Påsken…

… har været ret så god, hvis i spørger mig!

Onsdag eftermiddag sprang vi i bilen, cyklerne bag på jydekrogen og så ellers afsted mod Sjællands Odde, hvor vi skulle nå færgen med afgang kl. 19.15. Vi var i overraskende god tid (det plejer vi aldrig at være), så det var skæppeskønt!
Hjemme i det nordjyske havde vi selvfølgelig bestilt rejemadder til sen aftensnack, når vi landede ved 22-tiden. MEN sådan skulle det åbenbart ikke gå. Da vi kom til Aarhus havn havde de problemer med at få rampen lagt til færgen (!?) og efter en halv times ventetid måtte de give op. WHAT?? – jeg forstår det stadig ikke. ALtså hvordan kan man have problemer med at lægge en rampe til en færge, når det er gjort mindst en milliard gange tidligere!
Nå, men færgen sejler da bare lige til Ebeltoft i stedet. Juhuu… Vi var i Ebeltoft havn kl. 22.00. Altså på det tidspunkt hvor vi næsten ville være hjemme hos min mor til rejemadder, hvis ikke den forbandede rampe havde drillet!
Nå, men Ebeltoft er jo ikke så skidt alligevel, for vi skal jo nord på. JA, hvis altså man kører rigtigt! Vi kørte forkert og kom på motorvejen nord for Aarhus og var derfor først hos min mor lidt i 24.00! Men rejemadder DET skulle vi have og bagefter på hovedet i seng. 7 timers transport for at komme til Nordjylland, det er alligevel for galt…

Torsdag bød på 75 års fødselsdag i regnvejr, så dagens vigtigste opgave var at hylde farfar og hvordan gør man det bedst. Med masser af mad! Og det kan den gravide her godt li’. God kombi med at sidde ned og samtidig få god mad – en HEL dag!

Fredag tog Jonas, min mor og hendes mand Jan en tur i Storskoven for at cykle mountainbike. Jeg sprang naturligvis over og hyggede i stedet hjemme i huset med min lillesøster.
Fredag aften bød på dejligt selskab med gode venner. Min veninde havde været til VILD påskefrokost dagen før, så hun var pænt dårlig og måske egentlig ikke lige i det bedste “besøgs-mood”? ;-)
Vi fik verdens bedste hjemmelavede pizzaer. De var VIRKELIG gode og ellers nød vi bare aftenen med snak og hygge krydret med min venindes adskillige hilsner til uuulrik. Pueha, godt det ikke var mig!

Lørdag havde jeg inviteret nogle veninder og deres mænd til brunch. Eller vi havde aftalt at mødes og det blev så hos min mor til sammenskuds-brunch. Kartoffel – kartoffel!
Søde som de selvfølgelig er havde de taget blåt pynt med, blå hjemmelavede macarons, gaver til Junior og en fødselsdagsgave til mig. Heldige mig!
Jeg fik en skøn skål fra Royal Copenhagen i fødselsdagsgave og Junior fik det kendte uglesengetøj fra Soft Gallery i mørk grå, et spejl til når han kan ligge på maven og en rangle med masser af farver. Super skønne gaver, som jeg glæder mig til at tage i brug!
Vi gik en lille tur i området, men det kunne jeg desværre ikke holde til. ØV! Min mave har helt smadret resten af dagen. Plukkeveer tilsat for meget mad, det er bare ikke rart!
Vi skulle desværre ud af døren kl. 13.45, for at nå færgen i Aarhus. Virkelig TRÆLS at sætte en stoppe for så hyggelig en dag.

Lørdag aften og hele søndagen hyggede vi i svigermekanikkens sommerhus i Nordsjælland. Det er altid så skide lækkert og afslappende at være i sommerhus. Det er vi simpelthen for lidt.
Vi er faktisk i tanker om at købe en grund i samme område, som vi så vil bygge vores eget sommerhus på. Er ret spændt på om det kan lykkes, for det vil virkelig være lækkert med eget sommerhus, som vi altid kan drøne op i, når vejret er godt. Særligt, når lejligheden mangler en altan.

Sidste dag i påsken havde min veninde fødselsdag, så jeg var et smut på Nørrebro for at fejre hende til brunch og hygge.

Sikke mange ting vi har lavet i påsken og NØJ hvor har jeg nydt det. Mavsen har haft det meget op og ned, men så længe det meste af tiden går med at sidde ned (læs: spise, spise og spise) og der er en sofa i nærheden, så går det heldigvis okay.
Nyder at være gravid, men glæder mig også til at få mit gamle korpus tilbage og komme i (forhåbentlig) topform!

Jeg glemte desværre at få taget billeder de fleste dage, men her er et lille udpluk fra de sidste påskedage…

 photo _DSC6592_zpseaf681f0.jpg
De fine gaver til babyshower-, fødselsdags- og brunchhygge

 photo _DSC6591_zps56f6e8b2.jpg
De blå macarons lavet af min veninde – MUMS

 photo _DSC6599_zps314ae000.jpg
Sammenligning af gravide maver..

 photo _DSC6594_zps0712031a.jpg
Min venindes lækre datter var VILD med Anton

 photo _DSC6614_zpscfb044ae.jpg
Der blev kastet med sten nede ved søen

 photo _DSC6637_zpsbb902e24.jpg
Mig – her gravid i 31+5

 photo _DSC6641_zpsdfaf7d50.jpg
Fødselsdagsbrunch på den sidste påskedag i denne omgang

 photo _DSC6646_zps46c36558.jpg
Kongespil i baghaven – jeg måtte sidde over, da maven brokkede sig

Jeg håber også i har haft en god påske!

Lykken er…

.. et uhåndgribeligt begreb. En af mine favoritbloggere Cathrine har for nyligt postet dette indlæg, som efterfølgende har givet en del debat på hendes side. Det er ret interessant at følge med i, for lykken er lige præcis IKKE målbar og man kan da aldrig blive for lykkelig! Det er i hvert fald min holdning…

Jeg vil egentlig ikke skrive noget dybere med dette indlæg, men blot dele lidt glimt fra den seneste tid med ting, der gør mig glad og lykkelig.

 photo _DSC6547_zps96b4fc98.jpg
Skøn veninde, der allerede ÆLSKER lille Junior

 photo d081647d-d178-43db-a9e1-1f975a5b4096_zpsd302a217.jpg
Billige kobberfund fra Søstrene Grene, der kan forskønne vindueskarmen

 photo foto-4_zpsfc0ef51d.jpg
Blomster fra søde kollegaer, der bekymrer sig om mig

 photo _DSC6524_zps49011247.jpg
Virkeligheden som kommende familie på 3 kommer pludselig ret tæt på, men hvor gør det mig bare glad helt ind i sjælen, at vaske det lille bitte tøj

 photo _DSC6517_zpsb52daa17.jpg
Lækker frokost – Stenbidderrogn fra den lokale fiskemand på hjemmelavet blinis (opskrift her)

 photo _DSC6497_zps8c49921f.jpg
Mine hænder er stadig oppe, over den lækreste fødselsdagsgave!

Hvad gør jer lykkelige?

Fødselsdag…

Jeg havde den bedste fødselsdag i onsdags!!

Vågnede sindssygt tidligt (kl 6.12!) og kunne bare ikke falde i søvn igen. Barndommens glæde længe leve!
Efter lidt rævesøvn og afslapning under dynen sang Jonas en lille fødselsdagssang og så fik jeg pakker!

Først en “lille” ting (ifølge Jonas): Den flotteste ørering fra Line&Jo, der matcher min ørering jeg fik i julegave! Den er SÅ smuk!

Så fik jeg en til gave! En lille sort læderclutch fra Adax by Carin Wester. Iih hvor er den flot! Det er den jeg har med på billederne nedenfor..

Så hoppede vi i tøjet og jeg fik den sidste og vildeste gave!!
Et par LÆKRE stilletter fra intet mindre end Christian Louboutin!!! Wauw! Nu er jeg også den heldige indehaver af et par smukke røde såler ;-)
Jeg havde oprindeligt ønsket mig modellen Neofilo i nude, men dem havde de desværre ikke. Modellen jeg fik lignede rigtig meget, men var for store :-(

Efter (altid) skøn brunch på Cafe Sokkelund kørte vi ind til byen for at bytte stilletterne til den rigtige størrelse. Det er jo enhver kvindes skohimmerige, at komme ind i Christian Louboutin butikken. Vi fik den bedste hjælp og efter jeg havde prøvet 8-10 forskellige modeller, størrelser og farver endte det med et par helt klassiske shiny sorte i modellen Fifi og 10 cm hæl. Nøj hvor er de pæne!

