Hjemmelavet koldskål

Den der graviditetskrop….

Det er altså ved at være ret så hårdt, at bære rundt på de her ekstra kilo! Og der er da ingen tvivl om, at andre også har en mening om min gravide krop:
“Du skal huske at nyde din graviditet” – “Sikke en fin mave” – “Det må da være lige op over” – “Er du sikker på, at der ikke er TO derinde” – “HOLD da op en stor mave” – “Det er sådan en dejlig tid” og mange mange flere…
Det er sjovt, hvordan det kan være så modstridende med de der kommentarer. Nogle er vildt søde og rare og ønsker pænt tillykke og komplimenterer strutmaven, mens andre får det til at lyde, som om jeg render rundt med fire unger i maven og 50 ekstra kilo! Godt jeg har selektiv hørelse! Haha…

Ja, det er jo også lige oppe over – har termin om 19 dage og jo, maven er efterhånden ret stor, det er bare MÅDEN det bliver sagt på, der godt kan forarge mig nogle gange! Hvad med et tillykke i stedet for: “Hold da op en stor mave!”

Oven på det lille sure opstød, så vil jeg lige slå fast, at det da er dejligt, når folk henvender sig til mig og det er de fleste gange også med søde og rosende ord – heldigvis. En ekspedient sagde en dag til mig, at jeg var meget smuk gravid! Det er da den bedste kommentar jeg længe har fået, når jeg selv føler jeg ligner en strandet hvalros!

Og kroppen er da også begyndt at blive ret besværlig. De eneste sko jeg kan have på, er mine Birkenstocksandaler, fordi jeg ikke skal bukke mig for at tage dem på og fordi det er de eneste sko, jeg kan presse mine væsekfyldte fusselanker ned i. Var inde i byen for at ose lidt i går og nøj hvor er der mange nye pæne sommersandaler, jeg gerne vil hoppe i, men det må af gode grunde vente nogle uger. At rejse sig fra sofaen er pludselig også et projekt der medfører prust og stønnen. Vi kan ikke spise aftensmad ved sofabordet (som vi gjorde lidt for ofte før i tiden) fordi jeg ikke kan holde til at sidde i den lave foroverbøjede stilling. Når jeg skal vende mig på den anden side om natten vågner jeg selv af det. Toiletbesøg om natten er også blevet hverdag og det kan gøre mig så gal, fordi jeg HADER at skulle nedenunder i løbet af natten. Jeg ELSKER min nattesøvn. At komme ud af døren i løbet af dagen skal gerne planlægges, så jeg ikke skal op og ned af alle trapperne (vi bor på 4.) flere gange om dagen.

Det er hårdt at være højgravid, men HOLD NU FAST hvor er der også mange fantastiske sider ved det! Jeg elsker at mærke de skønne spark fra indersiden af maven, som dog på det seneste mere er blevet til en omgang moslen. Han må efterhånden have ret svært ved at være derinde. Jeg tror, jeg kommer til at savne de daglige spark sindssygt meget, når han kommer ud og maven bliver helt tom. Hvor bliver det surrealistisk, at sidde med ham i armene, når han normalvis har ligget inde i maven. Det glæder jeg mig helt tosset meget til at opleve!
Graviditeten er meget livsbekræftende og jeg glæder mig så uendeligt meget til at vi bliver tre og til at vi skal igang med at stifte vores egen lille familie. Dét gør mig virkelig lykkelig, at tænke på!
Jeg glæder mig til at se, hvordan han ser ud. Den ene dag er jeg sikker på, at han bliver en tro kopi af sin far, en lille mini Jonas. Og den næste dag, tror jeg han kommer til at ligne min egen far med lyst hår og blå øjne. Bare fordi Jonas og jeg, begge har leverpostejsfarvet (Stryhns den grove) hår og brune øjne, får Junior det jo nødvendigvis ikke.
Jeg elsker, når Jonas mærker på min mave, når han snakker til Junior og når jeg bare kan se den kæmpe glæde i hans øjne over at vi skal være forældre! Årh hvor er det skønt og sukkersødt!

Men når det så er sagt, så glæder jeg mig virkelig til at få min gamle krop tilbage. Eller den får jeg jo nok egentligt aldrig tilbage – halleluja for slasket maveskind og en barm der skal bruges som mælkebar! Jeg glæder mig til at få en talje og til at jeg kan købe tøj andre steder end i H og Ms MAMA afdeling eller fra Vero Modas Mamalicious linje.

I går var jeg en tur inde i byen for at lede efter en ammetop, som jeg kan tage med på hospitalet. Den var selvfølgelig ikke at finde nogle steder i min størrelse. Synes egentligt godt, at H og M kunne tage at stramme lidt op på deres MAMA afdeling! Men tiden blev selvfølgelig brugt på at snuse lidt rundt i andre butikker.

Mit all time favorite tøjmærke er og bliver By Malene Birger, så jeg var selvfølgelig inde i butikken og snuse. Man kan jo sagtens gå at drømme lidt om fremtidige tøjindkøb og jeg forventer da også, at min talje er tilbage sådan ca. 5 min efter jeg har født, så jeg kan få almindeligt tøj på igen. Hvis min mor kunne hoppe i sine før-graviditet-jeans efter hun havde født mig, så kan jeg også, når jeg har født Junior! Også selvom hun var syv år yngre dengang, end jeg er i dag! BASTA BUM! Håbet længe leve!

By Malene Birger har virkelig sprøjtet den ene lækre kollektion afsted efter den anden de sidste år, så når jeg en dag får mig et uudtømmeligt pengetræ, vil jeg gå amok i butikken!

Et af nedenstående sæt, vil jeg da gerne have på, når vi skal ud og trille vores første tur med Junior i barnevognen:

 photo ByMaleneBirger-postgraviditet_edited-2_zpseab7d1ab.jpg

1. Skjorte / 2. Shorts / 3. Sandaler / 4. Solbriller / 5. Solbrillekæde / 6. Perleørering / 7. Perlearmbånd / 8. Perle V-ring / 9. Skjorte / 10. Shorts / 11. Sandaler

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet koldskål