Chokolade cupcakes med jordbærfrosting

En af mine bedste veninder er gravid med en lille pige, som er sat til at komme til verden den 18. september. Jeg synes det er så fantastisk, at vores børn bliver så jævnaldrende. Er sikker på, at de nok skal få rigtig meget glæde af hinanden! <3 Og min veninde og jeg skal nok få hygge os en masse på barsel!

Og til sådan en graviditet hører sig naturligvis en babyshower, som vi overraskede hende med i dag. Mon hun havde lugtet lunten?!

Vi holdte det hos hendes storesøster, der havde pyntet hele lejligheden op i LYSERØD all over the place. Det var så fint. En lavede pølsehorn, en anden havde bagt boller og makronmuffins og jeg medbragte chokoladecupcakes. Og qua dagens tema, måtte der selvfølgelig noget lyserødt på toppen.

En ting er sikkert; konditor bliver jeg i hvert fald aldrig. Men med øvelse bliver man vel mester..

 photo _DSC7710_zpsa18724b7.jpg

Opskrift cupcakes (16 stk.)
200 g hvedemel
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk vanillesukker
0,25 tsk. salt
120 g smør
250 g sukker
2 æg
1,5 dl mælk
50 g kakao

Fremgangsmåde:
Pisk sukker, æg og smør hvidt og luftigt, gerne i en røremaskine. Bland mel, bagepulver og vanillesukker i en separat skål. Tilsæt melblandingen til smørblandingen skiftevis med mælken. Tilsæt kakaopulver og pisk dejen til en ensartet glat masse. Fordel dejen i cupcakeformene. Formen skal fyldes op til lidt over midten. Bag cupcakesene i ca. 25-30 min. midt i ovnen ved 175°C (varmluft 155°C)

TIP! Giv evt. dejen et ekstra pift med hakkede nødder. Tilsæt 50 g hakkede hasselnødder, valnødder eller mandler.

Opskrift jordbærfrosting:
500 g flormelis
250 g smør
100 g frosne jordbær
1,5 tsk vanillesukker

Alle ingredienser skal først have stuetemperatur. Når jordbærrene har stuetemperatur, kan de blendes. Pisk smør og flormelis til massen bliver hvid og luftig. Tilsæt jordbærmassen og vanillesukker og pisk det sammen. Jeg brugte en sprøjtepose til at trykke frostingen ud på cupcakesene.

Velbekomme!

 photo _DSC7713_zps793ac812.jpg

 photo _DSC7712_zpsa019802a.jpg

Inspiration: Sommerhus – køkken

Det kommer tættere og tættere på – sommerhuset!

Grunden er for længst ryddet for alle træer, buske, en smadret campingvogn (!) mm. Fundamentet er støbt, vand er lagt ind og håndværkerne er godt igang med at sætte huset op – med lynets hast. De er virkelig hurtige!!Vi regner med, at huset er helt færdigt om 8-10 dage. Juhuu…
Vi er ved at overtale jydefamilien til at komme herover og hjælpe med at male huset ud- og indvendigt, da vi gerne vil have det overstået inden vi går i gang med at bruge huset. Jeg håber de blev overtalt!?

Når huset er sat op, så skal der sgu dimses, og det glæder jeg mig til. Alt arbejdet op til, har jeg slet ikke styr på, så det har jeg overladt til Jonas. Men når det er klar, så rykker jeg ind. Det bliver så hyggeligt, at indrette huset med møbler og nips!

Jeg er ikke blevet helt enig med mig selv (og Jonas) om, hvilken stil vi ønsker, hvis vi overhovedet kommer til at køre en stil. Men en ting er sikkert: det skal være røvhyggelig sommerhusstemning!

Forrige lørdag var vi IKEA for at bestille køkken. Hold nu k… et gedemarked! Vi var der til åbning, men trods det faktum, at jeg nærmest løb hen til køkkenafdelingen for at highjacke en medarbejder til at hjælpe os, så nåede jeg det ikke og vi endte med at vente en lille time før der var en ledig medarbejder. Undskyld mig, men hvad sker der også for, at der kun er FIRE medarbejdere til at hjælpe en lørdag formiddag!?
Køkkenet skal med sikkerhed købes i IKEA, fordi det er billigt og samtidig i rigtig god kvalitet til prisen.

