Nordjysk idyl…

Sidste weekend var vi i sommerhus ved Fjerritslev sammen med hele min familie på min fars side. Vi kørte fra Frederiksberg fredag formiddag og var i Fjerritslev lige til kaffetid. God timing! Hele weekenden blev brugt på hygge, spil, flette julestjerner, spise god mad, gå tur ved vandet og ellers bare slappe af. Det var virkelig skønt og meget tiltrængt!

Billederne nedenfor er fra en gåtur på Thorup Strand.
SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

En hjerteformet sten:
SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Der “slåes smut”:
SONY DSC

Trine, lille Mathias og Camilla:
SONY DSC

Snøvsen – og jeg der troede, at snøvsen var en pastinak:
SONY DSC

Weekenden lakker mod enden

20131027-164429.jpg
Lige nu sidder vi i bilen på vej hjem fra Jylland. Der er det vildeste vejr med øs-pøs-regnvejr kombineret med den smukkeste sol og en regnbue, der spænder fra den ene ende af Fyn til den anden. Helt vildt smukt!

Weekenden har stået på familiehygge i et stort hus uden for Fjerritslev. Mere om det senere, men det har været en dejlig weekend med masser af afslapning.

God søndag aften!

Lørdag // lækker brunch

20131019-161907.jpg
I dag mødtes jeg med en veninde til brunch på Cafe og Brasserie Sokkelund.
Et meget hyggeligt og franskinspireret sted på Smallegade, Frederiksberg. Det er den lækreste brunch og det hyggeligste sted. Efter brunch og hyggesludder tog vi til bolig- og livsstilsmesse i Carlsbergs TAP1 haller. Estate har en stand derinde, så vi skulle selvfølgelig hilse på Jonas og co. Ellers stod den på chokoladesmagsprøver, tøj, boligmode, elektronik, blomster, køkken, spulende toiletkummer (!) og alt muligt andet. Både nyttige og unyttige ting for vores vedkommende.

Nu slapper jeg af på sofaen og er netop blevet færdig med sæson 4 af Desperate Housewifes, så nu venter 5. sæson!

God lørdag til jer alle! Vi skal slappe af i aften..

Svamperisotto med laks

Jeg tror aldrig vi har fået så lækker aftensmad på en helt almindelig onsdag, som vi har her til aften. Vi fik risotto med svampe og ovnbagt laks. Det var vildt lækkert. Jeg er desuden overrasket over, hvor nemt det er, hvis bare der tilsættes lidt tålmodighed. Nej, det plejer jeg normalvis ikke at have meget af, men det gik overraskende godt med aftensmaden.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

RISOTTO MED SVAMPE (2-3 personer):
1 løg
1 fed hvidløg
olivenolie
smør
200 g risottoris
1,5 dl hvidvin
salt
0,5 l god hønsebouillon
Frisk parmesan
200 g blandede svampe – vi brugte blot champignon i dag, men alt er tilladt, fx. kantareller, shiitakesvampe o.l.
lidt smør til stegning
1 håndfuld finthakket frisk persille
Frisk parmesan til pynt/servering
havsalt og friskkværnet peber

Tænd ovnen på 220 grader.

Hak løget fint og skær hvidløget i tynde skiver. Varm olie og smør i en gryde og sauter løg og hvidløg, til de er klare, men ikke har taget farve. Skru op for varmen, tilsæt risene og svits dem godt i ca. 1 minut. Hæld hvidvin på, rør godt og drys med salt. Skru ned for varmen og kom bouillonen på lidt ad gangen, mens du rører. Lad risene absorbere bouillonen, før der tilsættes mere. Forsæt med at spæde med bouillon, til risene er møre, men stadig har lidt bid. Det tager ca. 15-20 minutter.

Mens der stille og roligt tilsættes bouillon til risottoen varmes laksen i ovnen. Vi krydrede blot laksebøfferne med salt og peber. De fik ca. 15 min i ovnen.

