Pusletaskén

Jeg bliver simpelthen nødt til at prale lidt af vores pusletaske fra Ida Ising! Jeg har lige set, at Ida Ising har vundet en Style Award for “Best Changing Bag” af det engelske magasin Baby&me. Det er da ret sejt, eftersom virksomheden startede for kun tre år siden i 2011.

 photo Winner-Logo_IDAISINGai_zps150f22a3.jpg

Vi er sindssygt glade for vores pusletaske, som vi naturligvis har med overalt. Julius er blevet skiftet på stranden, i haven i sommerhuset, på Molslinien og mange andre steder. Det er helt genialt, at der altid er en pusleplads lige ved hånden.

Da jeg var gravid brugte jeg virkelig meget tid på at tænke over, hvilken pusletaske, hvilken seng, hvilket puslebord osv osv osv. vi skulle have til Julius. Jeg havde egentligt forestillet mig, at vi skulle have en Marc Jacobs pusletaske, men det var Jonas altså ikke helt fan af, for han ville ikke bryde sig om, at gå med en Marc Jacobs taske. Og det kunne jeg jo egentlig godt følge ham i. Og heldigvis for det!

Jeg kan desværre ikke huske, hvor jeg stiftede bekendtskab med Ida Ising pusletasken, men under alle omstændigheder er jeg virkelig glad for, at vi ‘opdagede’ den! Den er total unisex venlig. Den er i virkelig god kvalitet. Og den bliver bare flottere og flottere med tiden, jo mere patina den får.

Vores taske er den grønne HAWK model. Den kan købes lige her. Nogle vil sikkert mene, at den er dyr, men den er virkelig alle pengene værd. Tasken er lavet i kanvas, har kernelæderremme, lukning med den fineste træknap, Liberty of London inderfoer, fire store lommer til tøj og udstyr, oeko-tex babymadras og oeko-tex frotté lagen. Den er så fin og meget flot i detaljerne! Ud over tasken, får man med i købet et stk. sort barnevognsnet, kernelæder barnevognsremme i natur, en sort vandtæt barnevognstaske og et ekstra oeko-tex frotté lagen i brun.

 photo _DSC7442_zps848f543f.jpg

 photo _DSC7504_zps5eeaed81.jpg

 photo IMG_5505_zps49be5c65.jpg

OBS! Indlægget er ikke sponsoreret, men ren er skær blær!

Den lille sandhed om manglende søvn

Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville blive hende der aflyste en aftale fordi jeg ikke orkede at komme ud af døren! Men det skete i dag, hvor jeg skulle mødes med nogle andre nybagte mødre.
Sen sidste uges tid har virkelig været hård! De har ret, når de siger, at det er hårdt at blive mor. Og når jeg synes det er hårdt, så er det udelukkende den manglende søvns skyld!!

Jeg har altid sovet rigtig meget! I mine teenageår kunne jeg snildt sove 12 timer i streg! Og de seneste år har jeg skullet bruge 2-3 dage på at komme oven på, hvis jeg havde været ude to dage i streg. Også en af årsagerne til jeg sjældent gik ud to dage i træk. I hvert fald ikke på den store druktur! Den anden grund er at jeg skal ligge i fosterstilling til minimum kl 18, hvis jeg har fået for meget indenbords. Og det er ikke kønt.

Nå, tilbage til den der manglende søvn.. Det er virkelig frygteligt hvad søvnmangel kan gøre ved mig. Lunten bliver kortere og små banale ting, skal pludselig diskuteres. Jeg bliver seriøst fysisk udmattet. I morges, da jeg stort set ikke havde sovet hele natten, fordi Julius var pylret og døjede med maven, kunne jeg sket ikke hænge fysisk sammen. Jeg kunne nærmest ikke overskue hvordan jeg skulle kunne løfte ham op og give ham mad..

Men alligevel så finder man bare nogle superkræfter, man slet ikke anede fandtes. Man klarer den, fordi det jo handler om at det skønneste lille væsen skal have det godt! Så er det sgu lige meget, om man er bagud med 7 ugers konstant manglende søvn! Det går jo til et godt formål…

Og ja, jeg skal sørge for at sove når han sover, men nogle gange har jeg virkelig bare brug for at stene ved computeren (læs: netshoppe) eller ordne lidt praktiske ting i hjemmet eller bare få et dejligt bad eller bare kigge tomt ud i luften!