For en måneds tid siden, da vi var til min bonussøsters fødselsdag i Jylland blev det fejret i hendes mors sommerhus og de havde netop fået nyt køkken – FRA IKEA :-) Virkelig pænt, perfekt sommerhusstil, meget neutralt og derfor også den model vi valgte. Det er en model, der hedder Kroktorp og den kan ses lige her. Total sommerhusstil, hvis i spørger mig…

Nedenfor har jeg lige lavet en lille collage med nogle billeder, som jeg har fundet på Pinterest (mere…)

Nedtur og en del optur

Ham her..

 photo EBE9413B-4936-4A7E-8058-4B5F1BA868E4_zpsm2tyocl5.jpg

Han sov sgu’da lige fra kl 21 til 7 i nat, kun afbrudt af en enkelt amning kl 3.30. Wuhuuu… Total optur!
Er han ikke bare for lækker, hva’ hva’ hva’?
MEN lad os nu se, om det ikke bare var en engangsforestilling. Der er stadig ingen rytme og han døjer fortsat en del med maven, så vores aftener er stadig ret hårde!

En anden total opturs oplevelse i dag, det var inde i Christian Louboutin butikken inde i byen. Vi fik noget nær verdens bedste service!
Til min fødselsdag i år, fik jeg de flotteste sorte Louboutins af Jonas i gave. Det var kort før mit korpus blev ramt af en overflod af væske og frygtelig mange ekstra graviditetskilo. Det betød selvfølgelig også, at de ikke blev taget i brug. Det skulle så vise sig, at mine i forvejen ret brede og platte fødder er vokset en halv størrelse under graviditeten og derfor ikke kan klemmes ned i de stilletter jeg fik.
SÅ, os ind til byen og spørge meget pænt om jeg måtte bytte dem til et andet par. Det måtte jeg gerne (!!). Juhuu..
Jeg havde faktisk regnet med et nej, fordi det trods alt er 5 måneder siden Jonas købte dem. Men nej, verdens bedste service og jeg fik dem byttet. Dog ikke til samme model, da de ikke havde den på lager, men i stedet fik jeg et par nude stilletter. Egentlig den model jeg i første omgang havde ønsket mig!
Jeg har slet ikke kunnet få armene ned oven op den dejlige oplevelse. Så i stedet for at være indehaver at et for lille par, har jeg nu et perfekt par!!

Det der så har været rimelig meget nedtur i dag, er at Julius har været voldsomt, altså virkelig voldsomt, ked af det her til aften. Det er så synd for ham! Han kæmper og kæmper med den dumme mave! Vi håber og krydser fingre for, at det snart går over!
Det er slet ikke til at bære og jeg har virkelig selv svært ved at holde tårerne tilbage…
Det har stået på i godt fire uger nu, så efter at mange har anbefalet os kiropraktor, har vi nu prøvet to gange. Jeg kan ikke lige helt genfortælle hvad den søde Sophia hos Klinikken Gammeltorv konkluderede, men det er noget med en bækkenskål der låser samt nogle skævheder i nakken og ryggen. Vi ved ikke med sikkerhed om det har en sammenhæng med hans maveproblemer, men nu må vi se om det hjælper. Vi er nærmest villige til at prøve alt!!

Fingers crossed! – både for orden på maven og en god lang nattesøvn.

Godnat!

Barnedåbsønsker

Søndag den 7. september skal vi holde barnedåb for Julius. Jeg glæder mig rigtig meget til dagen og håber at det bliver super hyggeligt!
Med en hel del udgifter til vores sommerhus, har vi valgt at holde det forholdsvist småt for nærmeste familie og venner.

Til en barnedåb hører sig jo en ønskeseddel. Jeg har sjovt nok aldrig svært ved at lave ønskesedler – hverken til mig selv eller Julius. Julius’ ønskeseddel ser således ud:

 photo Barnedaringbsoslashnsker_edited-1_zpsa5b8918d.jpg

1. Sansegynge / 2. Bogstaver til værelset / 3. Tumledyr / 4. Børneservice / 5. Gåvogn / 6. Fødselsdagstog / 7. Gåbil / 8. Bestik, model Julius / 9. Moneyphant / 10. Træklodser / 11. Togbane / 12. Giraffen Sophie / 13. Babyhåndklæde / 14. Garder med gevær

Jeg synes der en god blanding af legetøj og praktiske ting, så både Julius og mor og far er glade :-)

Gode veninder er guld værd

Det ved vi jo egentlig godt alle sammen, men når man er så presset, som vi har været de seneste 2-3 uger, bliver man lige mindet om, hvor meget de der søde tøser skal værdsættes!

