Julius 1 måned

Jeg har sagt det før og siger det igen.. Nøj, hvor går tiden bare stærkt!

I går var er det præcis EN MÅNED siden, at vores lille lækre Julius kom til verden og fejede benene fuldstændig væk under os!
Han er bare det bedste, der nogensinde er sket os. Det er fantastisk, at man kan elske så lille et menneske så meget. Særligt når man tænker på, at vi kun har kendt ham i en måned og han kun stille og roligt er ved at bygge sin egen lille personlighed op. Som vi ovenikøbet skal hjælpe ham med. Sikke et ansvar!

Han er en lille temperamentsfuld herre, der godt kan blive ret hidsig. Især hvis jeg er lidt for lang tid om at gøre mælkebaren klar til ham! Det er altså lidt sjovt at se hvor hysterisk han bliver og hvordan han af ren arrigskab ikke kan finde det rette sted hen!

Han er den sidste uges tid blevet mere vågen i løbet af dagen og er begyndt at smile til os. Jeg bilder mig selv ind, at han er begyndt at gengælde vores smil, men er ikke helt sikker på om det stadig bare er reflekser.
De første uger synes jeg al tiden gik med at Julius sov og spiste. Synes det er rart, at han bliver mere og mere vågen, så vi kan dikke-dikke med han.
Det er i grunden utroligt, hvor dum man lyder og ser ud, når man forsøger at kommunikere med et spædbarn. Og sikke dumme spørgsmål: ‘Glæder du dig til far kommer hjem?’ ‘Er du sulten?’ ‘Hvorfor er du ked af det?’ ‘Må mor få et smil?’ og ‘Er du mor og fars lille skat?’ Altså hvad f….. Forventer jeg, et svar retur?! :-)

Apropros flere vågne timer, så vil jeg gerne indrømme, at det er kommet bag på mig, at man rent faktisk godt kan komme igennem dagen med 4-5 timers nattesøvn, masser af kærlighed og kildevand! Jeg har altid haft det bedst, hvis jeg fik mine 8-9 timers søvn om natten, så en af mine største bekymringer ved at blive mor, var den manglende nattesøvn! Jo, det er pisse hårdt at få så lidt nattesøvn, men af en eller anden årsag, står vi begge fortsat oprejst.
Og jeg tror, at vi har været forholdsvist heldige med Julius’ søvnmønster, for han sover med 3-4 timers mellemrum om natten, så han får lige lidt at spise omkring midnat, igen ved 3 tiden og så ved 7 tiden. RUNDT REGNET. Men det er sgu da meget godt?! Natten til i går fik jeg sågar FEM timer i streg. Jeg vågnede selvfølgelig med et sæt og var bange for, at han ikke træk vejret! Det gjorde han heldigvis.

Hvis jeg var bekymret inden jeg blev mor (og det er der flere, der kan skrive under på, at jeg var) så er jeg det 1.000 gange mere nu. De første par uger tjekkede vi konstant om han trak vejret og om han var for kold eller for varm. Han må være så træt af, at blive mærket i nakken! Nu er vi heldigvis blevet lidt mere rolige omkring det, men frygten for at miste ham, kan vel aldrig helt slippes. Det er jo bare en del af kærligheden!

Se lige så sød han er: