Maj måneds insta-moments

Jeg er blevet ret stor fan af instagram og følger selv ret mange brugere derinde. Synes det er et skønt sted at følge med i folks daglige øjeblikke og ellers bare få en masse inspiration.
Jeg har tænkt lidt på, at jeg i fremtiden vil lave et lille tilbageblik på måneden der er gået her på bloggen. Det er ret hyggeligt, at mindes de gode oplevelser vi har haft.

Maj måned bød på nogle virkelig rare ting, men har også været en ret hård måned. Jonas skal til eksamen i erhvervsjura i dag (kryds gerne fingre for, at det går godt) og de sidste uger har stået på ret intensiv eksamenslæsning for hans vedkommende. Jeg har tullet rundt herhjemme, passet på min krop og bygget rede, så vi praktisk er klar til Juniors ankomst lige om lige!

Men indimellem har der jo altså også været plads til hygge og gode oplevelser!

 photo 1F8A78E7-2EAB-499F-A73D-A39B7B4B82B5_zpsxlpg4kxq.jpg

I starten af maj, var vi til konfirmation i det nordjyske. Det var også her jeg for sidste gang i denne graviditet havde hæl på skoene (!) og også her, hvor jeg så småt blev ramt af væske i kroppen. Super fedt!
Mine skønne veninder havde arrangeret babyshower-surprise for mig, hvor vi bare råhyggede med brunch, kage en masse og jeg – eller Junior er det jo – fik nogle virkelig gode gaver! Jeg er en heldig een!
Vi var til gallapremiere på den danske Western-film ‘The Salvation’ med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Total cowboyderfilm, som jeg normalvist ikke gider at se, men hvem vil ikke gerne se Mads Mikkelsen folde sig ud!? Den var faktisk ret god, hård, men god!
Jeg var en tur på Sticks’n’sushi med tøserne mens Jonas endnu engang læste til eksamen en FREDAG aften! Det var en virkelig dejlig aften og det fik mig faktisk til at savne at komme lidt mere ud. Det bliver godt, når vi om nogle måneder forhåbentligt kan gentage successen. Regner ikke med, at jeg skal være buret inde til amning og lortebleer hele tiden!
Vi sluttede en dejlig måned af med et skønt mini-ophold på Ystad Saltsjöbad, hvor der blev tanket godt og grundigt op på velvære- og kærlighedskontoen. Det kan klart anbefales at besøge dette sted!
Derudover har vi spist tonsvis af koldskål, is og kager og jeg nærmer mig en ret dårlig samvittighed over for Junior. Er bange for, at der kommer en tyk sukkerfyldt baby ud, fordi jeg er gået lidt for meget all-in på de søde sager den sidste tid. Trøster mig dog med, at sukkerindtaget er suppleret med havregryn, rugbrød og aftensmad fra Årstiderne. Så går det nok, ikk?!

 photo AE192D7D-C3D9-4CD2-9EF9-FA4CAA2516BE_zpslikin1xe.jpg

Ovenstående billeder er alle fra den 17. maj, (Jonas’ fødselsdag) hvor vi havde en super hyggelig dag. Jagtsæsonen gik ind den 16. maj, så der sendte jeg Jonas på jagt med ordren om, at han ikke skulle komme hjem før han havde skudt en buk! Det gjorde han heldigvis om aftenen samme dag. Det betød, at vi kunne fejre hans fødselsdag den 17. maj i god ro og orden, uden stress over en manglende nedlagt buk! Helt genialt!
Vi startede dagen med dejlig morgenmad, pandekager en masse og ret mange gaver. Jonas var godt tilfreds med alle gaverne. Han fik en rejsetaske fra Filson, fluebindersæt, skjorte fra Ralph Lauren, ‘far’-krus fra Liebe og penge til nye solbriller. Mon han passer bedre på de nye end de gamle, der forsvandt!?
Den 17. maj er Norges nationaldag og vi mødte en stor flok norske jenter, som gerne ville stå op til foto sammen med fødselaren. De skulle tydeligvis ud og feste!
Om eftermiddagen var vi til bryllup hjemme hos nogle gode venner. De blev viet i deres egen have, hvor der efterfølgende var budt på bryllupskage og champagne. En super hyggelig eftermiddag!
Om aftenen var vi på Sticks’n’Sushi i Hellerup med Jonas’ lillebror og svigerinde, for lige at fejre fødselaren endnu mere.
En virkelig dejlig dag!

Nu står juni måned for døren og vi ved allerede, at den byder på en meget stor oplevelse! Vi skal være forældre, og vi glæder os helt ubeskriveligt meget, til at møde det lille vidunder og lære ham at kende!