I weekenden har vi fredag og lørdag måttet melde afbud til to fester i sidste time! Jeg hader at melde afbud i sidste øjeblik, og føler mig som verdens dårligste veninde, når det sker. Men samtidig messer jeg hele tiden for mig selv D.E.T. E.R. E.N. P.E.R.I.O.D.E! Og det er det jo. Julius er to måneder gammel og jeg kan jo ikke bare forvente, at jeg kan fræse rundt fra det ene arrangement til det andet. Særligt ikke når han er dybt afhængig af, at mælkebaren er lige i nærheden!

Fredag aften ville vi egentlig bare have taget ham med, fordi vi skulle besøge gode venner i deres nye lejlighed og størrelsen på selskabet var til at overskue i forhold til at tage Julius med. Men vi måtte blive hjemme, fordi det lille pus var blevet frygtelig forkølet og derfor sover super dårligt og er urolig. Hvordan får man i øvrigt sådan en forkølelse til at s….. tilbage til hvor den kom fra?! Samtidig er Jonas blevet ramt at den slemmeste mandeinfluenza længe. Det hjælper bestemt ikke på situationen.
At vores venner så oven i købet annoncerede, at de blev gift selv samme dag, det kunne jeg slet ikke klare ikke at være med til at høre, så jeg sad her hjemme i sofaen og havde pisse ondt at mig selv over jeg ikke kunne være der!

I går var vi inviteret til 40 års fødselsdag hos en veninde fra mit håndboldhold. En ret stor fest, så at medbringe Julius synes vi ikke lige vi kunne forsvare over for os selv. Og Jonas havde ikke lige mod på at være alene med Julius en helt aften, hvilket er helt fair, da han er syg og det jo er mig der har madpakken i nærheden. Han ville stå helt magtesløs, hvis Julius forlangte et måltid mens jeg var afsted.

Begge afbud blev mødt med et: “Det er helt ok og fuldt forståeligt”. Det er altså helt forståeligt at være utilregnelig som nybagt familie… Hmm.. Håber dog at der snart kommer lidt mere rytme i dagen, mere overskud ind på kontoen og mindre aftenskrigeri fra Julius. Så bør det være muligt at komme afsted til arrangementer.

I stedet er weekenden stået på mandeinfluenza (en meget slem en af slagsen), selvmedlidenhed, en forkølet babydreng, Ben & Jerrys is og House of Cards på Netflix. Ikke den weekend jeg havde forudset, men en weekend sammen med mine aller yndlings personer!

Men tilbage til det der med de gode veninder..
Da jeg fredag aften sad og havde rigtig ondt at mig selv tikkede der den dejligste sms ind fra en helt tredje veninde, der er på ferie i Italien.
Hun skrev:
‘Jeg er lidt ferie fuld, men bare lige så jeg opfrisker det for dig er du den bedste veninde man kan få og jeg elsker at du har lavet så dejlig en lille familie med Jonas & Julius. Og jeg føler mig altid en del af jer! Hvad skulle jeg gøre uden jer! Kys
Den faldt virkelig på det helt rette tidspunkt! TAK sødeste!! Men hvad skulle vi dog gøre uden hende!?

Det betyder så meget for mig, at jeg bliver mødt med forståelsen! Det er da ægte veninder!

Og så skal jeg jo bare huske på: D.E.T. E.R. E.N. P.E.R.I.O.D.E.! Jeg tror egentlig ikke det kan siges nok gange…
Men samtidig er det jo også en periode jeg ikke må glemme, for det går så pokkers stærkt med vores lille skat. Han er vokset ekstremt og har allerede udviklet sig så meget på to måneder! <3

 photo 587585B4-90B8-45CC-A885-5F80026C69EB_zps3bymzok0.jpg