Nedtur og en del optur

Ham her..

 photo EBE9413B-4936-4A7E-8058-4B5F1BA868E4_zpsm2tyocl5.jpg

Han sov sgu’da lige fra kl 21 til 7 i nat, kun afbrudt af en enkelt amning kl 3.30. Wuhuuu… Total optur!
Er han ikke bare for lækker, hva’ hva’ hva’?
MEN lad os nu se, om det ikke bare var en engangsforestilling. Der er stadig ingen rytme og han døjer fortsat en del med maven, så vores aftener er stadig ret hårde!

En anden total opturs oplevelse i dag, det var inde i Christian Louboutin butikken inde i byen. Vi fik noget nær verdens bedste service!
Til min fødselsdag i år, fik jeg de flotteste sorte Louboutins af Jonas i gave. Det var kort før mit korpus blev ramt af en overflod af væske og frygtelig mange ekstra graviditetskilo. Det betød selvfølgelig også, at de ikke blev taget i brug. Det skulle så vise sig, at mine i forvejen ret brede og platte fødder er vokset en halv størrelse under graviditeten og derfor ikke kan klemmes ned i de stilletter jeg fik.
SÅ, os ind til byen og spørge meget pænt om jeg måtte bytte dem til et andet par. Det måtte jeg gerne (!!). Juhuu..
Jeg havde faktisk regnet med et nej, fordi det trods alt er 5 måneder siden Jonas købte dem. Men nej, verdens bedste service og jeg fik dem byttet. Dog ikke til samme model, da de ikke havde den på lager, men i stedet fik jeg et par nude stilletter. Egentlig den model jeg i første omgang havde ønsket mig!
Jeg har slet ikke kunnet få armene ned oven op den dejlige oplevelse. Så i stedet for at være indehaver at et for lille par, har jeg nu et perfekt par!!

Det der så har været rimelig meget nedtur i dag, er at Julius har været voldsomt, altså virkelig voldsomt, ked af det her til aften. Det er så synd for ham! Han kæmper og kæmper med den dumme mave! Vi håber og krydser fingre for, at det snart går over!
Det er slet ikke til at bære og jeg har virkelig selv svært ved at holde tårerne tilbage…
Det har stået på i godt fire uger nu, så efter at mange har anbefalet os kiropraktor, har vi nu prøvet to gange. Jeg kan ikke lige helt genfortælle hvad den søde Sophia hos Klinikken Gammeltorv konkluderede, men det er noget med en bækkenskål der låser samt nogle skævheder i nakken og ryggen. Vi ved ikke med sikkerhed om det har en sammenhæng med hans maveproblemer, men nu må vi se om det hjælper. Vi er nærmest villige til at prøve alt!!

Fingers crossed! – både for orden på maven og en god lang nattesøvn.

Godnat!

Barnedåbsønsker

Søndag den 7. september skal vi holde barnedåb for Julius. Jeg glæder mig rigtig meget til dagen og håber at det bliver super hyggeligt!
Med en hel del udgifter til vores sommerhus, har vi valgt at holde det forholdsvist småt for nærmeste familie og venner.

Til en barnedåb hører sig jo en ønskeseddel. Jeg har sjovt nok aldrig svært ved at lave ønskesedler – hverken til mig selv eller Julius. Julius’ ønskeseddel ser således ud:

 photo Barnedaringbsoslashnsker_edited-1_zpsa5b8918d.jpg

1. Sansegynge / 2. Bogstaver til værelset / 3. Tumledyr / 4. Børneservice / 5. Gåvogn / 6. Fødselsdagstog / 7. Gåbil / 8. Bestik, model Julius / 9. Moneyphant / 10. Træklodser / 11. Togbane / 12. Giraffen Sophie / 13. Babyhåndklæde / 14. Garder med gevær

Jeg synes der en god blanding af legetøj og praktiske ting, så både Julius og mor og far er glade :-)

Happy Camper..

Jeg er en happy camper, for jeg har fået et ønske opfyldt. Et materielt ønske vel at mærke! Men et ret vildt et af slagsens, som jeg i bund og grund aldrig regnede med kunne realiseres.
Det blev det dog samme dag, som Junior kom til verden! Jeg fik nemlig en barselsgave af Jonas.