Follow on Bloglovin

Gallapremiere på The Salvation

I går aftes var vi til gallapremiere i Imperial på The Salvation. Der har været ret meget medieomtale af filmen på det seneste, da den blev udtaget til hovedprogrammet under dette års Cannes Filmfestival, der netop er løbet af stablen. Og som mine svigerforældre selvfølgelig var til – for 30. år i træk ca.
På grund af udtagelsen til Cannes Filmfestival er filmens danske premiere rykket frem fra efteråret til i dag.

Vi er tilbage i 1870’erne i hjertet af USA blandt nybyggere og lovløse. Danske Jon er efter den danske krig mod tyskerne emigreret til USA i 1864. Først efter syv år, får Jon endelige sin kone og søn til USA. De bliver dog kort efter deres ankomst udsat for en forfærdelig forbrydelse, som hele historien tager udgangspunkt i.

Vi følger en meget hård hævnakt mellem danske Jon og oberst Delarue. Oberst Delarue terroriserer byen Black Creek og skyr ingen midler for at hævne sin bror, som Jon har gjort fortræd. Jon forvandler sig i løbet af filmen fra at være en fredelig nybygger til en frygtløs kriger for at frelse byen og finde fred.

The Salvation er en dansk western med Mads Mikkelsen i hovedrollen som Jon og en lang række internationale navne i birollerne som bl.a. tæller Eva Green, Jeffrey Dean Morgan, Eric Cantona og – altid lækre – Mikael Persbrandt.

Western film har aldrig sagt mig ret meget, men hvis man er til westerns, så er filmen helt sikkert værd at se. Den er ret spændende, men også ret hård!

 photo IMG_4465_zps8d1ac595.jpg
På den røde løber foran Imperial

 photo IMG_4471_zps00271d42.jpg
Ja, det er Mads Mikkelsen i baggrunden…

 photo IMG_4480_zps899f1b2b.jpg
Familien Mikkelsen

 photo IMG_4493_zpsb58e80a0.jpg
De vigtige personer bag og i filmen

 photo IMG_4501_zpscced96af.jpg
Og ja, vi mødte da også lige Basim, som Jonas mente jeg skulle fotograferes sammen med. Og jeg bliver simpelthen nødt til at sige, at han er en utrolig sød og meget høflig fyr!
Det første han sagde var: “Aj, tillykke – hvor langt er du henne”. Meget ydmyg og snakkesalig.

 photo IMG_4506_zps40d615b4.jpg
Mig på den røde løber inden turen gik hjem for at se dyner…

Film på det seneste…

AMERICAN HUSTLE
I lørdags var Jonas og jeg i biografen med min veninde for at se American Hustle. Vi vidste egentlig ikke hvad filmen handlede om – andet end noget svindel i USA for en del år tilbage.

Irving, Sydney og Richie leder os tilbage til 70’ernes USA, hvor landet var præget af økonomisk uro og alarmerende arbejddløshedstal. Sydney, spillet af Amy Adams og Irving spillet af Christian Bale inder økonomisk overlevelse ved at snyde i deres firma, hvor de tager penge for at udstede lån, der aldrig bliver udbetalt.
En dag fanges de i FBI’s fælde og må vælge mellem fængsel eller at samarbejde med FBI-agenten Richie DiMaso, spillet af Bradley Cooper (som jeg by the Way har hilst personligt på til gallapremieren på Limitless i Imperial).
De vælger at samarbejde og det kommer der en ret interessant og spændende film ud af.
Jeg var underholdt til sidste minut og ELSKER at se en film, hvor handlingen ikke kan forudses!

KLASSEFESTEN2 – BEGRAVELSEN
Onsdag den 5. februar var vi heldige st få billetter til gallapremieren på Klassefesten2. Det er bare sjovere at gå i biografen, når det er til en gallapremiere, hvor skuespillerne selv kommer. Starfucker eller ej!
Andreas og Niels skal sammen med gode venner – heriblandt Torben tissemand – holde polterabend for Thomas, der skal giftes.
Thomas kan ikke rigtigt komme i godt humør til sin polterabend, fordi anmelderne har slagtet hans seneste album. Andreas er frustreret over sin singletilværelse og Niels finder ud af, at konen har været ham utro – MED Torben T!
Polterabenden tager en voldsom drejning, da Torben T dør af et hjerteanfald.
Herefter følger vi de tre kammerater fra begravelse af Torben T. til Thomas’ eget bryllup.
Endnu en gang en tåkrummende komedie, hvor man hele tiden tænker; NEJ, NEJ, NEJ, det gjorde de bare ikke…

