Sommerhusidyl og en mislykket sushidate

Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle sige det, og burde nok heller ikke, men tak for regnvejret – seriøst. For hold nu op hvor har der bare været varmt i løbet af ugen. Og jeg troede heller ikke, at ville bede solen om at slappe lidt af!. En cocktail af meget høje grader og et lille spædbarn, er bare ikke særlig rart!

Vores lejlighed har en ok temperatur om formiddagen, men om eftermiddagen, når solen stråler direkte ind i stuen, er der slet ikke til at holde ud at være der, og Julius kan slet ikke finde ud af det. Sveden kan rende af ham, selvom han stort set ikke har tøj på. Årh hvor er det bare synd for ham, og jeg får så dårlig samvittighed, når jeg mærker at han har det for varmt. Han bliver ekstra pyldret i varmen.

Jonas tog fri fredag, så vi stak af fra byen og kørte op til mine svigerforælde i deres sommerhus. Det var tiltrængt og noget mere behageligt end at være i byen, hvor det nærmeste udeareal er Landbohøjskolens Have, som vi dog også har udnyttet en del. Men det er bare ikke det samme som frisk luft i sommerhuset!

Fredag nød vi det gode vejr i haven og jeg fik mig en god lang tiltrængt ‘morfar’, mens Julius også sov.
Sommerhuset ligger i nærheden af Hundested og fredag aften var der ‘Hundested By Night’. Og det skulle vi da til! Så er vi altså kommet til provinsen. Der blev danset linedance til Rasmus Seebach, drukket øl i store mængder og stemningen var på det højeste. En god blanding af lokale folk og turister.

Lørdag var vejret ikke lige så solrigt som fredag og det passede mig fint, så Julius havde lidt nemmere ved at få en god kropstemperatur. Vi var en tur på stranden, for at vise vidunderet frem til alle mine svigerforældres venner og efterfølgende hyggede vi i haven inden turen gik hjem til Frederiksberg.

På vejen hjem fik vi rodet os ud et lille forsøg på at spise ude. På Sticks’n’sushi i Hellerup. Jeg bildte mig ind, at jeg bare lige kunne spise Julius af i bilen, inden vi satte os til bords. Det gik egentlig fint og han lå bare i barnevognen og pludrede til at starte med. Det liiiige indtil maden kom på bordet. Han stak i et hyl vi ikke tidligere har stiftet bekendtskab med og mine normale trøstekneb virkede bare slet ikke. Intet virkede, så jeg endte med at sætte mig ud i bilen igen og gav ham noget mere at spise. Godt man har madpakken lige i nærheden. Imens kunne Jonas så sidde inde i restauranten med vores mad og vente på vi kom retur. Pænt nederen og ret stressende for mig. Efter en halv time i bilen faldt Julius i søvn og jeg fik sneget mig ind til bordet og lagt ham i barnevognen. YES!
Vores rigtig gode venner havde fået samme tanke som os, så da jeg kom tilbage fra bilen, sad de ved et bord lige ved siden af os! Hvad er chancen lige!?

MEN glæden varede kort, for en lille halv time senere, så vågnede Julius igen og var ret ulykkelig. Øv! Vi havde heldigvis fået spist det meste af maden, så der var ikke andet at gøre end at stikke snuden hjem!
Julius bliver 5 uger gammel i morgen, så vi tror at han er midt i et af de dersens tigerspring!

Så næste gang vi skal ud og spise skal det være mindre stressende og ikke være midt i et tigerspring!

 photo IMG_5567_zps1fe9af33.jpg
Annekset som vi bor i, når vi er oppe i sommerhuset

 photo _DSC7314_zps0165792e.jpg
Afslapning i solen – læser faktisk om tigerspringene

 photo _DSC7329_zps960936fa.jpg
Gåtur ned til stranden

 photo _DSC7332_zpsa4271d42.jpg
En vis herre er ret så omsværmet

 photo _DSC7340_zps6f88fca3.jpg
Nogen bader og andre slapper af

 photo IMG_5596_zps0c402c58.jpg
Sticks’n’sushi lige inden det kollapser

Julegaver 2013

Jeg fik simpelthen så gode julegaver i år – eller sidste år. Ingen byttere og lutter gode sager! Så skønt!

