Sommerhusidyl og en mislykket sushidate

Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle sige det, og burde nok heller ikke, men tak for regnvejret – seriøst. For hold nu op hvor har der bare været varmt i løbet af ugen. Og jeg troede heller ikke, at ville bede solen om at slappe lidt af!. En cocktail af meget høje grader og et lille spædbarn, er bare ikke særlig rart!

Vores lejlighed har en ok temperatur om formiddagen, men om eftermiddagen, når solen stråler direkte ind i stuen, er der slet ikke til at holde ud at være der, og Julius kan slet ikke finde ud af det. Sveden kan rende af ham, selvom han stort set ikke har tøj på. Årh hvor er det bare synd for ham, og jeg får så dårlig samvittighed, når jeg mærker at han har det for varmt. Han bliver ekstra pyldret i varmen.

Jonas tog fri fredag, så vi stak af fra byen og kørte op til mine svigerforælde i deres sommerhus. Det var tiltrængt og noget mere behageligt end at være i byen, hvor det nærmeste udeareal er Landbohøjskolens Have, som vi dog også har udnyttet en del. Men det er bare ikke det samme som frisk luft i sommerhuset!

Fredag nød vi det gode vejr i haven og jeg fik mig en god lang tiltrængt ‘morfar’, mens Julius også sov.
Sommerhuset ligger i nærheden af Hundested og fredag aften var der ‘Hundested By Night’. Og det skulle vi da til! Så er vi altså kommet til provinsen. Der blev danset linedance til Rasmus Seebach, drukket øl i store mængder og stemningen var på det højeste. En god blanding af lokale folk og turister.

Lørdag var vejret ikke lige så solrigt som fredag og det passede mig fint, så Julius havde lidt nemmere ved at få en god kropstemperatur. Vi var en tur på stranden, for at vise vidunderet frem til alle mine svigerforældres venner og efterfølgende hyggede vi i haven inden turen gik hjem til Frederiksberg.

På vejen hjem fik vi rodet os ud et lille forsøg på at spise ude. På Sticks’n’sushi i Hellerup. Jeg bildte mig ind, at jeg bare lige kunne spise Julius af i bilen, inden vi satte os til bords. Det gik egentlig fint og han lå bare i barnevognen og pludrede til at starte med. Det liiiige indtil maden kom på bordet. Han stak i et hyl vi ikke tidligere har stiftet bekendtskab med og mine normale trøstekneb virkede bare slet ikke. Intet virkede, så jeg endte med at sætte mig ud i bilen igen og gav ham noget mere at spise. Godt man har madpakken lige i nærheden. Imens kunne Jonas så sidde inde i restauranten med vores mad og vente på vi kom retur. Pænt nederen og ret stressende for mig. Efter en halv time i bilen faldt Julius i søvn og jeg fik sneget mig ind til bordet og lagt ham i barnevognen. YES!
Vores rigtig gode venner havde fået samme tanke som os, så da jeg kom tilbage fra bilen, sad de ved et bord lige ved siden af os! Hvad er chancen lige!?

MEN glæden varede kort, for en lille halv time senere, så vågnede Julius igen og var ret ulykkelig. Øv! Vi havde heldigvis fået spist det meste af maden, så der var ikke andet at gøre end at stikke snuden hjem!
Julius bliver 5 uger gammel i morgen, så vi tror at han er midt i et af de dersens tigerspring!

Så næste gang vi skal ud og spise skal det være mindre stressende og ikke være midt i et tigerspring!

Annekset som vi bor i, når vi er oppe i sommerhuset