'Den du ved nok'

Ystad Saltsjöbad

For lææænge siden købte vi en deal på wellnessdeal.dk indeholdende overnatning, 3 retters menu, morgenbuffet og fri adgang til spaafdelingen på Ystad Saltsjöbad. Jeg har af flere omgange hørt rigtig godt om stedet, så da vi kunne få ovenstående for halv pris slog vi til.
Det skulle dog vise sig, at være ret svært at få det hele til at gå op og jeg var faktisk i lang tid i tvivl om, om vi overhovedet ville komme afsted. Dealen skulle bruges senest 30. juni 2014 og for vores vedkommende meget gerne inden udgangen af maj, så vi ikke kom for tæt på min termin. MEN Jonas har været ret meget hængt op med arbejde og studie, så jeg ville ikke lige presse for meget på, da der ikke har været meget fritid på hans konto de seneste måneder.

MEN det skulle vise sig, at vi alligevel kom afsted. For et par uger siden bookede vi opholdet til onsdag den 28. maj, da Jonas havde en fridag dagen efter grundet Kristi Flyvfart.

Og NØJ hvor er jeg glad for, at vi kom afsted. Det var virkelig et skønt skønt ophold og meget tiltrængt på velvære- og kærlighedskontoen. Og lidt skørt at tænke på, at det er vores sidste kærlighedstur alene, bare os to. Så det skulle nydes i fulde drag!

Vi ankom onsdag eftermiddag og fik udleveret nøglekort til vores værelse. Sikke et fint værelse og bare et super fint hotel. Der var virkelig nydeligt over det hele!

Vores værelse:
 photo _DSC6752_zps182b4114.jpg

Med matchende badekåber og sutter:
 photo _DSC6753_zps6df021dd.jpg

 photo _DSC6758_zpsceb17975.jpg

Udsigten fra vores altan:
 photo _DSC6755_zps25bc4fad.jpg

 photo _DSC6773_zps2acd3268.jpg

Vi hoppede i vores badetøj, hver vores badekåbe samt sutter, og så gik vi ned til spaafdelingen, hvor der var opvarmet pool, jacuzzi og sauna samt en skøn afslapningsafdeling med rolig musik og ild i pejsen. Vi hoppede i poolen, men sprang jacuzzi og sauna over, da det vist ikke er så godt som højgravid. Jeg ville i hvert fald ikke tage nogen chancer.

Kl. 19.00 havde vi bestilt bord i restauranten, hvor vi fik hver vores tre retters menu med GOD vin til Jonas (ååh jeg var misundelig) og hyldeblomst til mig.
Jonas HADER, når jeg vil fotografere maden på en restaurant, så det skal altid gå stærkt og være UDEN blitz. Det giver altså ikke gode billeder! Men her er hvad vi fik at spise:

Forretten – røget laks med agurk
 photo IMG_4583_zps197b9519.jpg

Hovedretten – kalvesteak med kartoffelmos, varme rødbeder og rødvinssauce
 photo IMG_4589_zps3166a25e.jpg

Dessert – en kage af en art med vanilleis og karamelisserede peanuts
 photo IMG_4592_zps15f153cf.jpg

Det var SUPER god mad og meget venlig betjening!

Efter middagen gik vi tilbage til værelset for at slappe af og se venskabskampen mellem Danmark og Sverige. Ikke det fedeste TV, hvis du spørger mig, men jeg trængte til at ligge ned og slappe af, så vi var begge glade.

Næste morgen løb Jonas en tur ved stranden, mens jeg forsøgte at sove længe. Havde sovet super dårligt om natten. Det var bestemt ikke sengens skyld, men jeg savnede mine vanlige puder, som jeg plejer at sove med :-)
Efter løbetur og et bad gik vi ned til morgenbuffetten. Hvilken overdådig morgenbuffet! Der manglede virkelig INTET. Kun det faktum, at vi burde være kommet lidt tidligere end en halv time før de “lukkede” buffetten ned. Der var virkelig ALT hvad hjertet begærer og mere til; æg (hårdkogte, blødkogte og skramlede), bacon, croissanter, boller, brød, rugbrød, pålæg, yoghurt, frugt, pandekager, vafler, NUTELLA og meget meget mere. Det var virkelig en skøn buffet og vi gik lidt mindre amok i al maden…

Resten af dagen gik med afslapning i solen, lækker rejemad til frokost, ansigtsbehandling til mig kl. 13.30 (TAK JONAS!), en lille gåtur ved stranden – hvor Anne Hjernøe og Anders Agger filmede til deres badehotel-program – og derefter hjem til København.

 photo IMG_4623_zps24345135.jpg

 photo _DSC6791_zps7908b243.jpg

 photo _DSC6774_zps98675157.jpg

 photo IMG_5888_zps935d0a4b.jpg

 photo _DSC6803_zps21487c29.jpg

 photo _DSC6806_zps8d3d334c.jpg

 photo _DSC6779_zpsb0e6b291.jpg

 photo _DSC6778_zps93d8ca01.jpg

TUSIND TAK for denne gang til Ystad Saltsjöbad – vi kommer helt sikkert igen en anden gang!

Follow on Bloglovin

2

  • Ååååh det lyder lækkert!!
    Ps. min kæreste griner altid af mig, når jeg vil tage billeder af maden. Men han er ved at vænne sig til det ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Hehe… Jeg håber, at min kæreste vænner sig til det på et tidspunkt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

'Den du ved nok'