Jeg har længe været vild med Kay Boyesen elefanten, som jeg fik af min mor og Jan. Vi gav min mor den velkendte abe, som jeg også ønsker mig. Synes de er så ualmindeligt søde, de trædyr Kay Boyesen har designet.

Vasen fra Kähler fik jeg af banken. Den er også noget så fin!

_DSC5865
_DSC5867
_DSC5864
Træelefant fra Rosendahl, design af Kay Boyesen og Vase fra Kähler

Af banken fik jeg yderligere et fra fra Kähler – i samme farve som vasen. Nu i brug som frugtfad, men den skal bestemt også bruges til servering.

_DSC5905

Jonas forkælede mig helt sindssygt med de lækreste gaver. Mon det skyldes, at gaveregnen nok bliver en del mindre næste år!? :-)

Jeg fik den flotteste blazer fra Filippa K, som er helt perfekt at arbejde i. Derudover fik jeg den smukkeste clutch fra By Malene Birger. Jeg glæder mig til, at der kommer en anledning, hvor jeg kan bruge den. Den sidste gave er den fineste ørering fra Line&Jo. Et mærke jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med, men mon ikke næste ønskeseddel indeholder en ørering til det andet øre, der kan matche denne.

_DSC5870
_DSC5872
_DSC5873
Clutch fra By Malene Birger

Ørering
Ørering fra Line&Jo

_DSC5903
Blazer fra Filippa K

Af mine søde svigerforældre fik jeg et par ret så fede solbriller. Brillerne er fra Han Kjøbenhavn. De har det lækreste glas, hvor det slet ikke føles “solbrilleagtigt” at have brillerne på. Luksus!

_DSC5899
Solbriller fra Han Kjøbenhavn

Af min lillesøster fik jeg bogen “Verdens sundeste mor og barn”. Det påståes, at kosten i graviditeten har betydning for barnets intelligens mm. Det synes jeg lyder helt vildt. Har allerede fået læst det meste af bogen og kigget alle opskrifterne igennem. Det lover meget godt, men helt vildt sund mor, bliver jeg nok ikke i min graviditet. Det er min trang til søde sager, altså for stor til.

_DSC5906
_DSC5907
Verdens sundeste mor og barn af Christian Bitz og Arne Astrup

Af min elskede farfar fik jeg en taskephant fra Georg Jensen. Synes den er ret så smart. Lige i tasken med den og så ved jeg altid hvor min taske er, når vi fx er ude og spise. Og endda på en ret elegant måde.

_DSC5896
Taskephant fra Georg Jensen

OG som en lille bonus fik jeg to granitplader af min faster og co. Lige nu bliver den ene brugt i vinduet. Men ellers skal de bestemt også bruges til servering – evt. sushi.

_DSC5874
Granitplader fra Inspiration

Er det ikke bare nogle lækre gaver? Jeg føler mig i hvert fald ret heldig! Tak til min dejlige familie og kæreste <3

Bogtips // lidt af hvert

SONY DSC

SONY DSC

Her er hvad jeg har læst inden for det sidste års tid. Normalvis læser jeg kun på ferier, men efter jeg ikke går i skole længere er der bedre samvittighed til også at læse i hverdagene. Jeg får en dejlig afslappende ro, af at læse.