THE WOLF OF WALL STREET
Det er efterhånden et par uger siden vi var inde og se The Wolf Of Wall Street. HOLD NU K… EN VILD FILM!
Filmen er baseret på en sand historie om Jordan Belfort, der starter som børsmægler på Wall Street. Vi er i 80’erne og 90’ernes USA.
Belfort finder hurtigt ud af, at den rigtige vej frem er gennem at tjene sindssygt mange penge, tage usandsynligt mange stoffer og dyrke en masse sex – både med konen og andre!
Belfort starter børsmæglerfirmaet Stratton Oakmont op og gennem hele filmen følger vi historien fyldt med korruption, sex, stoffer, dværgekast og FBI’s indblanding i hvad det egentlig er der foregår i den virksomhed…

Jeg har ladet mig fortælle, at INGEN fra den tid har nægtet Jordan Belforts fortællinger, så mon ikke der er noget om snakken. Ret crazy, hvis i spørger mig.

Leonardo DiCaprio spiller rollen som Jordan Belfort, som han desuden er nomineret til en Oscar for Bedste mandlige hovedrolle. Jeg håber han vinder, for hold op hvor er han bare dygtig! Nu må det snart være hans tur til at vinde den Oscar.

Alle ovenstående tre film er bestemt anbefalelsesværdige. Hvis jeg kun måtte se een af dem igen, ville jeg uden tvivl vælge The Wolf Of Wall Street – trods den tre timer lange spilletid.

BONUS:
Her er billedet fra gallapremieren på Limitless fra 2011. Jeg står sammen med Stine og Tobias (Jonas’ lillebror) og naturligvis, den altid lækre, Bradley Cooper.
IMG_0275

Kvinden i buret // Afdeling Q

I aften er der gallapremiere på Kvinden i Buret. Jeg skulle have været derinde med Jonas forældre, min svoger og svigerinde, men jeg kunne desværre ikke få billetten alligevel. ØV!

Jonas og jeg må ind og se den en anden dag i nær fremtid.

Jeg glæder mig rigtig meget til at se filmen! Jeg glæder mig til at se, hvordan historien om Merete Lynggaards forsvinden bliver opklaret af Carl Mørck og Assad. Jeg læste bogen meget hurtigt. Man bliver virkelig revet med i den frygteligt spændende historie samt det sjove spil mellem Carl og Assad.

Da det blev offentliggjort, at Nikolaj Lie Kaas skulle spille Carl Mørck blev jeg faktisk en anelse skuffet – fordi Carl Mørck inde i mit Afdeling Q univers ligner en Tommy Kenter-look-a-like. Men jeg er spændt på, at se, hvordan Nikolaj Lie Kaas udfylder rollen som Carl Mørck og jeg er sikker på, at han overrasker positivt!

God fornøjelse, til jer der er så heldige at være i Imperial i aften!

Spies, rejs og vær glad…

I søndags var vi inviteret til gallapremiere på den meget omtalte danske film ‘Spies og Glistrup’.

Vi var så heldige at se filmen første gang i april måned, men den er bestemt et gensyn værd, så vi tog i mod invitationen.

Filmen omhandler det unikke venskab mellem Simon Spies og Mogens Glistrup fra 1965 frem til 1984. De har begge stor gavn af venskabet, hvor Spies anvender Glistrups viden om skattesystemet til hurtigst muligt, at skubbe sin forretning fremad og Glistrup bruger Spies som en mulighed for at finde og synliggøre huller i det danske skattesystem.

I filmens intro oplyses det, at filmen skildrer virkelige og ikke virkelige begivenheder. Der er naturligvis tale om en spillefilm, hvorfor alt i filmen ikke kan være 100% korrekt.

Qua min alder kender jeg kun til fortællingerne om rejsekongen Simon Spies og Glistrup der kæmpede for nul-skat. Det er derfor svært for mig, at tage stilling til om filmen er sand eller usand. Under alle omstændigheder er jeg underholdt i alle filmens 100 min! Jeg elsker måden de taler på, de evigt sjove kommentarer fra dem begge og det generelt gode skuespil. Meget underholdende film!

Pilou Asbæk spiller Simon Spies og Nicholas Bro spiller Mogens Glistrup. Jeg synes de yder et helt fantastisk stykke skuespil og lever sig 100% ind i rollerne. Asbæk og Bro ER Simons Spies og Mogens Glistrup.

Skynd jer i biografen og se filmen!