Det er hårdt at blive mor, men når jeg også tænker på ALLE de dejlige ting ved at blive mor, så glemmer man det jo! Det er jo også derfor at folk får 2, 3 eller 4 børn eller et helt fodboldhold!
Vi skal ikke have et fodboldhold – det er sikkert og vist!

Se lige vores skønne charmetrold! Han er virkelig blevet frisk, vågen og nysgerrig på det seneste. Det er så skønt at se!

 photo B901F513-CAA3-4F46-8FD1-1A0B9C7714EF_zpsutvrg0pk.jpg

Her er lidt billeder fra en virkelig dejlig mandag aften hos Jonas’ kusine og familie. De har lige købt hus i Gentofte. Super lækkert!

 photo 8E72A639-67FF-4ACE-A458-48EDABE05AAB_zpsmodiefuo.jpg

 photo 800C5E6F-61F5-4D02-9EC9-9312ED7B0C11_zps6r6opk5p.jpg

 photo D14E2070-F90F-424B-B8A6-24B440417B66_zpsad1mjv0k.jpg

Dagens tip: Apropos shopping så har jeg set, at www.houseofkids.dk har udsalg, og hvis du anvender koden SLUTSPURT ved betaling, får du yderligere 15%. Win win! Og jeg er vist kommet til at købe lidt lækkerier til Julius. Hvad der er sparet er tjent!

Min Supermand

For 6,5 år siden mistede jeg min kære far, min supermand. Han døde i en arbejdsulykke den 18. september 2007. Jeg skrev lidt om det sidste år, da det var præcis seks år siden ulykken.

Jeg savner ham meget. Rigtig meget. Og tænker tit på ham.

Idag kunne han være fyldt 50 år. En dag der burde blive fejret med stor festivitas i gode venner og families lag, men som i stedet bliver en dag med blandede følelser; savnet er ekstra stort, men samtidig vælder alle gode minder frem!
Jeg er desværre ikke hjemme i det nordjyske hos min mor, søster og farfar, men jeg har Jonas og Julius hos mig!

Lige siden min far døde, har jeg flere gange tænkt på alle de ting vi ikke skulle opleve sammen. Særligt at jeg en dag ville blive mor og han morfar. Og at han en dag skulle følge mig op ad kirkegulvet til mit bryllup.

Da jeg blev gravid med Julius tænkte jeg naturligvis ekstra meget på, at han ikke er her! Det gør mig så ked af det, at Jonas ikke har mødt ham, og at han ikke får lov at være en del af det hele! At se min lille familie!

Jeg har ikke brugt ordet ‘far’ i knap syv år, udover når vi har talt om ham.
Nu er ordet pludselig igen blevet en del af min hverdag. Denne gang i en anden sammenhæng. I starten var det lidt underligt, at omtale Jonas som far, men samtidig også meget rart!

Vi har faktisk valgt, at Julius skal hedde Julius Flemming Lisberg Lehmann, fordi min far hed Flemming. Da jeg fortalte det til min farfar, kunne jeg se, at han blev meget rørt, og det betyder naturligvis virkelig meget for mig!

Her er et billede fra den 28. Juli 1987, hvor jeg sidder på hans skød. Total 80’er billede!

 photo 6C2C5870-2C6F-4DBB-B398-9FFC65DBB439_zps4pkuuaf0.jpg

Far, jeg savner dig hver dag, og ville ønske, at jeg kunne ønske dig tillykke med de 50 år!

Hedebølge….

NØJ, HVOR ER DER VARMT! Og det ville jeg normalvist elske, men lige den her sommer, er det ærlig talt ikke særlig sjovt, og lige nu forbander jeg solen hen hvor pebret gror!
Julius har det SÅ varmt og kan slet ikke finde ud af det. Efter en ren ble, mad og kærlighed, kan han alligevel være ked af det. Og jeg giver udelukkende varmen skylden!

Jeg tror seriøst aldrig, jeg har brugt så mange timer i skyggen mens solen bare har brændt igennem!

I tirsdags tog vi igen en hurtig beslutning og stak af mod sommerhuslandet. Vi var ved at brænde fuldstændig sammen inde i byen. Jonas var lige på arbejde onsdag, men tog fri torsdag og fredag, så vi har udelukkende været udenfor i de fire dage, kun afbrudt af nætterne i mine svigerforældres gæstehus.