Det syvende barn af Erik Valeur fik jeg i fødselsdagsgave i år. Jeg havde læst meget godt om den på diverse medier og i blade, så den ville jeg gerne forsøge mig med. Jeg havde ikke lige undersøgt sideantallet nærmere, så jeg fik lidt af et chok, da jeg så den indeholdt 692 (!) sider. Av min arm! Jeg kom i gang og det var faktisk lidt svært for mig at blive helt slugt af bogen i starten, for jeg gik lidt træt i de mange forskellige karakterer, der skal huskes. Jeg holdte dog tålmodigheden og endte med at blive godt fanget af handlingen. Kort fortalt, handler bogen primært om Marie, der undersøger syv børns skæbner fra tiden efter deres ophold på det landskendte børnehjem Kongslund i Skodsborg.

Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn er en tosset god bog jeg læste, da vi var på sommerferie på Mallorca. Bogen handler om Amy og Nick. Amy forsvinder på deres femårs bryllupsdag. Nick mistænkes og Amys dagbog forstærker mistanken væsentligt. Jeg læste bogen lynhurtigt og blev virkelig revet med, af de to sideløbende historier, hvor vi følger Nick i nutiden og Amys dagbog op til hendes forsvinden… Super god underholdning!

Jonas Jonassons bog Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt er i en genre, jeg normalvis aldrig læser. De sidste år har jeg haft tendens til primært at læse krimier, men denne havde jeg ligesom Det syvende barn også hørt meget godt om. Bogen handler om svenske Allan Karlsson, der på sin hundredårige fødselsdag ikke vil være en del af sin egen fest, kravler ud af vinduet og drager på oplevelse i sine tøfler rundt i Sverige. I løbet af bogen bliver man sideløbende underholdt af Allans fortællinger fra sit lange liv, hvor han har været med i den spanske borgerkrig, han har lavet atombomben, reddet Maos kone og meget meget mere. Det er en meget sjov og livsbekræftende bog!

Trilogien Fifty Shades er meget populær og læst af et utal af kvinder verden over. Alle tre bøger var fuldstændig umulige for mig, at lægge til side. De blev læst på rekordtid. Anastasia Steele bliver tiltrækkes af Christian Grey og de indleder et meget passioneret forhold. Christian Grey har dog sine indre dæmoner, at slåsse med og de får en meget stor betydning, for deres forhold. Det er rent ud sagt porno på skrift – for kvinder. Bogen er meget letlæselig!

Den Tomme Plads af J. K. Rowling samt blogbogen har jeg ikke læst, så det er lidt snyd de er med på billedet. Den Tomme Plads fik jeg gratis af Gyldendals Bogklubber, som jeg netop er blevet tilmeldt. Eneste krav for medlemsskab og gratis bog, er at jeg køber to bøger inden for et år. Det bliver bestemt intet problem, så det medlemsskab glæder jeg mig til.

For få dage siden blev jeg desuden færdig med at læse Hypnotisøren af Lars Kepler. Bogen er første del i serien om kriminalkommisær Joona Linna. I Hypnotisøren følger vi Erik Maria Bark der 10 år før historiens handling har svoret aldrig at ville hypnotisere igen. Da han alligevel bliver presset til det i forbindelse med en familiemassakre i en forstad til Stockholm, får det fatale konsekvenser… En meget god og virkelig spændende bog! Jeg glæder mig til at læse Paganinikontrakten jeg netop er påbegyndt.

Jeg har desuden lavet en ny aftale med mig selv – inden sengetid skal der læses i stedet for at se fjernsyn!

Lørdag…

SONY DSC

Jeg ligger på sofaen godt puttet under min dyne og laver det her i dag. Frisørtid og fødselsdagsfest i aften hos Jeanette og Jesper har jeg meldt afbud til. ØV! Jeg er blevet angrebet er en ubeskrivelig stor overlæbe, jeg slet ikke ved hvad jeg skal stille op med. Jeg ligner et næbdyr! I må tænke jer til, hvordan det ser ud, men pænt er det ikke. Det er så ubehageligt, at ens krop kan gøre sådanne mærkelige ting og der er ingen forklaring. Allergi har jeg ikke, så det kan ikke være en allergisk reaktion. Jeg må bare vente på, at det går væk, så nu står den på te, en blanding af bog, blade og Madmen på fjerneren.