Nordjysk idyl...

GODT NYTÅR!

Et nyt år er begyndt og jeg havde i dag første dag på job efter en lang juleferie kombineret med et par sygedage.

De sidste par måneder har været meget sløje hvad mine indlæg på bloggen angår – og for så vidt også den almindelige hverdag. Regner med, at være stærkt tilbage nu :-)

Nytårsaften brugte vi i dette skønne selskab:
SONY DSC

Vi havde lejet et sommerhus i Nordjylland, så vi brugte et par dage på afslapning inden nytårsfesten gik løs. Det var super hyggeligt, at vi kunne hygge om det hele og gå og pusle lidt med maden.

Vi fik vanvittig god mad nytårsaften!

FORRET

Hummersnitter med kaviarmayonnaise og asparges

SONY DSC

Opskrift:
2 kogte hummere (ca. 350 g)
Baguette
2 spks. rapsolie
50 g rød rogn
1 bdt. grønne asparges

Mayonnaise:
1 pasteuriseret æggeblomme
1 tsk. dijonsennep
1/2 spks. hvidvinseddike
1 lille fed hvidløg
2 1/2 dl rapsolie
1/2 tsk salt

Mayonnaise – Bland æggeblomme, sennep, vineddike og knust hvidløg. Hæld olien i under konstant piskning, først dråbevis og siden i en fin stråle, indtil mayonnaisen bliver tyk. Krydr med salt. Tag halvdelen af mayonnaisen fra.

Halver hummerne på langs. Pluk halekødet ud, og fjern den sorte streng. Skær hummerkødet i skiver. Knæk kløerne og pil kødet ud. Skær også det i mindre stykker.

Sæt ovnen på 225 grader. Skær brødet i skiver. Læg brødskiverne på en plade med bagepapir, og pensl dem med olie. Rist midt i ovnen ca. 6 min, til de får farve. Lad afkøle på bagerist.

Vend rognen i mayonnaisen.

Bræk den nederste del af aspargesene. Kog aspargesene i letsaltet vand ca. 3 min. Skyl i koldt vand. Halver aspargesene og flæk dem på langs.

Top brødskiverne med kaviarmayonnaise, hummer og asparges. Pynt med rogn, og kværn sort peber hen over.

HOVEDRET

SONY DSC

Grillet oksemørbrad med bacon- og pistaciedrys

SONY DSC

SONY DSC

Opskrift:
1 kg oksemørbrad, gerne af midterstykket
2 spks. smør
1/2 potte oregano

Røget paprikarub:
1 spks. røget paprika
2 tsk. friskkværnet peber
2 tsk. oregano
2 tsk. salt

Chips af søde kartofler:
1 kg søde kartofler
2 spks. olivenolie
1 spks. saltflager

Bacon- og pistaciedrys:
1 bakke bacon i tern
3 spsk. hakkede pistaciekerner (vi brugte saltede)

Tilbehør:
500 g cherrytomater på stilk
1 spks. olivenolie
1/2 spks. crema di balsamico
1/2 spks. saltflager

Lad kødet stå ved stuetemperatur ca. 30 min. Sæt ovnen på 150 grader.

Paprikarub – Bland ingredienserne til rubben, og klap det ind i kødet hele vejen rundt.

Brun kødet hele vejen rundt i smør. Læg det i et ovnfast fad. Tilbered kødet midt i ovnen til en indertemperatur på 56 grader, beregn ca. 50 min. Tag kødet ud, og lad det hvile ca. 15 min. under et stykke smørrebrødspapir. Skru ovntemperaturen op til 250 grader.

Chips af søde kartofler – Skyl de søde kartofler, og skær dem i meget tynde skiver, brug gerne mandolinjern. Læg skiverne på to plader med bagepapir. Hæld olie over, og drys med salt. Tilbered de søde kartofler i ovnen ca. 20 min. Lad pladerne bytte plads efter 10 min.

Drys – Steg baconet sprødt uden fedtstof, og tilsæt pistacienødder. Lad stege ca. 1 min.

Tomater – steg tomaterne let i olien. Hæld balsamico over, og drys med saltflager.

Skær kødet i skiver. Drys med bacondrys og oregano. Server med chilibearnaise, chips af søde kartofler, tomater, vintersalat og salsa af peberfrugt og avocado.

Peberfrugt- og avocadosalsa

SONY DSC

Opskrift:
100 g grillede peberfrugter på glas
2 avocadoer
1 usprøjtet lime, revet skal
2 tsk. presset limesaft
1 spks. olivenolie
1/2 potte koriander
1 tsk. saltflager
friskkværnet sort peber

Hæld væden fra peberfrugterne, og skær dem i tern. Halver avocadoerne, fjern stenene, og skær frugtkødet i tern.

Bland peberfrugt og avocado. Tilsæt limeskal og -saft og olie.

Hak korianderen. Vend den i sammen med salt og peber.

Vintersalat

SONY DSC

Opskrift:
2 hjertesalat
1 julesalat
1 stor gulerod
50 g sukkerærtespirer
friskkværnet sort peber

Dressing:
1 tsk. dijonsennep
2 tsk. presset citronsaft
1 lille fed hvidløg
1 dl olivenolie
1 spks. piskefløde
2 knsp. salt
friskkværnet hvid peber
2 knsp. sukker
1 spks. blå birkes

Bræk bladene af hjertesalat og julesalat. Skræl guleroden, og høvl den i lange tynde strimler med en ostehøvl eller tyndskræller. Læg salat, gulerodsstrimler og ærtespirer på et stort fad eller i en stor skål.

Dressing – pisk sennep og citron sammen. Pil hvidløget, og riv det i. Hæld olien i en tynd stråle under fortsat piskning. Pisk fløden i. Krydr med salt, peber og sukker. Rør birkes i.

Øs dressingen over salaten ved servering, og kværn sort peber hen over.

Chilibearnaise

SONY DSC

Opskrift:
300 g smør
1 stort bananskalotteløg
1 dl hvidvinseddike
10 hvide peberkorn
6 æggeblommer
1 rød chili
1 spks. hakket estragon
1 knsp. sambal oelek
2 knsp. salt

Smelt smørret og sæt det til side. Pil skalotteløget, og hak det fint. Kom løget i en gryde sammen med vineddike og peberkorn. Lad koge ind uden låg, til der er halvdelen tilbage. Si løg og peberkorn fra, og hæld væsken i en skål over en gryde med kogende vand.

Pisk æggeblommerne i og pisk, til det begynder at jævne. Tag skålen fra gryden. Pisk smørret i, først dråbevis, og siden i en tynd stråle, til saucen jævner.

Fjern kernerne fra chilien, og hak den fint. Vend den i saucen sammen med estragon, sambal oelek og salt. Stil saucen ved siden af komfuret, så den holdes lun.

Den cremede, varme bearnaise bliver fast, mere som en creme end en sauce.

DESSERT

Chokoladefondant med vanilleis og hindbærcoulis

SONY DSC

Opskriften på desserten, har jeg desværre ikke, da Helena havde snydt og lavet fondanterne hjemme fra :-)

Jeg burde jo egentligt smide en vinmenu op også, men af gode grunde interesserede alkoholen mig ikke synderligt i år.
MEN, jeg kan dog huske, at det var en Chablis til forret, Ripasso til hovedret, portvin til dessert og en Bollinger champagne kl. 00.00.

De andre opskrifter er fra magasinet Spis Bedre, der hvert år kommer med et lækkert bud på en nem og god nytårsmenu. Alle ovenstående opskrifter er til 8 personer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nordjysk idyl...