet til onsdag den 28. maj, da Jonas havde en fridag dagen efter grundet Kristi Flyvfart.

Og NØJ hvor er jeg glad for, at vi kom afsted. Det var virkelig et skønt skønt ophold og meget tiltrængt på velvære- og kærlighedskontoen. Og lidt skørt at tænke på, at det er vores sidste kærlighedstur alene, bare os to. Så det skulle nydes i fulde drag!

Vi ankom onsdag eftermiddag og fik udleveret nøglekort til vores værelse. Sikke et fint værelse og bare et super fint hotel. Der var virkelig nydeligt over det hele!

Vores værelse:
 photo _DSC6752_zps182b4114.jpg

Med matchende badekåber og sutter:
 photo _DSC6753_zps6df021dd.jpg

 photo _DSC6758_zpsceb17975.jpg

Udsigten fra vores altan:
 photo _DSC6755_zps25bc4fad.jpg

 photo _DSC6773_zps2acd3268.jpg

Vi hoppede i vores badetøj, hver vores badekåbe samt sutter, og så gik vi ned til spaafdelingen, hvor der var opvarmet pool, jacuzzi og sauna samt en skøn afslapningsafdeling med rolig musik og ild i pejsen. Vi hoppede i poolen, men sprang jacuzzi og sauna over, da det vist ikke er så godt som højgravid. Jeg ville i hvert fald ikke tage nogen chancer.

Kl. 19.00 havde vi bestilt bord i restauranten, hvor vi fik hver vores tre retters menu med GOD vin til Jonas (ååh jeg var misundelig) og hyldeblomst til mig.
Jonas HADER, når jeg vil fotografere maden på en restaurant, så det skal altid gå stærkt og være UDEN blitz. Det giver altså ikke gode billeder! Men her er hvad vi fik at spise:

Forretten – røget laks med agurk
 photo IMG_4583_zps197b9519.jpg

Hovedretten – kalvesteak med kartoffelmos, varme rødbeder og rødvinssauce
 photo IMG_4589_zps3166a25e.jpg

Dessert – en kage af en art med vanilleis og karamelisserede peanuts
 photo IMG_4592_zps15f153cf.jpg

Det var SUPER god mad og meget venlig betjening!

Efter middagen gik vi tilbage til værelset for at slappe af og se venskabskampen mellem Danmark og Sverige. Ikke det fedeste TV, hvis du spørger mig, men jeg trængte til at ligge ned og slappe af, så vi var begge glade.

Næste morgen løb Jonas en tur ved stranden, mens jeg forsøgte at sove længe. Havde sovet super dårligt om natten. Det var bestemt ikke sengens skyld, men jeg savnede mine vanlige puder, som jeg plejer at sove med :-)
Efter løbetur og et bad gik vi ned til morgenbuffetten. Hvilken overdådig morgenbuffet! Der manglede virkelig INTET. Kun det faktum, at vi burde være kommet lidt tidligere end en halv time før de “lukkede” buffetten ned. Der var virkelig ALT hvad hjertet begærer og mere til; æg (hårdkogte, blødkogte og skramlede), bacon, croissanter, boller, brød, rugbrød, pålæg, yoghurt, frugt, pandekager, vafler, NUTELLA og meget meget mere. Det var virkelig en skøn buffet og vi gik lidt mindre amok i al maden…

Resten af dagen gik med afslapning i solen, lækker rejemad til frokost, ansigtsbehandling til mig kl. 13.30 (TAK JONAS!), en lille gåtur ved stranden – hvor Anne Hjernøe og Anders Agger filmede til deres badehotel-program – og derefter hjem til København.

 photo IMG_4623_zps24345135.jpg

 photo _DSC6791_zps7908b243.jpg

 photo _DSC6774_zps98675157.jpg

 photo IMG_5888_zps935d0a4b.jpg

 photo _DSC6803_zps21487c29.jpg

 photo _DSC6806_zps8d3d334c.jpg

 photo _DSC6779_zpsb0e6b291.jpg

 photo _DSC6778_zps93d8ca01.jpg

TUSIND TAK for denne gang til Ystad Saltsjöbad – vi kommer helt sikkert igen en anden gang!

Follow on Bloglovin

Status på Junior #6 – vendingsforsøg

Mandag den 19. juni var vi på Hvidovre Hospital for at tale med en jordemoder og læge omkring min situation i forhold til, at Junior ligger i såkaldt underkropsstilling – numsen nedad.

