Chokolade cupcakes med jordbærfrosting

En af mine bedste veninder er gravid med en lille pige, som er sat til at komme til verden den 18. september. Jeg synes det er så fantastisk, at vores børn bliver så jævnaldrende. Er sikker på, at de nok skal få rigtig meget glæde af hinanden! <3 Og min veninde og jeg skal nok få hygge os en masse på barsel!

Og til sådan en graviditet hører sig naturligvis en babyshower, som vi overraskede hende med i dag. Mon hun havde lugtet lunten?!

Vi holdte det hos hendes storesøster, der havde pyntet hele lejligheden op i LYSERØD all over the place. Det var så fint. En lavede pølsehorn, en anden havde bagt boller og makronmuffins og jeg medbragte chokoladecupcakes. Og qua dagens tema, måtte der selvfølgelig noget lyserødt på toppen.

En ting er sikkert; konditor bliver jeg i hvert fald aldrig. Men med øvelse bliver man vel mester..

 photo _DSC7710_zpsa18724b7.jpg

Opskrift cupcakes (16 stk.)
200 g hvedemel
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk vanillesukker
0,25 tsk. salt
120 g smør
250 g sukker
2 æg
1,5 dl mælk
50 g kakao

Fremgangsmåde:
Pisk sukker, æg og smør hvidt og luftigt, gerne i en røremaskine. Bland mel, bagepulver og vanillesukker i en separat skål. Tilsæt melblandingen til smørblandingen skiftevis med mælken. Tilsæt kakaopulver og pisk dejen til en ensartet glat masse. Fordel dejen i cupcakeformene. Formen skal fyldes op til lidt over midten. Bag cupcakesene i ca. 25-30 min. midt i ovnen ved 175°C (varmluft 155°C)

TIP! Giv evt. dejen et ekstra pift med hakkede nødder. Tilsæt 50 g hakkede hasselnødder, valnødder eller mandler.

Opskrift jordbærfrosting:
500 g flormelis
250 g smør
100 g frosne jordbær
1,5 tsk vanillesukker

Alle ingredienser skal først have stuetemperatur. Når jordbærrene har stuetemperatur, kan de blendes. Pisk smør og flormelis til massen bliver hvid og luftig. Tilsæt jordbærmassen og vanillesukker og pisk det sammen. Jeg brugte en sprøjtepose til at trykke frostingen ud på cupcakesene.

Velbekomme!

 photo _DSC7713_zps793ac812.jpg

 photo _DSC7712_zpsa019802a.jpg

Opskrift: Moules frites

 photo _DSC7563_zps56f97056.jpg

I fredags da vi havde besøg af min veninde og hendes kæreste lavede vi Moules Frites til aftensmad. Normalvis er jeg ikke så vild med det, da jeg synes det nemt kan smage lidt af havvand. Måske jeg bare har været uheldig de par gange jeg har fået det, for denne gang smagte det bestemt ikke af havvand.

Det er vist drengene der skal have kadeau for at lave en virkelig lækker omgang moules frites! Jeg kan i hvert fald ikke prale af, at have lavet maden.

Opskrift (4 personer):
3 kg blåmuslinger (der var mange, så 3 kg er måske lidt i overkanten)
6 gulerødder
1 fed hvidløg
2 løg
1/2 flaske hvidvin
1/2 liter piskefløde

Hak hvidløg, løg og gulerødder. Brun det på panden til det bliver gyldent.
Nu skal alle muslingerne tjekkes, så de dårlige/døde muslinger kan fjernes. De dårlige findes ved at rode rundt i dem i vasken og slå lidt på dem, da de levende og gode muslinger i dette tilfælde vil lukke sig sammen. De åbne skal derfor fjernes. Hvis man er i tvivl om, om en musling er god eller dårlig, kan man lige give den et lille smølfespark. Hvis den lukker sig er den god, hvis ikke er den dårlig.
Alle de gode muslinger puttes i en gryde. Hvidvinen hældes over sammen med løg, hvidløg og gulerødder. Retten skal nu simre i ca. 10 min.
Al væsken fra gryden hældes i en anden gryde. Der lægges samtidig låg på gryden med muslingerne.
Fløden tilsættes i gryden med væsken og det hele skal nu koges op til en fond.
Når det er kogt op hældes det over muslingerne.
Tilsæt salt og peber.

Server blåmuslingerne med pomfritter og aioli.

Helena lavede en hjemmelavet aioli, som jeg desværre ikke kan opskriften på, men det er noget med at lave en mayonnaise og tilsætte hvidløg.
Pomfritterne er bare store bagekartofler, der er skåret i både og varmet i ovnen.

 photo _DSC7565_zpse85392c8.jpg

 photo _DSC7566_zpsb6e877f6.jpg

Velbekomme!

