Bogtips // lidt af hvert

Svamperisotto med laks

Jeg tror aldrig vi har fået så lækker aftensmad på en helt almindelig onsdag, som vi har her til aften. Vi fik risotto med svampe og ovnbagt laks. Det var vildt lækkert. Jeg er desuden overrasket over, hvor nemt det er, hvis bare der tilsættes lidt tålmodighed. Nej, det plejer jeg normalvis ikke at have meget af, men det gik overraskende godt med aftensmaden.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

RISOTTO MED SVAMPE (2-3 personer):
1 løg
1 fed hvidløg
olivenolie
smør
200 g risottoris
1,5 dl hvidvin
salt
0,5 l god hønsebouillon
Frisk parmesan
200 g blandede svampe – vi brugte blot champignon i dag, men alt er tilladt, fx. kantareller, shiitakesvampe o.l.
lidt smør til stegning
1 håndfuld finthakket frisk persille
Frisk parmesan til pynt/servering
havsalt og friskkværnet peber

Tænd ovnen på 220 grader.

Hak løget fint og skær hvidløget i tynde skiver. Varm olie og smør i en gryde og sauter løg og hvidløg, til de er klare, men ikke har taget farve. Skru op for varmen, tilsæt risene og svits dem godt i ca. 1 minut. Hæld hvidvin på, rør godt og drys med salt. Skru ned for varmen og kom bouillonen på lidt ad gangen, mens du rører. Lad risene absorbere bouillonen, før der tilsættes mere. Forsæt med at spæde med bouillon, til risene er møre, men stadig har lidt bid. Det tager ca. 15-20 minutter.

Mens der stille og roligt tilsættes bouillon til risottoen varmes laksen i ovnen. Vi krydrede blot laksebøfferne med salt og peber. De fik ca. 15 min i ovnen.

Når risottoen har optaget al bouillonen, tag da gryden af varmen og rør fintrevet parmesan i – til du skammer dig :-) Læg låg på gryden og lad risene trække i 2 minutter. Skær svampene i skiver eller kvarte og rist dem i lidt smør. Vend svampe og persille i risottoen og høvl rigeligt med parmesan over retten, drys med salt, peber og persille og server straks.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bogtips // lidt af hvert