Vi blev modtaget af den sødeste jordemoder! Jeg hoppede på briksen – eller hoppede og hoppede er måske så meget sagt – for at få et par elektroder på maven, der skulle måle Juniors hjerterytme i minimum 20 min. Det for at se om det er forsvarligt at foretage et vendingsforsøg. Det endte dog med to timer, fordi lægen der skulle se os, var optaget af noget andet. Normalvis hader jeg ventetid, men vi var alene på stuen og havde Juniors dejlige hjertelyd i baggrunden. Så er det jo ok!

Jeg var jo meget i tvivl om, om jeg overhovedet ville forsøge mig med et vendingsforsøg og inden vi kom til hospitalet sagde en stor del af mig ‘nej tak’.
Vi fik derfor lov til at tale med lægen omkring det, om mine bekymringer og hvad der helt præcist skulle ske.
Endnu et virkelig rart menneske kom til! Lægen var meget sød og meget beroligende. Han kunne mærke, at Juniors numse allerede lå godt nede i mit bækken. Ved et vendingsforsøg ville det betyde, at han først skulle skubbe numsen op, for derefter at dreje ham knap 180 grader rundt. Oddsene for at det lykkedes vurderede han kun til 25-30%, så det var ikke ligefrem gode odds!

Jonas og jeg fik lige lidt tid for os selv, hvor vi kunne tale om hvad pokker vi ville. Det endte med, at vi gerne ville forsøge os med vendingsforsøget.
På hjerterytmen kunne de se, at Junior er en stærk lille fyr, så han burde godt kunne klare det. Derudover vil jeg jo allerhelst føde vaginalt og det ville jeg jo ikke få mulighed for, hvis vi ikke gav det en chance!
Endvidere ville vi sikkert fortryde, at vi ikke gav det en chance..

Nu har vi så fået en tid til kejsersnit og i mellemtiden, kan jeg jo bare håbe på, at han finder ud af at vende sig selv. Selvom jeg tror chancen for det, er ret lille. Kom så Junior – turn around!

Efter besøget på Hospitalet tog vi ind på Cafe De Fire Årstider på Vesterbro, hvor vi fik hver vores LÆKRE burger:

 photo IMG_4430_zpsf5f0060d.jpg

 photo IMG_4435_zps0efa6475.jpg

 photo IMG_4432_zps936b6757.jpg

Gallapremiere på The Salvation

I går aftes var vi til gallapremiere i Imperial på The Salvation. Der har været ret meget medieomtale af filmen på det seneste, da den blev udtaget til hovedprogrammet under dette års Cannes Filmfestival, der netop er løbet af stablen. Og som mine svigerforældre selvfølgelig var til – for 30. år i træk ca.
På grund af udtagelsen til Cannes Filmfestival er filmens danske premiere rykket frem fra efteråret til i dag.

Vi er tilbage i 1870’erne i hjertet af USA blandt nybyggere og lovløse. Danske Jon er efter den danske krig mod tyskerne emigreret til USA i 1864. Først efter syv år, får Jon endelige sin kone og søn til USA. De bliver dog kort efter deres ankomst udsat for en forfærdelig forbrydelse, som hele historien tager udgangspunkt i.

Vi følger en meget hård hævnakt mellem danske Jon og oberst Delarue. Oberst Delarue terroriserer byen Black Creek og skyr ingen midler for at hævne sin bror, som Jon har gjort fortræd. Jon forvandler sig i løbet af filmen fra at være en fredelig nybygger til en frygtløs kriger for at frelse byen og finde fred.

The Salvation er en dansk western med Mads Mikkelsen i hovedrollen som Jon og en lang række internationale navne i birollerne som bl.a. tæller Eva Green, Jeffrey Dean Morgan, Eric Cantona og – altid lækre – Mikael Persbrandt.

Western film har aldrig sagt mig ret meget, men hvis man er til westerns, så er filmen helt sikkert værd at se. Den er ret spændende, men også ret hård!

 photo IMG_4465_zps8d1ac595.jpg
På den røde løber foran Imperial

 photo IMG_4471_zps00271d42.jpg
Ja, det er Mads Mikkelsen i baggrunden…

 photo IMG_4480_zps899f1b2b.jpg
Familien Mikkelsen

 photo IMG_4493_zpsb58e80a0.jpg
De vigtige personer bag og i filmen

 photo IMG_4501_zpscced96af.jpg
Og ja, vi mødte da også lige Basim, som Jonas mente jeg skulle fotograferes sammen med. Og jeg bliver simpelthen nødt til at sige, at han er en utrolig sød og meget høflig fyr!
Det første han sagde var: “Aj, tillykke – hvor langt er du henne”. Meget ydmyg og snakkesalig.

 photo IMG_4506_zps40d615b4.jpg
Mig på den røde løber inden turen gik hjem for at se dyner…