På de fire dage lærte vi alle skyggekroge at kende og ved nu, at det er bag huset ved bagdøren, der er bedst at være med en lille baby Julius.
Selvom det var det køligste sted på grunden viste babyalarmen alligevel 30 (fucking) grader. Jeg kan sgu godt forstå han har været ked af det! But, what to do!?

Dagene har budt på mange hyggelige ting; Julius’ første strandtur, solbadning i haven med svigermors ‘Alt for damerne’ i hænderne, udendørs bad til Julius, en MASSE god mad (min svigerfar mener, at svigermor lider af forsyningsangst. HAHA!) og et par gåture i området, hvor vi naturligvis har lagt vejen forbi grunden.

Det har været nogle virkelig skønne dage, og mest af alt dejligt, at kunne være udenfor, men jeg synes det er hårdt at se, hvordan det lille menneske slet ikke kan kapere varmen!

 photo _DSC7452_zps1e2e5e2c.jpg

 photo _DSC7461_zpsccb0fe5d.jpg

 photo _DSC7442_zpsc7d28276.jpg

Julius’ første strandtur gik super godt! Jeg smed mig med ham under parasollen og så lå vi bare der og nød det. Han fik ikke dyppet fødderne i Kattegat i denne omgang. Det må vente til næste år, hvor hans hud ikke er lige så sart som nu.
Vi var også vidne til øvelse af redningsaktioner. Det var ret spændende at se og jeg synes det er fantastisk, at vi i Danmark har muligheden for, at en helikopter kan rykke ud med det samme til et ulykkessted.
Og så havde vi naturligvis vores fantastiske pusletaske var Ida Ising med på stranden. Det er intet mindre en genial og virkelig et godt køb!

 photo F3E79399-2D85-4681-B9DF-FE77DC0923E8_zps5sbyqlmv.jpg

Mig der nød solen mens Julius sov. Det gjorde han desværre ikke særlig længe af gangen pga. varmen, men lidt mor-tid blev der tid til og jeg fik mig da også en fin tan i løbet af dagene – trods masser af skyggehygge.

 photo 20F09DF7-B71F-46D2-8D32-F15DAF1AD6D8_zpsebefz2wn.jpg

 photo 3852BE18-525D-464F-9C8A-B45DBAECFB0D_zpsiswyv6ad.jpg

Skyggehygge bag huset, hvor der var køligst. Eller køligt kan man ikke ligefrem sige, men dog det sted hvor graderne var lavest.

 photo _DSC7471_zpsb7950ec7.jpg

 photo _DSC7477_zps6572ed0c.jpg

Når der er så varmt som der har været de seneste dage, hjælper det at bade Julius, så hans kropstemperatur lige bliver ‘nulstillet’. Han elsker at være i bad og det er bare så skide hyggeligt!
Det er ikke lige hver dag, der er mulighed for at bade ham udendørs!

 photo _DSC7519_zps43db66e9.jpg

 photo _DSC7513_zpsce9d077a.jpg

Det skrider virkelig fremad med grunden. Det er så skønt at se. I næste uge skulle de gerne gå i gang med at støbe fundamentet, så det kan nå at tørre inden huset bliver leveret i uge 34. UH hvor vi glæder os!

Jeg håber i nyder det gode vejr!

Den der tidsplan..

.. Den ryger fuldstændig fløjtens, når der kommer et spædbarn ind i hjemmet. Det vidste vi jo godt, men jeg var alligevel så naiv, at jeg troede det bare handlede om planlægning. Men det gør det jo ikke, har jeg måttet sande. Eller jo det gør det, bare ikke MIN planlægning, men Julius’ planlægning. Det handler om hvornår Julius er sulten, hvornår han sover og hvordan hans humør er, når han er vågen.

Nogle gange stemmer hans tidsplan skide godt med vores planer og andre gange går det helt ad h……. til.

I weekenden er det gået fra den ene yderlighed til den anden..