Når risottoen har optaget al bouillonen, tag da gryden af varmen og rør fintrevet parmesan i – til du skammer dig :-) Læg låg på gryden og lad risene trække i 2 minutter. Skær svampene i skiver eller kvarte og rist dem i lidt smør. Vend svampe og persille i risottoen og høvl rigeligt med parmesan over retten, drys med salt, peber og persille og server straks.

Bogtips // lidt af hvert

SONY DSC

SONY DSC

Her er hvad jeg har læst inden for det sidste års tid. Normalvis læser jeg kun på ferier, men efter jeg ikke går i skole længere er der bedre samvittighed til også at læse i hverdagene. Jeg får en dejlig afslappende ro, af at læse.

Det syvende barn af Erik Valeur fik jeg i fødselsdagsgave i år. Jeg havde læst meget godt om den på diverse medier og i blade, så den ville jeg gerne forsøge mig med. Jeg havde ikke lige undersøgt sideantallet nærmere, så jeg fik lidt af et chok, da jeg så den indeholdt 692 (!) sider. Av min arm! Jeg kom i gang og det var faktisk lidt svært for mig at blive helt slugt af bogen i starten, for jeg gik lidt træt i de mange forskellige karakterer, der skal huskes. Jeg holdte dog tålmodigheden og endte med at blive godt fanget af handlingen. Kort fortalt, handler bogen primært om Marie, der undersøger syv børns skæbner fra tiden efter deres ophold på det landskendte børnehjem Kongslund i Skodsborg.

Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn er en tosset god bog jeg læste, da vi var på sommerferie på Mallorca. Bogen handler om Amy og Nick. Amy forsvinder på deres femårs bryllupsdag. Nick mistænkes og Amys dagbog forstærker mistanken væsentligt. Jeg læste bogen lynhurtigt og blev virkelig revet med, af de to sideløbende historier, hvor vi følger Nick i nutiden og Amys dagbog op til hendes forsvinden… Super god underholdning!

Jonas Jonassons bog Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt er i en genre, jeg normalvis aldrig læser. De sidste år har jeg haft tendens til primært at læse krimier, men denne havde jeg ligesom Det syvende barn også hørt meget godt om. Bogen handler om svenske Allan Karlsson, der på sin hundredårige fødselsdag ikke vil være en del af sin egen fest, kravler ud af vinduet og drager på oplevelse i sine tøfler rundt i Sverige. I løbet af bogen bliver man sideløbende underholdt af Allans fortællinger fra sit lange liv, hvor han har været med i den spanske borgerkrig, han har lavet atombomben, reddet Maos kone og meget meget mere. Det er en meget sjov og livsbekræftende bog!

Trilogien Fifty Shades er meget populær og læst af et utal af kvinder verden over. Alle tre bøger var fuldstændig umulige for mig, at lægge til side. De blev læst på rekordtid. Anastasia Steele bliver tiltrækkes af Christian Grey og de indleder et meget passioneret forhold. Christian Grey har dog sine indre dæmoner, at slåsse med og de får en meget stor betydning, for deres forhold. Det er rent ud sagt porno på skrift – for kvinder. Bogen er meget letlæselig!

Den Tomme Plads af J. K. Rowling samt blogbogen har jeg ikke læst, så det er lidt snyd de er med på billedet. Den Tomme Plads fik jeg gratis af Gyldendals Bogklubber, som jeg netop er blevet tilmeldt. Eneste krav for medlemsskab og gratis bog, er at jeg køber to bøger inden for et år. Det bliver bestemt intet problem, så det medlemsskab glæder jeg mig til.

For få dage siden blev jeg desuden færdig med at læse Hypnotisøren af Lars Kepler. Bogen er første del i serien om kriminalkommisær Joona Linna. I Hypnotisøren følger vi Erik Maria Bark der 10 år før historiens handling har svoret aldrig at ville hypnotisere igen. Da han alligevel bliver presset til det i forbindelse med en familiemassakre i en forstad til Stockholm, får det fatale konsekvenser… En meget god og virkelig spændende bog! Jeg glæder mig til at læse Paganinikontrakten jeg netop er påbegyndt.

Jeg har desuden lavet en ny aftale med mig selv – inden sengetid skal der læses i stedet for at se fjernsyn!