Status på Junior #5 – 1 måned til termin

I dag er der præcis 1 kalendermåned til jeg har termin – helt præcist 31 dage. I dag blev også dagen, hvor jeg blev overrasket med surprise-babyshower af de skønneste veninder. Det har været en virkelig skøn dag i dag! Mere om den overraskelse senere…

Der er noget andet der fylder en hel del på øverste etage pt…
I går var vi ved jordemoder. Det gik rigtig fint, indtil vores jordemoder og den jordemoderstuderende var i tvivl om, hvor Juniors hoved lå. Hmm… Den jordemoderstuderende var ret sikker på, at han lå som han skulle. Altså med hovedet ned i mit bækken. Jordemoderen kunne ikke finde det!? Altså det var der selvfølgelig, men hun var i tvivl om, om det nu også lå nede i mit bækken.
Jeg blev derfor skannet og de kunne altså se, at det er NUMSEN der ligger nedad og hovedet ligger lige under mine ribben… Hmmm!? Den havde jeg SLET ikke set komme. Var helt overbevist om, at det er numsen jeg hele tiden har kunnet mærke under mine ribben, men det har så åbenbart været ryggen eller hovedet eller fødderne eller noget helt fjerde. Nu er jeg bare forvirret!

Ja, så sad vi der! Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, for det kom virkelig bag på mig! Sikke en bandit! For et par uger siden var der ret meget rumsteren inde i mavsen og jeg tror faktisk, at han har drejet sig rundt den dag, for sidst jeg var ved jordemoder vendte han med hovedet nedad.
Efter uge 34/35 bør hovedet vende nedad, og hvis det ikke gør det, bliver man tilbudt et vendingsforsøg.

Vendingsforsøg!? Det ved jeg simpelthen ikke om jeg kan. Alle jeg kender, som har prøvet det, siger at det gør FRYGTELIG ondt og statistikken for hvor ofte det lykkedes er virkelig ikke særlig god (50% lykkes med at vende barnet). Jeg har en konstant samtale med mig selv om, hvad pokker jeg skal.
Hvis jeg takker nej til vendingsforsøget og han ikke vender sig rigtigt inden for de næste uger, skal jeg føde ved et planlagt kejsersnit. Hvis han – på magisk vis – vender sig, hvilket omkring kun 1% gør i dette stadie, kan jeg stadig få lov til at føde normalt.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal, for tanken om vendingsforsøg er ikke særlig rar, men på den anden side føler jeg også, at jeg kan komme til at gå glip af en masse, hvis jeg ikke føder normalt. Og det kan jo være, at jeg er en del af de 50% et vendingsforsøg lykkes for.
Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der bare er en dybere mening med, at han ligger som han gør. Er det fordi han har det bedst sådan? – og der dermed ikke skal rykkes rundt på ham? Det er trods alt ikke helt risikofrit, at få lavet et vendingsforsøg. Ja, det er hverken kejsersnit eller fødsel jo naturligvis heller ikke, men alligevel!
Der er vel fordele og ulemper ved både kejsersnit og almindelig fødsel…

Årk, jeg synes det er svært! Alle de tanker, der kører rundt i hovedet er slet ikke til at holde styr på.

Vi har fået en tid på Hvidovre Hospital til skanning, for at se hvordan han præcist ligger og til en snak om vores muligheder. Så må vi tage det som det kommer og jeg må se hvad jeg lige føler for!

Junior har det rigtig godt, men mor er ret usikker på hvad hun vil – og tør…