‘Den du ved nok’

Vi havde arbejdsdag i foreningens gård her i formiddags og med min nuværende krop var det ikke meget arbejde jeg kunne bidrage med – så jeg bagte da lige en kage til de hårdtarbejde folk..

‘Den du ved nok’ er en af mine yndlingskager og den minder mig rigtig meget om min højt elskede farmor, der desværre ikke er her mere. Hun havde den ALTID på lager. Enten i køkkenet, eller så var der lige et stykke i fryseren, hun da lige kunne tø op. Et af MANGE dejlige minder.

OPSKRIFT:
500 g sukker
4 æg
3,5 dl mælk
450 g mel
4 tsk vanille
3 spks kakao
4 tsk bagepulver
500 g smeltet margarine
Sukker og æg piskes godt. Jeg brugte vores røremaskine, da det er så dejlig nemt. Mel, vanille, kakao og bagepulver blandes, og hældes skiftevis med mælken i dejen. Til sidst røres den smeltede, afkølede margarine i. Kagen bages i en smurt bradepande ved 190 grader i ca. 25 min. på nederste rille. Når kagen er afkølet – den behøver ikke blive helt kold – lægges glasuren på hele overfladen.

Glasur:
200 g margarine
7 spks færdiglavet kaffe
2,5 spks kakao
3 tsk vanille
100 g kokosmel eller havregryn – jeg brugte havregryn, da det var det min farmor gjorde, men næste gang vil jeg nok bruge lidt mere havregryn end de 100 g
375 g flormelis
Alle ingredienser varmes i en gryde og påsmøres den afkølede kage.

Og vi skulle da også lige have lidt mere kage her i eftermiddag..

 photo _DSC6824_zps8e9938ce.jpg

 photo _DSC6825_zpsd64e225d.jpg

 photo _DSC6828_zps19ce7578.jpg

 photo _DSC6831_zpsb6bef29c.jpg

 photo _DSC6833_zpsd7faf536.jpg

Hvordan tager man lige pæne billeder af en bradepandekage?!

Hjemmelavet koldskål

Det her sindssygt lækre sommervejr indbyder da virkelig til koldskål! I dag skulle det være en hjemmelavet en af slagsens. Tit og ofte bliver det dog bare Arlas koldskål fra køleren, der ryger i indkøbskurven, men ikke i dag.

Og med verdens nemmeste opskrift på den hjemmelavede version, bør den faktisk altid være hjemmelavet!
HVERT år har jeg glemt hvordan den laves, så den skal lige opfriskes med et opkald til min mor. Og i år er bestemt ingen undtagelse – mon ammehjernen nogensinde forsvinder igen!?

 photo _DSC6751_zpsa3aee54d.jpg

 photo _DSC6746_zps35bcee63.jpg

 photo _DSC6740_zps55e767e7.jpg

OPSKRIFT:
2 æg
1 dl sukker
1 l tykmælk
1 l kernemælk
Vanillesukker

Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse. Tilsæt kernemælk, tykmælk og vanillesukker og bum, så er verdens nemmeste og luftigste koldskål klar!

I dag fik vi kammerjunkere og blåbær til…
Jordbær er virkelig også lækkert! Nogle gange blander jeg jordbærrene sammen med koldskålen, så den bliver lækker lyserød.

Velbekomme!

Chokoladekage med creme- og bærtopping

Det er efterhånden længe siden jeg bagte denne kage. Helt præcist til min fødselsdag i slutningen af marts, men fik den aldrig lagt på bloggen. Og det skal den da, så den er lagret i arkivet.
Det vigtige kagearkiv!

 photo _DSC6425_zps58e14d39.jpg

 photo _DSC6424_zpsdd53cce1.jpg

OPSKRIFT (8-10 pers.)

Bund:
200 g god mørk chokolade
200 g sukker
200 g smør
4 æg (delt i æggehvider og æggeblommer)

Creme:
1 1/2 dl fløde
1 1/2 dl creme fraiche
3 spsk flormelis
Korn fra en stang vanilje

Bær til pynt

Smelt chokolade, sukker og smør over vandbad. Kom det i en skål og lad det køle lidt af. Del æggehvider og æggeblommer. Tilsæt blommerne en ad gangen til chokolademassen. Pisk æggehviderne stive i en skål for sig. Vend derefter æggehviderne forsigtigt i chokolademassen. Smør en springform og drys med sukker. Hæld dejen deri og bag kagen ved 180 grader i 30-40 min. Kagen må gerne være lidt blød indeni. Vær opmærksom på, at kagen falder sammen – det skal den gøre.

Pisk fløden til cremen. Tilsæt creme fraiche, flormelis og vanilje og rør det hele sammen. Smag evt. til med mere sukker.

Pynt kagen med cremen og bær og revet chokolade på toppen. Du kan også pynte med mynteblade eller flormelis.

Velbekomme!