Vi har været i Jylland og besøge min familie. Desuden Julius’ første besøg hos mormor og bedstefar.
Jonas tog fri fredag og søndag, så vi bestilte færge med afgang torsdag aften og hjemkomst søndag eftermiddag. At jeg så fredag måtte erfare, at jeg havde bestilt hjemkomst fredag i stedet for søndag, det taler vi ikke om! Vi køber da bare en ny billet. Grr…

Julius var et pragteksemplar torsdag aften. Han blev ammet inden vi kørte mod Sjællands Odde (en køretur på knap to timer), så fik han lidt igen, da vi holdte i kø til at køre ombord på Molslinien. Kom bar do! Og så fik han et måltid da vi nåede endestationen 2,5 time senere. Pisse godt min dreng!!

Fredag fik vi et lille besøg af min veninde og hendes kæreste om formiddagen – endda på hendes fødselsdag. Hun var bl.a en af grundene til, at vi var hjemme i weekenden, for hun havde inviteret til fødselsdagsfest lørdag aften.
Resten af fredagen brugte vi i Blokhus, hvor vi besøgte nogle venner, der var på ferie. Super hyggeligt med en tur på stranden og pizza på terrassen om aftenen.

 photo _DSC7409_zpsb95e7b44.jpg
Mig og min hat

 photo _DSC7402_zpsad01c77a.jpg
Så er vi kommet til Blokhus strand – flyvende reklame. Haha.

 photo _DSC7373_zps7f88fa4a.jpg
Og endnu et skørt indslag – en løs elefant på stranden

Lørdag stod i fødselsdagsfesternes tegn. Min bonus-søsters 25 års fødselsdag om eftermiddagen og min venindes om aftenen. Her er det så, at planlægningen fuckede helt op! Vi havde jo satset på, at vi kunne starte til min søsters fødselsdag og om aftenen tage videre til min venindes fødselsdag. Sådan gik det ikke.

Vi startede med at komme for sent fordi Julius skulle spise midt i det hele og fordi vi måtte vende bilen igen, da gaven var glemt i huset. Der var mindre kaos da vi ankom, for Julius var ikke helt tilfreds og så er det jo, at moderen her bliver helt fraværende. Jeg fik slet ikke sagt goddag til halvdelen af selskabet. Sorry!
Jonas gik en tur med ham, så han faldte til ro. En time senere blev det åbenbart spisetid for Julius og jeg parkerede mig på en havestol i skyggen bag huset, og her sad jeg så til kl 18, før jeg kunne lægge Julius fra mig og sove. Fed eftermiddag! Så kan man altså snakke om, at det godt kan være lidt ensomt at amme!
Jeg måtte ringe til min veninde og fortælle, at han lige var faldet i søvn, så jeg vidste ikke hvornår vi kunne komme afsted til hendes fødselsdagsfest. Nøj, hvor havde jeg dårlig samvittighed!

Tre timer senere sov han stadig. Trods larm fra en vild fodboldkamp i haven. Fire timer senere sov han fortsat og jeg begyndte og blive lidt urolig. Var han mon ved at dehydrere i varmen?! Jeg tjekkede ham mange gange i løbet af de fire timer. Kl 22 nedlagde jeg veto og bestemte, at nu skulle vi hjem. Jeg ville helst ikke vække ham, men han havde ikke fået mad i 6 timer, havde sovet i fire og jeg var selv mega træt, så det var vist ok at komme hjem. Det sene tidspunkt betød så også, at vi brændte min venindes fødselsdagsfest af. Jeg har stadig dårlig samvittighed, men håber den forsvinder! Og mon ikke der var fin forståelse for det..
Jeg ser hende bare ikke så tit, så havde glædet mig til nogle hyggelige timer!
Nå, men sådan blev det..

 photo IMG_5681_zps667b53b8.jpg
Kameraet lå nærmest stille lørdag, så det blev ikke til andet end et billede af mit tøj, hvor jeg endelig fik min nye nederdel på..

Søndag slappede vi af og gik en tur for at få en is, inden vi vendte bilen mod Aarhus og Molslinien..

 photo IMG_5677_zps34d4fe6c.jpg
Hjemmelavet iskaffe i haven. Se opskrift her.

 photo _DSC7361_zps44081bee.jpg
En af yndlingsblomsterne – de smukkeste hortensiaer i mine forældres have

Pt sidder jeg indendørs i lejligheden i noget der føles som 40 graders varme med et meget pyldret barn i armene, som bare ikke vil overgive sig til søvnen med mindre han er klynget til mig.
Farvel til min egen middagslur…

Håber i andre nyder det gode vejr!

 photo IMG_5703_zpscd55b928.jpg