God weekend!

Baum und Pferdgarten

Baum und Pferdgarten er et mærke, der egentlig aldrig har fyldt så meget hos mig. På det seneste har deres leo-sæt dog fyldt en masse i modebilledet, så kender da helt sikkert nogle af deres styles. Men jeg har aldrig haft noget tøj der fra.

I onsdags var Jonas og jeg inde i byen og hygge lidt efter arbejde. Jeg har længe sukket efter det smukke blomstersæt fra Bruuns Bazaar, men ved jo, at den voksende mave er en udfordring! Vi smuttede alligevel ind i Bruuns Bazaar butikken i Vognmagergade, for “det kunne jo være”…. :-)
Men det gik ikke som ønsket – dog som forventet. Jeg kunne godt passe sættet, men det så sgu ikke særlig fikst ud og fiks vil jeg altså gerne være. Især når jeg i forvejen føler mig meget lidt fiks med tyk mave. Og den bliver jo bare større og større de næste måneder.
Ekspedienten var sindssygt sød og hjælpsom og ikke mindst ærlig. Hun synes heller ikke det var helt optimalt.

I butikken i Vognmagergade ligger ikke kun Bruuns Bazaar, men også Baum und Pferdgarten og hold nu fast nogle lækre varer der lige er kommet i deres SS 14 kollektion. Det er ret vildt og jeg fik da lige åbnet øjnene for, at de egentlig har ret meget af hvad jeg godt kan lide! Elsker tøj der på samme tid er klassisk og stilet, men i materialer der ikke bare er kedeligt sorte, men med et lækkert tvist.

Jeg har aldrig været god til at hoppe i tøj med alle mulige farver. Ved ikke om det skyldes min mors evige kommentarer i min barndom; “ej, den farve gør dig bleg” “den farve er ikke så god til dig” og “ja den sorte er nok bedst” (undskyld mor, men overdrivelse fremmer forståelsen). Jeg har altid haft et lidt anstrengt forhold til farvet tøj, fordi jeg har haft svært ved at se om farven var god til mig. Jeg ville nogle gange ønske, at jeg kunne være lige så vovet og sej som Cathrine, der stort set ikke ejer sort tøj.
Min horisont bliver dog stille og roligt udvidet og der sniger sig flere og flere stykker tøj ind i garderoben i lækre farver.

Besøget hos Baum und Pferdgarten fik mine øjne åbnet en hel del op for det lækre mærke og her er et udpluk fra deres SS14 kollektion, som nu er tilføjet min ønskeseddel :-)
 photo collagebaumundpferdgarten_zps8aab68d5.jpg

Det sorte sæt, er jeg fuldstændig solgt i, og er ret tæt på at stikke ind og købe det. Blusen kan jeg bruge lidt tid endnu og jeg ved, at jeg på sigt vil kunne bruge det mange gange, fordi det er så meget mig!

Selvom jeg ikke kom hjem med blomstersættet fra Bruuns Bazaar, så gik vi ikke tomhændede ud af døren, for jeg prøvede selvfølgelig også andet tøj. Blandt andet denne kjole, som jeg var så heldig at få af Jonas – “fordi det er onsdag, fordi du er sød og fordi du er gravid”. Ååh den kærlighed :-)
Junior kan sagtens være i den og forhåbentlig passer den graviditeten ud. Og så er den jo også ganske brugbar efter fødslen. Win win!

 photo _DSC6093_zps56260b9f.jpg

 photo _DSC6096_zps3a8ff6d7.jpg

 photo _DSC6102_zps3e2e04f9.jpg

2

  • KÆFT en flot kjole! Den kan jeg godt forstå du er glad for. Gid det var mig der havde så sød og gavmild en kæreste, det hele lyder ret romantisk og hyggeligt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Tak – glæder mig til der bliver lidt bedre forårsvejr, så jeg kan hoppe i den :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God weekend!