Tak til verdens bedste kæreste, for de vildeste gaver! Som Jonas sagde: hvis du skal have de sko, så er det nok nu, inden Junior kommer. Og det kan jeg jo kun give ham ret i :-)

Resten af dagen stod på;
Frokosthygge hos gode venner i Hvidovre, der endda havde købt en Chanel lak til mig i gave – TUSIND TAK.
En lille gåtur i Landbohøjskolen om eftermiddagen, og om aftenen besøg af de sødeste veninder til ren råhygge og god mad – hvis jeg selv skal sige det!

Lavede risotto med kylling og til dessert fik vi Snickerskage med vanilleis. MUMS!

Den bedste fødselsdag! – hvor det desuden er ret vildt at tænke på, at næste år, så er vi en lille familie på tre :-)

 photo 556848c2-cb99-440b-91d5-dc0d6a17723f_zps465658f5.jpg

 photo f6e233dc-e515-4ebb-9ef5-c90e84c26e22_zps7fbd486d.jpg

 photo 450c5ace-31f0-43cf-956a-ec5b9de10d7f_zpsff624cb3.jpg

Der lugter lidt af….

…FØDSELSDAG!! Hurra, det er min fødselsdag i dag – 27 år minsandten. Stadig tættere på de 25 end 30!

Dagen i dag skal stå på hyggeligt selskab med verdens dejligste Jonas og i aften får vi besøg af de bedste tøser, som jeg er så umådelig heldig at have tæt på mig i hverdagen!!

Jeg ved ikke hvad det er med mig, men min fødselsdag har altid betydet så frygtelig meget for mig og har altid skyhøje forventninger til dagen. Sølle Jonas, der skal forsøge at leve op til mine forventninger. De ligger nemlig godt gemt i skalden på mig og jeg forventer naturligvis, at han kan læse mine tanker og opfylde alle forventningerne. Egentlig ret uretfærdigt, hvis jeg lige tænker det til ende!

Uh jeg glæder mig til en dejlig dag! – og jeg er sikker på, at den kommer til at gå over al forventning!

 photo _DSC6352_zpse30fbdcf.jpg

Weekenden…

.. har været ret skøn!

Fredag havde jeg en ret hektisk dag på arbejde, så at komme hjem til den SMUKKESTE buket blomster, det var ren lykke! Vi har aldrig fejret valentinsdag og gjorde det heller ikke i fredags, men en buket blomster siger jeg aldrig nej til. Så længe de også kommer på andre tidspunkter af året ;-)
Fredag aften hyggede vi med naboerne med Halifax-burgere og X-Factor på skærmen. Total hygge-slapper-aften!

 photo _DSC6019_zps6dade17e.jpg

 photo _DSC6009_zps88f5bae5.jpg

 photo _DSC6011_zps1684b8fb.jpg

Lørdag gik Jonas og jeg en tur i byen i det gode vejr. Synes det begynder st lugte lidt af forår, når solen kigger frem. Jeg fik endda brugt mine nye solbriller jeg fik i julegave! De er så lækre at have på. Glasset får verden til at se helt anderledes ud – på den skarpe og lækre måde!
Bagefter smuttede jeg hen til Trut og hygge-sludrede, så Jonas kunne lave lektier i fred og ro.
Aftenen bød på biotur, hvor vi så American Hustle. Super fed film!

Søndag har stået i afslapningens tegn og besøg af dejlige veninder krydret med et enkelt åbent hus på en lejlighed min veninde og hendes kæreste overvejer at købe. Meget spændende!

 photo _DSC5969_zpsf921b76d.jpg

 photo _DSC5988_zpsf3b8531d.jpg

Ovenstående billeder er fra lørdagens gåtur. Synes mavsen begynder at fylde en del og det er lidt sjovt at se den på billeder i stedet for i spejlet..

Jeg håber også i har haft en god weekend!