Det ved vi jo egentlig godt alle sammen, men når man er så presset, som vi har været de seneste 2-3 uger, bliver man lige mindet om, hvor meget de der søde tøser skal værdsættes!

I weekenden har vi fredag og lørdag måttet melde afbud til to fester i sidste time! Jeg hader at melde afbud i sidste øjeblik, og føler mig som verdens dårligste veninde, når det sker. Men samtidig messer jeg hele tiden for mig selv D.E.T. E.R. E.N. P.E.R.I.O.D.E! Og det er det jo. Julius er to måneder gammel og jeg kan jo ikke bare forvente, at jeg kan fræse rundt fra det ene arrangement til det andet. Særligt ikke når han er dybt afhængig af, at mælkebaren er lige i nærheden!

Fredag aften ville vi egentlig bare have taget ham med, fordi vi skulle besøge gode venner i deres nye lejlighed og størrelsen på selskabet var til at overskue i forhold til at tage Julius med. Men vi måtte blive hjemme, fordi det lille pus var blevet frygtelig forkølet og derfor sover super dårligt og er urolig. Hvordan får man i øvrigt sådan en forkølelse til at s….. tilbage til hvor den kom fra?! Samtidig er Jonas blevet ramt at den slemmeste mandeinfluenza længe. Det hjælper bestemt ikke på situationen.
At vores venner så oven i købet annoncerede, at de blev gift selv samme dag, det kunne jeg slet ikke klare ikke at være med til at høre, så jeg sad her hjemme i sofaen og havde pisse ondt at mig selv over jeg ikke kunne være der!

I går var vi inviteret til 40 års fødselsdag hos en veninde fra mit håndboldhold. En ret stor fest, så at medbringe Julius synes vi ikke lige vi kunne forsvare over for os selv. Og Jonas havde ikke lige mod på at være alene med Julius en helt aften, hvilket er helt fair, da han er syg og det jo er mig der har madpakken i nærheden. Han ville stå helt magtesløs, hvis Julius forlangte et måltid mens jeg var afsted.

Begge afbud blev mødt med et: “Det er helt ok og fuldt forståeligt”. Det er altså helt forståeligt at være utilregnelig som nybagt familie… Hmm.. Håber dog at der snart kommer lidt mere rytme i dagen, mere overskud ind på kontoen og mindre aftenskrigeri fra Julius. Så bør det være muligt at komme afsted til arrangementer.

I stedet er weekenden stået på mandeinfluenza (en meget slem en af slagsen), selvmedlidenhed, en forkølet babydreng, Ben & Jerrys is og House of Cards på Netflix. Ikke den weekend jeg havde forudset, men en weekend sammen med mine aller yndlings personer!

Men tilbage til det der med de gode veninder..
Da jeg fredag aften sad og havde rigtig ondt at mig selv tikkede der den dejligste sms ind fra en helt tredje veninde, der er på ferie i Italien.
Hun skrev:
‘Jeg er lidt ferie fuld, men bare lige så jeg opfrisker det for dig er du den bedste veninde man kan få og jeg elsker at du har lavet så dejlig en lille familie med Jonas & Julius. Og jeg føler mig altid en del af jer! Hvad skulle jeg gøre uden jer! Kys
Den faldt virkelig på det helt rette tidspunkt! TAK sødeste!! Men hvad skulle vi dog gøre uden hende!?

Det betyder så meget for mig, at jeg bliver mødt med forståelsen! Det er da ægte veninder!

Og så skal jeg jo bare huske på: D.E.T. E.R. E.N. P.E.R.I.O.D.E.! Jeg tror egentlig ikke det kan siges nok gange…
Men samtidig er det jo også en periode jeg ikke må glemme, for det går så pokkers stærkt med vores lille skat. Han er vokset ekstremt og har allerede udviklet sig så meget på to måneder! <3