Hjemmelavet ravioli med svampesauce

De 10 kostråd

I dag blev Fødevarestyrelsens nye kostråd offentliggjort. Nu er der ikke kun 8, men 10 kostråd vi skal huske – eller i hvert fald forsøge.

Skærmbillede 2013-09-17 kl. 21.38.49

 

Spis frugt og mange grøntsager hver dag. Jeg spiser enten frugt eller grøntsager hver dag, men det er MEGET forskelligt, hvor meget det bliver til i løbet af dagen. Men 600 g når jeg sjældent op på. En overgang spiste vi altid en form for kød med massert af grøntsager til, men på det seneste er vi faldet lidt af på den. Det må vi blive bedre til.

Spis mere fisk. Fisk er lækkert, så det bør ikke være svært for os. Grunden til vi ikke spiser ret meget fisk i hverdagen skyldes i bund og grund dovenskab. Det er så nemt lige at købe lidt oksekød eller kylling og lave en typisk hverdagsret af det. Der må mere laks, ørred, makrel, sild og fiskepålæg på bordet.

Vælg fuldkorn. Det gør vi faktisk altid. Fuldkornspasta, fuldkornsris og groft brød. Så det kan vi ikke gøre bedre.

Vælg magert kød og kødpålæg. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spise kød med maks. 10% fedt. Endvidere bør man højst spise 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin, hvilket svarer til 2-3 middage pr. uge. De øvrige dage, bør man vælge fjerkræ, fisk, æg, grøntsager eller bælgfrugter. De bliver sindssygt svært for os at overholde, for vi spiser meget kød i hverdagene. Det må komme an på en prøve.

Vælg magre mejeriprodukter. De overholder vi ganske fint. Vi drikker minimælk. Har sjældent ost i køleskabet og Jonas’ yoghurt er med meget lav fedtprocent.

Spis mindre mættet fedt. I stedet for smør, smørblandinger og hård margarine bør man vælge planteolier, flydende margarine og blød margarine. Vi har altid smør i køleskabet, men det bruges kun til “smørelse” på brødet. Maden steger vi altid i olivenolie.

Spis mad med mindre salt. Det’ nemt. Jeg glemmer altid salt i maden, så det gør egentlig ikke så stor en forskel for mig.

Spis mindre sukker. Her får jeg den absolut største udfordring. Jeg elsker, slik, chokolade, kage og is. Jeg ved jo godt, at det ikke er sundt, men det smager bare så godt. Og så er det jo ovenikøbet ret hyggeligt. Men helt ærligt. Alt med måde og jeg nægter simpelthen at lægge sukker på hylden. Bum.

Drik vand. På mit arbejde har vi en vandautomat med rindende koldt vand. Det er skønt og jeg drikker meget vand i løbet af en arbejdsdag. Det er en dejlig god vane.

Sidst men ikke mindst – Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Min største udfordring lige for tiden er min træningsmoral. Jeg har altid tusind undskyldinger for, hvorfor jeg ikke lige skal løbe den tur, eller hvorfor jeg ikke lige skal smutte i FitnessDK. Jeg må snart få taget mig selv i nakken og komme afsted.

Desuden, så kommer kostrådene ikke bag på mig og jeg tænker egentlig, at det er “old news”. Altså der var jo ikke noget af ovenstående vi ikke vidste?! For mit vedkommende, er det blot et spørgsmål om vane og planlægning. Løb en tur og put de sunde madvarer i indkøbskurven!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet ravioli med svampesauce