Jeg taler naturligvis om de lækreste og smørbløde læderleggins fra By Malene Birger, der jo stod på min forholdsvist urealistiske ønskeseddel til min fødselsdag!
Ja, jeg er heldig og røvhamrende forkælet!

Hold kæft, hvor er de bare pæne og virkeligt lækre!

 photo _DSC7214_zpsc06d2ab1.jpg

 photo _DSC7211_zpsd999629f.jpg

 photo _DSC7226_zps302ca793.jpg

Jeg har ikke forenet mig helt med min postgravide krop og mangler da stadig at tabe nogle kg, men nøj hvor glæder jeg mig til at hoppe i disse leggings en kølig sommeraften!

Tusind tak, til min søde skat!

Maj måneds insta-moments

Jeg er blevet ret stor fan af instagram og følger selv ret mange brugere derinde. Synes det er et skønt sted at følge med i folks daglige øjeblikke og ellers bare få en masse inspiration.
Jeg har tænkt lidt på, at jeg i fremtiden vil lave et lille tilbageblik på måneden der er gået her på bloggen. Det er ret hyggeligt, at mindes de gode oplevelser vi har haft.

Maj måned bød på nogle virkelig rare ting, men har også været en ret hård måned. Jonas skal til eksamen i erhvervsjura i dag (kryds gerne fingre for, at det går godt) og de sidste uger har stået på ret intensiv eksamenslæsning for hans vedkommende. Jeg har tullet rundt herhjemme, passet på min krop og bygget rede, så vi praktisk er klar til Juniors ankomst lige om lige!

Men indimellem har der jo altså også været plads til hygge og gode oplevelser!

 photo 1F8A78E7-2EAB-499F-A73D-A39B7B4B82B5_zpsxlpg4kxq.jpg

I starten af maj, var vi til konfirmation i det nordjyske. Det var også her jeg for sidste gang i denne graviditet havde hæl på skoene (!) og også her, hvor jeg så småt blev ramt af væske i kroppen. Super fedt!
Mine skønne veninder havde arrangeret babyshower-surprise for mig, hvor vi bare råhyggede med brunch, kage en masse og jeg – eller Junior er det jo – fik nogle virkelig gode gaver! Jeg er en heldig een!
Vi var til gallapremiere på den danske Western-film ‘The Salvation’ med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Total cowboyderfilm, som jeg normalvist ikke gider at se, men hvem vil ikke gerne se Mads Mikkelsen folde sig ud!? Den var faktisk ret god, hård, men god!
Jeg var en tur på Sticks’n’sushi med tøserne mens Jonas endnu engang læste til eksamen en FREDAG aften! Det var en virkelig dejlig aften og det fik mig faktisk til at savne at komme lidt mere ud. Det bliver godt, når vi om nogle måneder forhåbentligt kan gentage successen. Regner ikke med, at jeg skal være buret inde til amning og lortebleer hele tiden!
Vi sluttede en dejlig måned af med et skønt mini-ophold på Ystad Saltsjöbad, hvor der blev tanket godt og grundigt op på velvære- og kærlighedskontoen. Det kan klart anbefales at besøge dette sted!
Derudover har vi spist tonsvis af koldskål, is og kager og jeg nærmer mig en ret dårlig samvittighed over for Junior. Er bange for, at der kommer en tyk sukkerfyldt baby ud, fordi jeg er gået lidt for meget all-in på de søde sager den sidste tid. Trøster mig dog med, at sukkerindtaget er suppleret med havregryn, rugbrød og aftensmad fra Årstiderne. Så går det nok, ikk?!

