Justin Timberlake - fra loge-plads til ståplads...

At blive forældre…

… Er en ret stor ting!

Når man, som jeg, går hjemme er der pludselig utrolig mange timer i døgnet og dagene kan blive ret lange! Der er altså rigeligt med tid til at tænke store tanker..
Jeg prøver, så vidt muligt, altid for at komme uden for døren en gang om dagen og sprede de små projekter ud over ugen, så jeg ikke gror helt fast i sofaen og tankerne ikke tager helt overhånd!

Men de tanker der…
Jeg tror ikke helt, at det er gået op for os, hvad det er for et liv vi er på vej ind i. Om fem uger har jeg termin og Junior kan til den tid ankomme hvornår det skal være, hvis altså han ikke allerede er ankommet..
Jeg går hele tiden og forestiller mig hvordan livet som mor bliver. Hvordan livet som en familie på tre bliver og hvordan vi mon kommer til at klare den. Bliver vi nogle gode forældre!? Og ikke mindst – hvordan bliver vores forhold til hinanden, når vi bliver forældre?!
Lige meget hvor meget jeg går og forestiller mig, ved jeg jo godt, at det hele bliver endnu større, endnu vildere og endnu hårdere end forventet! Jeg er sikker på, at jeg faktisk sket ikke er i stand til st forestille mig hvordan det i virkeligheden bliver!
Hvordan skal jeg dog overleve på nul søvn? Jeg der gerne skal sove 8-9 timer hver nat for at være bedst udhvilet!
Det eneste jeg med sikkerhed ved, det er, at intet bliver som det var før!
Alt bliver forandret, fordi der pludselig er en lille lækker dreng, som er dybt afhængig af sine forældres hjælps – vores hjælp!
Det er både skræmmende og spændende på een gang!

Skræmmende, at lige om lidt, så kan vi ikke bare tage i biografen eller ud at spise som vi har lyst til, fordi meget af tiden kommer til at gå med at lære Junior at kende, at skifte ble, at amme og bare få hverdagen med et barn til at hænge sammen med tøjvask, oprydning, rengøring og andre kedelige praktiske ting. Jeg kan mærke, at jeg lige for tiden har en stor trang til at få hygget mig ekstra meget med Jonas inden vi bliver tre! Særligt fordi de hyggelige stunder i biografen, ud at spise, ud af rejse osv. altid har betydet utroligt meget for mig!
Jeg håber, at vi kan finde lidt tid til at være os to inden for den næste måneds tid…

Men samtidig, så får jeg faktisk lidt dårlig samvittighed over at tænke sådan! Får hvordan kan det være skræmmende, at vi ikke bare lige kan gå ud og spise, når det skyldes vores lille kærlighedsbarn!?
Jeg er sikker på, at det bliver fuldstændig ubeskriveligt, at sidde med et lille barn i armene, som er lavet af vores gener og et bevis på vores kærlighed til hinanden! SMUKT er det sgu’ og virkelig stort! Og det tror jeg faktisk ikke nogen tur i biografen eller ud at spise overhovedet kan måle sig med!

Jeg glæder mig fuldstændig ubeskriveligt til at holde vores søn i mine arme for første gang! Jeg glæder mig til at se hvordan han ser ud og jeg glæder mig til, at jeg sammen med Jonas skal være en lille familie på tre, og til at vi i fællesskab skal finde en fælles vej i fremtiden!

Der skal nok komme mange udfordringer og bump på vejen, men jeg er sikker på, at kærligheden til hinanden og til Junior gør os stærke sammen!

Hvad ville jeg med dette indlæg? Det ved jeg faktisk ikke – tror bare jeg havde brug for at komme af med lidt tanker og få dem sorteret fra på øverste etage..

 photo foto4_zps86e48257.jpg

 photo foto3_zps57bd2fd2.jpg

 photo foto2_zps5870b133.jpg

 photo foto4_zps03e79855.jpg

Og ja – jeg har høje hæle på og det er bestemt også sidste gang i denne graviditet, for hold nu k… nogle elefantfødder jeg havde om aftenen!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Justin Timberlake - fra loge-plads til ståplads...