Rødder er roden til alt ondt (næsten)...

Spies, rejs og vær glad…

I søndags var vi inviteret til gallapremiere på den meget omtalte danske film ‘Spies og Glistrup’.

Vi var så heldige at se filmen første gang i april måned, men den er bestemt et gensyn værd, så vi tog i mod invitationen.

Filmen omhandler det unikke venskab mellem Simon Spies og Mogens Glistrup fra 1965 frem til 1984. De har begge stor gavn af venskabet, hvor Spies anvender Glistrups viden om skattesystemet til hurtigst muligt, at skubbe sin forretning fremad og Glistrup bruger Spies som en mulighed for at finde og synliggøre huller i det danske skattesystem.

I filmens intro oplyses det, at filmen skildrer virkelige og ikke virkelige begivenheder. Der er naturligvis tale om en spillefilm, hvorfor alt i filmen ikke kan være 100% korrekt.

Qua min alder kender jeg kun til fortællingerne om rejsekongen Simon Spies og Glistrup der kæmpede for nul-skat. Det er derfor svært for mig, at tage stilling til om filmen er sand eller usand. Under alle omstændigheder er jeg underholdt i alle filmens 100 min! Jeg elsker måden de taler på, de evigt sjove kommentarer fra dem begge og det generelt gode skuespil. Meget underholdende film!

Pilou Asbæk spiller Simon Spies og Nicholas Bro spiller Mogens Glistrup. Jeg synes de yder et helt fantastisk stykke skuespil og lever sig 100% ind i rollerne. Asbæk og Bro ER Simons Spies og Mogens Glistrup.

Skynd jer i biografen og se filmen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rødder er roden til alt ondt (næsten)...