 photo AE192D7D-C3D9-4CD2-9EF9-FA4CAA2516BE_zpslikin1xe.jpg

Ovenstående billeder er alle fra den 17. maj, (Jonas’ fødselsdag) hvor vi havde en super hyggelig dag. Jagtsæsonen gik ind den 16. maj, så der sendte jeg Jonas på jagt med ordren om, at han ikke skulle komme hjem før han havde skudt en buk! Det gjorde han heldigvis om aftenen samme dag. Det betød, at vi kunne fejre hans fødselsdag den 17. maj i god ro og orden, uden stress over en manglende nedlagt buk! Helt genialt!
Vi startede dagen med dejlig morgenmad, pandekager en masse og ret mange gaver. Jonas var godt tilfreds med alle gaverne. Han fik en rejsetaske fra Filson, fluebindersæt, skjorte fra Ralph Lauren, ‘far’-krus fra Liebe og penge til nye solbriller. Mon han passer bedre på de nye end de gamle, der forsvandt!?
Den 17. maj er Norges nationaldag og vi mødte en stor flok norske jenter, som gerne ville stå op til foto sammen med fødselaren. De skulle tydeligvis ud og feste!
Om eftermiddagen var vi til bryllup hjemme hos nogle gode venner. De blev viet i deres egen have, hvor der efterfølgende var budt på bryllupskage og champagne. En super hyggelig eftermiddag!
Om aftenen var vi på Sticks’n’Sushi i Hellerup med Jonas’ lillebror og svigerinde, for lige at fejre fødselaren endnu mere.
En virkelig dejlig dag!

Nu står juni måned for døren og vi ved allerede, at den byder på en meget stor oplevelse! Vi skal være forældre, og vi glæder os helt ubeskriveligt meget, til at møde det lille vidunder og lære ham at kende!

Follow on Bloglovin

Babyshower-surprise…

Sikke dejlige veninder jeg har!! Der sådan lige arrangerer det bedste surprise babyshower…

I fredags havde jeg en aftale med min veninde Trut, om at mødes til en gang brunch hjemme hos hende. De to andre tøser, Chris og Marle, havde travlt med speciale og kaffeaftaler, så de kunne ikke hygge med os!
Men det passede jo ikke… For da jeg kom op i lejligheden stod de der alle tre og der så sådan ud:

 photo 90c4a6e4-91b3-4df8-ae0d-a8bbfcf3fd0c_zps7414c56d.jpg

 photo _DSC6682_zpsfdaffbfb.jpg

 photo _DSC6684_zps1507ac05.jpg

 photo _DSC6683_zps767598a3.jpg

 photo _DSC6687_zps0582149a.jpg

 photo _DSC6685_zpsb4735746.jpg

Er det ikke bare SÅ fint!?

Vi fik den dejligste brunch med min yndlingsost og NUTELLA, popcakes med blå og grøn glasur, cupcakes med blå frosting, pølsehorn og en masse frugt. Vi spiste os PROP-mætte og nøj, hvor var det bare virkelig virkelig hyggeligt!

I påsken havde mine veninder i det nordjyske også arrangeret lidt surprise-babshower kombineret med vores fælles brunch hos min mor. Eller overraskelse er måske så meget sagt, for de kom til at afsløre sig selv. Hihi.. Den dag fik jeg også super dejlige gaver og drengetema med blå macarons.

Junior har efterhånden allerede fået en del gaver af mine dejlige veninder og jeg har samlet dem alle her:

 photo _DSC6727_zpsd05386e6.jpg

 photo _DSC6728_zpsb37958fc.jpg

Barnets Bog // Kånken-rygsæk i kids størrelse fra Fjällräven i farven “estate blå” // Hæklet bamse, som min veninde SELV har hæklet. Hun er for vild! // “dreng” krus fra Liebe // Børnetallerken og kop fra Georg Jensen. Modellen hedder Julius – det er da for sødt! // Gå-elefant fra Sebra // Sommer-heldragt fra Hummel // Hæklede suttekæder, som en anden veninde SELV har hæklet. Ret seje veninder, hvis du spørger mig! // Rangle fra Lamaze // Spejl fra Sassy // Det blødeste bløde sengetøj fra Soft Gallery med fine ugler

Må man godt være så forkælet!?

 photo _DSC6730_zpsbe6467b2.jpg

 photo _DSC6731_zps4d766b55.jpg

 photo _DSC6729_zps30af13ac.jpg

 photo _DSC6733_zpsac3361ea.jpg

Jeg har simpelthen verdens bedste veninder!